Læreplanatlas
Tredie SkoletrinPrøver af Folkesproget.

276. Forord.

321

Efter de Sprogprøver, som findes i Skrifter fra forrige Tider, skulde man tro, at den danske Sprogform for mere end tre hundrede Aar siden var bleven fuldkommen herskende her i Landet, og at altsaa det egentlige norske Sprog ikke længere var til. Men saaledes forholder det sig alligevel ikke. Den største Del af den norske Almue bruger endnu et Sprog, som ikke kan forklares af Dansken, men derimod nærmer sig meget til det gamle norske Sprog saavel i Ordforraadet som i Formerne. Man kan saaledes sige, at Landets Tungemaal har vedligeholdt sig i Talen rundt om i Bygderne, uagtet det ikke er blevet brugt i Bøger. Men med dette Talesprog er Forholdet ligedan her som i andre Lande, at det deler sig i 322flere Landskabsmaal med særegne Afvigelser og Forkortninger, som ofte falde besværlige baade for Skrivningen og Læsningen; medens derimod en regelbunden eller normal Sprogform efter de bedste Bygdemaal naturligvis vilde falde meget bekvemmere. Paa Grund heraf have nogle Mænd forsøgt at skrive i en saadan normal Sprogform, hvoraf nogle faa Prøver nedenfor blive meddelte.