Først ville vi sammen, een Dag eller toe,Paa 1) Toe-rømmet Færing, om Øerne roe,Kom, jeg og du, bare, selv anden;Vor riflede Børser vi gjøre maa klar,Jeg meener vi bliver Vild-Gjæsserne var,Her nogensteds ude ved Stranden.Hun plejer gemeenligen holde sig der,Hvor Sevet opvoxer i Valle og Skjær,Der plejer og Svanene svæmme.Men vaer, hvor du kryber, om Steenene frem,At du ikke kommer i Vinden for dem,Da kand de dig straxen fornemme.Der siges at Gaasen drar Vind som en Hund,Jeg haver dend Savn udaf Skytterens Mund,Forfarenhed vil det vel lære;Hun klækker sine Unger, i Tue og Moes,Der værper Valmaasen, og Sæingen hos,Samt Rypen med spraglede Fiære.Hvad Rype, spør du, hvad er det for et slag?Det er et slags flyvende, som under Tag,Ey gierne vil bygge sig Reeden;Men haver i Lynget, saa hemmelig Hull,At hvoe det vil finde, vel Tii gang’ i Tull,Hand løbe maa hisset og heden.Fru Rype er tilmed, og ikke saa slæt,Hun er Alemodig, og holder sig næt,Kand klæde sig om, naar hun lyster;I Lynget hun fører brun-spraglede Pragt,I Sneen hun drager een sneehviden Dragt,Og sig imod Frosten beruster.Nu vel min Medbroder, skuv Baaden af Land,Her ligger en Holme paa høyre Haand,Der er vel eet hundred’ og fleere;Hvad hundred’, jeg meener, Udfuglernes Eg,Som Unger af bliver med Laar og med Læg,Halv-stroppen og enda vel meere.321Ey Broder, hvad er det du bilder mig ind,Halv-stroppen Æg er jo med Fier og med Skind,Jeg meen’ du fordrager dem ikke;Ach Broder dend Ræt er vel lækker og sund,Og helst for vor Halvor, hand sig vel om Mund,For eet af dem ti gang skal slikke.Og har du een snees, jeg forsikrer ræt nuSkal hand dem fortære med Ruf og med Stuv,Hvor store de siunes at være;Jeg siger: Een snees, efter Maaltid er giort,Een udsulten Bonde Bug, votter 1) ey stort,Slig Byrde i sig til at bære.Nu vel an, saa læg da til Holmen din Baad,Got slaper die bauren, hvad er der Forraad,Hvad er der mangfoldige Tender;Jeg frygter snart hun med sit tich-ticheder,Opfylder mit Øre, jeg hører ey meer,Hun skriger i hvor jeg mig vender.Saa gik jeg paa Holmen, saa sagtelig frem,Der laa Tende-Rederne fire ja fem,Ja femten og fembten tillige;Jeg næppelig satte paa Landet min Fod,Eet Reede mig straxen jo kom udi mod,Jeg næppe for Æg kunde stige.Saa løb jeg paa Skieret eengang om i tuld,Det varet ey længe før Hatten blev fuld,Vi hented af gandske Formue;Da saae vi vor Halvor var knap paa sin Haand,Saa sparet dend goe Karl, og ey for sin Tand,Der Bryllupet stod i dend Gruve 2).

Først ville vi sammen, een dag eller toe,På 1) Toe-rømmet færing, om øyene ro,Kom, jeg og du, bare, selv annen;Vår riflede børser vi gjøre må klar,Jeg mener vi blir Vild-gjessene var,Her noensteds ute ved stranden.Hun pleier gemeenligen holde seg der,Hvor Sevet opvoxer i Valle og Skjær,Der pleier og svanene svømme.Men vaer, hvor du kryper, om steinene frem,At du ikke kommer i vinden for dem,Da kand de deg straks fornemme.Der siges at gåsen drar vind som en hund,Jeg haver den savn udaf Skytterens munn,Forfarenhet vil det vel lære;Hun klekker sine unger, i tue og Moes,Der verper Valmaasen, og Sæingen hos,Samt Rypen med spraglede Fiære.Hva Rype, spør du, hva er det for et slag?Det er et slags flygende, som under tak,Ey gjerne vil bygge seg Reeden;Men haver i Lynget, så hemmelig hull,At hvoe det vil finne, vel ti gang’ i tull,Hand løpe må hisset og heden.Fru Rype er tilmed, og ikke så slett,Hun er Alemodig, og holder seg nett,Kand klede seg om, når hun lyster;I Lynget hun fører brun-spraglede prakt,I Sneen hun drar een sneehviden drakt,Og sig imot frosten beruster.Nå vel min Medbroder, skyv båten av land,Her ligger en Holme på høyre hånd,Der er vel ett hundre’ og flere;Hva hundre’, jeg mener, Udfuglernes Eg,Som Unger av blir med lår og med legg,Halv-stroppen og enda vel meere.321Ey bror, hva er det du bilder meg inn,Halv-stroppen egg er jo med fjær og med skinn,Jeg meen’ du fordrar dem ikke;Ach bror den Ræt er vel lekker og sund,Og helst for vår Halvor, hand seg vel om munn,For ett av dem ti gang skal slikke.Og har du een snes, jeg forsikrer ræt nåSkal hand dem fortære med Ruf og med Stuv,Hvor store de synes å være;Jeg sier: Een snes, etter måltid er gjort,Een udsulten bonde Bug, votter 1) ey stort,Slig byrde i seg til å bære.Nå vel an, så legg da til Holmen din båt,Got slaper die bauren, hva er der forråd,Hva er der mangfoldige tender;Jeg frykter snart hun med sitt tich-ticheder,Oppfyller mitt øre, jeg hører ey mer,Hun skriker i hvor jeg meg vender.Så gikk jeg på Holmen, så saktelig frem,Der lå Tende-rederne fire ja fem,Ja femten og femten tillike;Jeg næppelig satte på landet min fot,Ett Reede meg straks jo kom uti mot,Jeg neppe for egg kunne stige.Så løp jeg på skjæret en gang om i tuld,Det varet ey lenge før hatten ble full,Vi hentet av gandske formue;Da så vi vår Halvor var knap på sin hånd,Så spart den goe Karl, og ey for sin tann,Der bryllupet stod i den gruve 2).