Bergen, en berømmelig Handel-Stad udi Norge, var i gamle Dage kaldet Bjørgvin. Hvoraf den saaledes er kaldet, derom ere adskillige Meeninger. Nogle meene, den har faaet sit Navn af at bierge eller biørge, hvilket er det samme som at forvare og skiule: Andre af de høye Bierge, hvoraf den er omringet, af hvilken Tanke de tvende Lærde Bergenser Arnoldus de Fine og Mag. Gert Miltzow findes at have været. Men man kand sige, at dette falder ud paa et, saasom det er troeligt, at det Ord berge, forberge eller skiule, saavel udi det Tydske som Danske Sprog kommer af Bierge, som dertil ere beqvemme. De andre Meeninger, som Mag. Evert Evertsen udi sin Bergens-Beskrivelse anfører, nemlig at Staden saa kaldes enten af Bær, som Jord-Bær, eller af Biering etc. synes at være noget vidtløftige.
Stedet, førend det blev bebygged, var besatt med adskillige slags Træer, saasom Hassel- og Fyrre-Træer, Eeg og andre: Og vidner forbemeldte Mag. Evertsen udi hans Tiid paa det Sted, som kaldes Engen, at have været opgravne adskillige heele Eege og Fyrre-Træer med Greene og Rødder af Moratzerne, af hvilken Aarsag Stedet, førend Byen blev anlagt, var kaldet Hasselviig eller Faugreviig, som Mag. Absalon udi sit Manuscript om Bergen beretter. Der var omkring Hafbredden, hvor nu Staden ligger, god Græsgang for Qvæg, efterdi det var Mark og Eng, som tilhørede en fornemme Herremand, som boede paa Aarstad: Og meenes der, at samme Aarstad eller rettere Alrikstad at have været de første Kongers, nemlig Kong Harald Haarfagers og Hagen Adelsteens Residentz.
Staden er ellers ikke meget gammel; thi den blev allerførst anlagt 1070.1) udi Kong Ole Kyrres Tiid, hvilket viiser, at den efter Mag. Evertsens Sigelse ikke kand være omtalt af Plinio som levede fast 1000. Aar før den Tiid. Derforuden sees at den Bergos, bemeldte Romerske Skribent omtaler, ikke har været en Stad, men et Land eller en Øe. Hvad som gav Anledning til at bebygge Stedet var den Overflod af Fisk og Sild, som fandtes udi den Bugt, som nu kaldes Bergens-Vaag; 319thi det var i den Henseende, at Fiskere i Begyndelsen der satte sig ned og byggede nogle Huuse ved det Sted kaldet Communen, gemeenligen Cammunen, hvor Kong Oluf siden lod bygge en liden Stad, og der lod opreise den første Christen-Kirke, som han kaldede Dom-Kirken, hvoraf siges, at Communen, som nu er en øde Plads bag Slottet, var det første Sted, som blev bebygged og den gamle Bye.
Saasom Kong Oluf stod i Venskab med Engeland, forundte han Engelske Undersaattere Frihed efter Begiering at handle og vandle udi sin Nye Stad Bergen, og indrømmede dem den Plads i Viigen, som siden blev indtagen af de saa kaldne Skoemagere, og endnu kaldes Skoestrædet. Paa denne Plads satte de Engelske sig ned, opreisede deres Boder, og der en Rum Tiid dreve Handel, og seer man deraf, at de Engelske af alle fremmede Nationer have været de første, som have haft deres Boepæl udi Bergen. For at befordre denne Nye Stads videre Opkomst begavede Kongen Borgerne med store Privilegier, og tillod dem i sær Frihed at fare paa Nordlandene, tilstedede ogsaa Færøe, Hetland, Ørkenøer, Grønland, Island og andre Øer som laae under Norge, Frihed at drive deres Handel paa Bergen.
Det Verk, som var begyndt af Kong Oluf, Kyrre blev besynderligen forfremmed af hans Sønne-Søn Kong Østen, hvilken der beskikkede de første Bispe og Kanniker, og gav meget Gods til deres Underholdning. Han lod ogsaa oprette det store Kloster Munkelef ved Nordnæs, item St. Michels Kirke, den statelige Steen-Munster og Apostel-Kirke udi Kongens Gaard, item den store Sal udi Kongs-Gaarden, som var det skiønneste Træe-Huus, der har været bygget i Norge.
Under de efterfølgende Konger haver Staden meer og meer tiltaget udi Bygningen, først ved den høyre Side af Vaagen under Sverrisborg, og hvor nu Contoret er, saaat samme Bygninger have strakt sig til de Engelskes Boeliger eller Skoestrædet. Derimod vare paa den Venstre Side, som nu kaldes Stranden, udi de første 400. Aar ingen Huuse; men alleene nogle Nøste for Jagte og Skibe, item nogle Kirker og Klostere, som laae her og der adspredde, indtil de Hansestædeske eller Contorske udi det Aar 1435. bemægtigede sig med Vold Borgernes Huuse ved den høyere Side, hvor nu Bryggen er, og tvunge de Norske til at begive sig til den Venstre Side eller Stranden, hvilken de ey heller lode dem gandske beholde, saa at end ogsaa paa den Side Contorske Huuse vare bemængede med Norske. Heraf sees ved hvilken Leilighed Stranden, som nu er Kiernen af Staden, er bleven bebygd, nemlig af de betrængte Bergenske Borgere, og at de der i lang Tiid ikke kunde have deres Boeliger i Roe, saa at Kong Christopher af Bayeren omsider maatte strængeligen befale, at de Contorske enten skulde nedrive de Bygninger, de havde ladet bygge ved den venstre Side af Staden eller forflytte dem til sig paa Bryggen. Dog blev den Befalning ikke efterlevet førend Aar 1489. da de paa nye opbyggede Bryggen, som Aar 1463. var bleven afbrændt: thi da blev holden en Commission, hvorudi Erke-Bisp Gaute af Nidraas, Bisp Hans af Bergen, Christen Pedersen Provst til Apostel-Kirken, Alf Knudsen Ridder og Otto Madsen Høvedsmand paa 320Kongens Gaard i Bergen paa en Løverdag efter Michaëlis dømte saaledes, at de Tydske Kjøbmænd inden en vis Tid skulde enten sælge eller nedbryde de Huuse, som de mod Rett og Billighed havde opreist ved Stranden, og, hvis det ikke skeede, skulde Huusene være forfaldne til Kronen eller Staden; Dem blev ogsaa forbudet at bygge viidere ved Stranden under fornævnte Faldsmaal.