De fleste Levninger, vi have fra Middelalderen, ere kirkelige Redskaber og dels kirkelige, dels andre Bygninger. Efter den forskjellige Smag og Stil, som gjaldt i Middelalderen, kan denne inddeles i to, Tidsrummet før og efter omtrent Aaret 1200. Særkjendet for det første Tidsrum er den runde Bue i Form af en Halvcirkel, for det sidste Tidsrum Spidsbuen eller den Bue, som fremkommer, naar man med en Passer slaar to Buer, som skjære hinanden. Da Kristendommen i Norge blev indført især ved engelske Lærere, saa fik den Smag, som gjaldt i England og Nordmandiet, den største Indflydelse hos os. Dette varede ved til henimod Slutningen af det 14de Aarhundrede. Efter den Tid var det især Tyskland og Nederlandene, hvorfra Indvirkningen kom; men denne fik dog ikke stort Raaderum.

Efter Reformationens Indførelse søgte man at borttage af Kirkerne, hvad der var brugt under den katholske Gudsdyrkelse, da man frygtede for, at Menigheden skulde hænge ved de gamle Skikke. Dog gik man, som det altid ved saadanne Leiligheder pleier at ske, for vidt, idet man i flere Kirker endog har borttaget Stenpladerne af Alterbordet og lagt dem som Dørtrin udenfor Kirken. Alligevel er der endnu levnet en hel Del kirkelige Sager, hvoraf de fleste ere indkomne til vore Museer. Disse ere især Røgelsekar af Jern, Kobber eller Messing, undertiden forgyldte, Lavatorier, det vil sige Vandkar, af Metal, enten i Form af Kander eller i Lignelse af forskjellige Dyr, Døbefonter, enten af Klæbersten eller Træ, Kalke, Lysekroner og Lysestager, Relikvieskrin af Messingblik og Træ, mest i Form af Kirkebygninger, Fanestænger med Faner, Krucifixer, Helgenbilleder, Processionsstokke, malede Trætavler, dels til at sætte foran Alterbordets tre Sider (de saakaldte Antipendier) og dels til at opstille paa Alteret, endelig Alterskabe med to Døre, indvendig forsirede med udskaarne Helgenbilleder og udvendig med Malerier. De fleste af disse Ting ere vel gjorte her i Landet, og Træsagerne i alle Fald, naar de ere af Furu. De sidste og navnlig Tavlerne ere behandlede paa følgende Maade. Lige paa Træet eller over et Mellemlag af Lærred eller Pergament (Skind) er der lagt en Kridtgrund, og paa denne er der malet Figurer eller Forsiringer. Som oftest ere de umalede Steder dækkede med Forgyldning. Paa Tavlerne og i de udskaarne Figurer i Alterskabene fremstilles af og til en hel Legende, det vil sige en Historie om en Helgens Liv. Farverne ere blandede med Lim, da Oljemaleri først blev opfundet i Begyndelsen af det 15de Aarhundrede og her i Landet neppe kjendtes før efter Reformationen.

De fleste Levninger, vi har fra middelalderen, er kirkelige redskaper og dels kirkelige, dels andre bygninger. Etter den forskjellige smak og stil, som gjaldt i middelalderen, kan denne inndeles i to, Tidsrummet før og etter omtrent Aaret 1200. Særkjennet for det første tidsrom er den runde bue i form av en halvsirkel, for det siste tidsrom spissbuen eller den bue, som fremkommer, når man med en passer slår to buer, som skjære hinannen. Da Kristendommen i Norge ble innført især ved engelske lærere, så fikk den smak, som gjaldt i England og Nordmandiet, den største innflytelse hos oss. Dette varte ved til henimot Slutningen av det 14de århundre. Etter den tid var det især Tyskland og Nederlandene, hvorfra innvirkningen kom; men denne fikk dog ikke stort Raaderum.

Etter Reformationens Indførelse søkte man at borttage av kirkene, hva der var brukt under den katolske gudsdyrkelse, da man fryktede for, at menigheten skulle henge ved de gamle Skikke. Dog gikk man, som det alltid ved sådanne leiligheter pleier at ske, for vidt, idet man i flere kirker endog har borttatt steinplatene av alterbordet og lagt dem som dørtrinn utenfor kirken. Allikevel er der ennå levnet en hel del kirkelige saker, hvorav de fleste er innkomne til våre museer. Disse er især røkelseskar av jern, kobber eller messing, undertiden forgylte, Lavatorier, det vil si vannkar, av metall, enten i form av kanner eller i lignelse av forskjellige dyr, døpefonter, enten av kleberstein eller tre, Kalke, lysekroner og lysestaker, relikvieskrin av Messingblik og tre, mest i form av kirkebygninger, fanestenger med faner, krusifikser, helgenbilder, prosesjonsstokker, malede tretavler, dels til å sette foran Alterbordets tre Sider (de såkalte Antipendier) og dels til å oppstille på alteret, endelig alterskap med to dører, innvendig forsirede med utskårne helgenbilder og utvendig med malerier. De fleste av disse ting er vel gjorte her i landet, og tresakene i alle fall, når de er av furu. De siste og navnlig tavlene er behandlede på følgende måte. Like på treet eller over et mellomlag av lerret eller pergament (skinn) er der lagt en krittgrunn, og på denne er der malt figurer eller forsiringer. Som oftest er de umalte steder dækkede med Forgyldning. På tavlene og i de utskårne figurer i alterskapene fremstilles av og til en hel legende, det vil si en historie om en Helgens Liv. Farvene er blandede med lim, da oljemaleri først ble oppfunnet i begynnelsen av det 15de århundre og her i landet neppe kjentes før etter reformasjonen.