303

Hvad Gravhaugernes Indre angaar, have de paa Bunden ofte et Rum af forskjellig Størrelse, fra 1 til 6 Alen langt og fra 1 til 2 Alen bredt. Dette Rum indsluttes af flade Heller eller paa de fire Sider af mindre Stene, som ere lagte paa hinanden med en flad Overligger. Hvor der intet saadant Gravkammer findes, har i mange Tilfælde den Afdøde været lagt i en Baad eller et Skib. Herfra hidrøre de Klinknagler og Baadesøm, som ofte træffes ved Udgravninger. Undertiden ere endog mindre Dele af Fartøiet med vedhængende tjæret Drev bevarede; derimod har man endnu ikke fundet større Dele eller endog et helt Fartøi.

Mangfoldige Gravfund have styrket Snorres Udsagn, at man her i Landet meget længe vedblev den gamle Skik at brænde de Døde. Ja, det synes endog, at denne Skik maa have været almindeligst, og at den holdt sig næsten ligetil Kristendommens Indførelse. Efterat Liget var brændt, nedlagdes da Benstumperne og Asken i Kar af forskjellig Slags: Potter af brændt Ler eller af Grøt- eller Klæbersten, Skaaler af samme Sten eller Messing, Kjedler af sammenklinkede Jernplader eller af Messing, og smaa Bøtter eller Spand af Træstaver, enten helt omgivne af Messingblik eller kun med Gjorder af Messing. Ved Siden af Karrene nedlagdes Redskaber og Prydelser, som den Døde havde brugt. Sjelden træffes Prydelser af Guld eller Sølv, mest kun smaa Fingerringe eller tynde snoede Guld- og Sølvstænger. De sidste ere de saakaldte Betalingsringe, hvoraf man huggede Stykker og betalte dermed efter Vægt istedetfor Mynt. De fleste Prydelser, som træffes, ere enten smaa Halsperler af Glas og brændt Ler, eller forgyldte Messingspænder af forskjellig Form og Rigdom. Eiendommelige for Jernalderens sidste Tid ere de aflange skaalformede Spænder, omtrent 4 Tommer lange og 2 Tommer brede med mange ophøiede og gjennembrudte Forsiringer. Af andre Sager findes mest forskjellige Slags Vaaben, saasom Sværde, Spyd, Pileodder, Øxer, Knive, Dolke, Skjoldbuler, sjeldnere derimod Ringbrynjer og Hjelme. Sværdene ere især eiendommelige og aldeles forskjellige fra Brontsealderens. Klingen er indtil 30 Tommer lang, enten enegget eller tveegget; Heftet udmærker sig ved sin bene Parerstang og en trekantet Knap øverst oppe; begge ere ofte prydede med indlagte Forsiringer af Guld, Sølv eller forgyldt Messing; selve Haandtaget er kun til en 304Haand og almindelig ikke meget over 3 til 4 Tommer langt, saa at de, som brugte det, ikke kan have havt store Hænder. Undertiden træffes i Forbindelse med Sværd ogsaa Levninger af rigt forsirede Skeder og Bælter. Af andre Ting, som findes i Gravhaugerne, kan mærkes: Ambolter, Hammere og Tange; Paalstaver, Ljaaer, Sigder og Plogjern (Ard); Pander til at stege Brød paa, Hekler til Lin eller Hamp, Saxe, som de nuværende Saudesaxe, Stene (Kljaastene) til at hænge i Enden paa Traadene i de dengang brugelige opretstaaende Vævstole (Opstadgogn), Skaalevægter og Lodder, Nøgler og Benkamme; Drikkekar af Dyrehorn, sjeldnere af Glas, Terninger og Bendupper til et eget Slags Brætspil; i et enkelt Tilfælde blev paa Hedemarken fundet et helt Skakspil. Ikke sjelden indeholde Gravhaugerne ogsaa Ben af Dyr, især af Heste, endog af flere i samme Grav. I Forbindelse dermed træffes Mundbid af Bidsler, Stigbøiler, Levninger af Sadeltøi. Iblandt de sidste maa fremhæves nogle rigt forsirede Sadelknapper af forgyldt Messing og med to gjennemgaaende Huller, hvori der har været indsat Stene (Glasflus) af forskjellig Farve.

Som anført finder man sjelden i Gravhaugerne Sager af Guld eller Sølv. Disse træffes derimod ellers løse i Jorden og bestaa af Hals- og Armringe, Spænder, Hængesmykker til at have om Halsen, fremmede Mynter og de saakaldte Brakteater. Ved de sidste forstaaes smaa runde Stykker af tyndt Guld- eller Sølvblik, som have indslaaede Forsiringer, for det meste kun paa en Side, og brugtes som Smykker. En stor Del af disse Sager ere indkomne fra Udlandet, og det er ofte vanskeligt at sige, om de ere nedlagte i Jernalderens Tid eller først senere.

Af faste Mindesmærker fra Jernalderen er der foruden Gravhaugerne endel andre, hvis Betydning ikke er klar, saasom runde Pladse med eller uden Stenlægning (paa Jæderen og i Ryfylke kaldte Alfedans), runde eller aflange Pladse, omgivne med opreiste Stene (urigtig, som det synes, kaldte Offer- eller Thingsteder) og Helleristninger. Ved de sidste forstaaes Indhugninger i fast Fjeld af nogle Figurer, som uden tvivl skal forestille Skibe og Baade, tildels og Hjul. Endnu vanskeligere er det at sige, om en Slags Befæstninger eller Skandser, som findes paa flere Steder (i Smaalenene, paa Eker, i Nedenes, paa Lister, Jæderen, i Ryfylke, Hardanger og Nordhordland), skrive sig fra Jernalderen eller fra kristelig Tid. De ligge altid paa en Klippetop, som er ubestigelig paa en eller flere Sider, og paa de andre Sider er der dannet Volde af Sten.

303

Hva Gravhaugernes indre angår, har de på Bunden ofte et rom av forskjellig størrelse, fra 1 til 6 alen langt og fra 1 til 2 alen bredt. Dette rom indsluttes av flate heller eller på de fire Sider av mindre Steiner, som er lagt på hinannen med en flat overligger. Hvor der intet sådant gravkammer finnes, har i mange tilfelle den Afdøde vært lagt i en båt eller et skip. Herfra hidrøre de klinknagler og Baadesøm, som ofte treffes ved utgravninger. Undertiden er endog mindre dele av fartøyet med vedhengende tjæret drev bevarede; derimot har man ennå ikke funnet større dele eller endog et helt fartøy.

Mangfoldige gravfunn have styrket Snorres Udsagn, at man her i landet meget lenge vedble den gamle skikk å brenne de Døde. Ja, det synes endog, at denne skikk må ha vært alminneligst, og at den holdt seg nesten ligetil Kristendommens Indførelse. Etter at liket var brent, nedlagdes da benstumpene og asken i kar av forskjellig Slags: Potter av brent Ler eller av Grøt- eller kleberstein, skåler av samme Sten eller messing, kjeler av sammenklinkede jernplater eller av messing, og små bøtter eller spann av trestaver, enten helt omgitte av Messingblik eller kun med Gjorder av messing. Ved siden av Karrene nedlagdes redskaper og Prydelser, som den Døde hadde brukt. Sjelden treffes Prydelser av gull eller sølv, mest kun små Fingerringe eller tynne snodde Guld- og Sølvstænger. De siste er de såkalte Betalingsringe, hvorav man hugget stykker og betalte dermed etter vekt i stedet for mynt. De fleste Prydelser, som treffes, er enten små Halsperler av Glas og brent Ler, eller forgylte messingspenner av forskjellig form og rikdom. Eiendommelige for Jernalderens siste tid er de avlange skaalformede spenner, omtrent 4 tommer lange og 2 tommer brede med mange opphøyde og gjennombrutte forsiringer. Av andre saker finnes mest forskjellige Slags våpen, saasom sverd, spyd, Pileodder, økser, Knive, Dolke, Skjoldbuler, sjeldnere derimot ringbrynjer og hjelmer. Sverdene er især eiendommelige og aldeles forskjellige fra bronsealderens. Klingen er inntil 30 tommer lang, enten enegget eller tveegget; Heftet utmerker seg ved sin bene Parerstang og en trekantet knapp øverst oppe; begge er ofte prydede med innlagte forsiringer av gull, sølv eller forgylt messing; selve håndtaket er kun til en 304hånd og alminnelig ikke meget over 3 til 4 tommer langt, så at de, som brukte det, ikke kan ha hatt store hender. Undertiden treffes i forbindelse med sverd også Levninger av rikt forsirede skjeder og belter. Av andre ting, som finnes i gravhaugene, kan merkes: Ambolter, hammere og tange; Paalstaver, ljåer, sigder og plogjern (ard); Panner til å steke brød på, hekler til Lin eller hamp, Saxe, som de nåværende Saudesaxe, Steiner (Kljaastene) til å henge i enden på trådene i de dengang brukelige opretstaaende vevstoler (Opstadgogn), skålvekter og lodder, nøkler og benkammer; Drikkekar av Dyrehorn, sjeldnere av Glas, terninger og Bendupper til et eget Slags brettspill; i et enkelt tilfelle ble på Hedemarken funnet et helt sjakkspill. Ikke sjelden inneholde gravhaugene også Ben av dyr, især av hester, endog av flere i samme grav. I forbindelse dermed treffes munnbitt av Bidsler, stigbøyler, Levninger av Sadeltøi. Iblant de siste må fremheves noen rikt forsirede sadelknapper av forgylt messing og med to gjennomgående huller, hvori der har vært innsatt Steiner (Glasflus) av forskjellig farge.

Som anført finner man sjelden i gravhaugene saker av gull eller sølv. Disse treffes derimot ellers løse i jorden og bestå av Hals- og armringer, spenner, hengesmykker til å ha om halsen, fremmede mynter og de såkalte brakteater. Ved de siste forstås små runde stykker av tynt Guld- eller sølvblikk, som har indslaaede forsiringer, for det meste kun på en side, og brugtes som smykker. En stor del av disse saker er innkomne fra utlandet, og det er ofte vanskelig å si, om de er nedlagte i Jernalderens tid eller først senere.

Av faste minnesmerker fra jernalderen er der foruten gravhaugene endel andre, hvis betydning ikke er klar, saasom runde plasser med eller uten Stenlægning (på Jæderen og i Ryfylke kalte Alfedans), runde eller avlange plasser, omgitte med oppreiste Steiner (uriktig, som det synes, kalte Offer- eller tingsteder) og helleristninger. Ved de siste forstås innhugninger i fast Fjell av noen figurer, som uten tvil skal forestille skip og båter, tildels og hjul. Enda vanskeligere er det å si, om en Slags befestninger eller skanser, som finnes på flere steder (i Smaalenene, på Eker, i Nedenes, på Lister, Jæderen, i Ryfylke, Hardanger og Nordhordland), skrive seg fra jernalderen eller fra kristelig tid. De ligger alltid på en Klippetop, som er ubestigelig på en eller flere Sider, og på de andre Sider er der dannet Volde av Sten.