302

De fleste Levninger fra Jernalderen staa i Forbindelse med Begravelser. De ere: Gravhauger, Bautastene med eller uden Runeindskrift, stensatte Pladser og Helleristninger.

Gravhaugerne kaldes ofte Kjæmpe- eller Risehauger; men disse Navne grunde sig paa den urigtige Tro, at Menneskene dengang vare meget større end nu, eller paa den Vildfarelse, at det kun er Kjæmper og Vikinger, som ligge begravne der. Gravhaugerne ere enten runde, aflange eller trekantede. Ofte have de ved Foden en omgivende Rand af liggende Stene og undertiden ovenpaa en eller flere opreiste Stene, de saakaldte Bautastene eller Mindestene over den Afdøde. Disse Stene ere almindelig fra 3 til 6 Alen høie, men ofte høiere, endog indtil 12 Alen.

Haugerne ere sammensatte af Sten eller Sand eller begge i Forening. Ikke sjelden ere de omgivne med en Grøft, hvis Hensigt maa have været at fri de nedlagte Sager fra Væde; denne Omhu viser sig endnu større, naar der, som af og til træffes, er Hulrender fra Haugens Indre til dens Yderkanter.

Som oftest ligge Haugerne enkeltvis eller kun færre sammen; undertiden er der større Samlinger deraf paa et Sted, endog indtil flere hundrede. Paa saadanne Steder har der formodentlig været fælles Begravelsesplads for hele Bygden.

Deres Størrelse er meget forskjellig; de runde fra ½ Alens Høide med 3—4 Alens Omkreds indtil 12 Alens Høide med en Omkreds af 100—200 Alen. De aflange og trekantede Hauger ere altid lavere, sjelden over et Par Alens Høide; men de første have ofte en Længde af 40—50 Alen med en forholdsvis ringe Bredde.

De runde Hauger findes paa alle Kanter af Landet, Langhaugerne mestendels nordenfor Dovre og vestenfor Langfjeldene, de trekantede Hauger næsten kun i Thrøndelagen, paa Jæderen og i Ryfylke.

303Det er kun yderst sjelden, at man af Sagaerne eller af andre ældre Optegnelser kan slutte sig til, hvem der ligger begraven i Haugerne. Nogle Exempler herpaa kan nævnes. Saaledes maa den allerede før 1230 udkastede Grav, hvoraf tilforn saaes Spor i Nordvest for den gamle Gar-Kirkes Tomt ved Haugesund, have været den samme, hvori Harald Haarfagre blev lagt; ligeledes er det sandsynligt, at den saakaldte Kongshaug paa Seim i Nordhordland maa være den, som blev opkastet over Haakon Adelstensfostre; og flere af de store Gravhauger, som findes i Borre Sogn i Jarlsberg, dels paa Præstegaardens dels paa Nabogaarden Volds Grund, indeholde rimeligvis Levninger af Ynglinge-Kongernes ældste norske Stamfædre.

302

De fleste Levninger fra jernalderen stå i forbindelse med begravelser. De er: Gravhauger, Bautastene med eller uten runeinnskrift, steinsatte plasser og helleristninger.

Gravhaugene kalles ofte Kjæmpe- eller Risehauger; men disse navn grunne seg på den uriktige tro, at menneskene dengang vare meget større enn nå, eller på den villfarelse, at det kun er kjemper og vikinger, som ligge begravne der. Gravhaugene er enten runde, avlange eller trekantede. Ofte har de ved foten en omgivende Rand av liggende Steiner og undertiden ovenpå en eller flere oppreiste Steiner, de såkalte Bautastene eller minnesteiner over den Afdøde. Disse Steiner er alminnelig fra 3 til 6 alen høye, men ofte høyere, endog inntil 12 alen.

Haugene er sammensatte av Sten eller Sand eller begge i forening. Ikke sjelden er de omgitte med en grøft, hvis hensikt må ha vært at fri de nedlagte saker fra væte; denne omhu viser seg enda større, når der, som av og til treffes, er Hulrender fra Haugens indre til dens ytterkanter.

Som oftest ligge haugene enkeltvis eller kun færre sammen; undertiden er der større samlinger derav på et sted, endog inntil flere hundre. På sådanne steder har der formodentlig vært felles begravelsesplass for hele bygden.

Deres størrelse er meget forskjellig; de runde fra ½ Alens høyde med 3—4 Alens omkrets inntil 12 Alens høyde med en omkrets av 100—200 alen. De avlange og trekantede hauger er alltid lavere, sjelden over et par Alens høyde; men de første have ofte en lengde av 40—50 alen med en forholdsvis ringe bredde.

De runde hauger finnes på alle kanter av landet, Langhaugerne mestendels nordenfor Dovre og vestenfor Langfjeldene, de trekantede hauger nesten kun i Thrøndelagen, på Jæderen og i Ryfylke.

303Det er kun ytterst sjelden, at man av sagaene eller av andre eldre opptegnelser kan slutte seg til, hvem der ligger begravd i haugene. Noen eksempler herpå kan nevnes. Således må den allerede før 1230 utkastet grav, hvorav tilforn saaes spor i nordvest for den gamle Gar-Kirkes tomt ved Haugesund, have vært den samme, hvori Harald Haarfagre ble lagt; likeledes er det sannsynlig, at den såkalte Kongshaug på Seim i Nordhordland må være den, som ble oppkastet over Haakon Adelstensfostre; og flere av de store gravhauger, som finnes i Borre Sogn i Jarlsberg, dels på prestegårdens dels på nabogården Volds grunn, inneholde rimeligvis Levninger av Ynglinge-Kongernes eldste norske stamfedre.