Læreplanatlas
Tredie SkoletrinOm Norges Fortidslevninger.

256. Jernalderen.

301

Jernet kom til Norge med den germaniske Folkestamme, som siden har boet der. Den havde tilforn i længere Tid været bosat i det Indre af Rusland. Det var engang en almindelig Mening, at dette Folk fra Rusland havde taget Veien gjennem Tyskland til Danmark, og derfra udbredt sig til Sverige og Norge. Men nyere Granskninger have forkastet dette. De første norske Historiegranskere anse det nu rimeligst, at dette Folk fra Rusland først drog over den finske Bugt til Sverige, og tog fast Bolig der under Navn af Sviar, medens en anden Gren noget senere tog Veien dels om Botnhavet over Land og dels langs Ishavets Kyster til Helgeland, som blev deres første faste Sæde i Norge, hvorfra de udbredte sig sydover i Landet og senere i 302Forbindelse med Svenskerne i større Skarer trængte ned til Danmark. Ogsaa flere danske Historikere og Oldgranskere synes nu at samstemme deri, at Norge og Sverige ikke kan have modtaget sin germaniske Befolkning fra Danmark, men nordenfra; hvorimod de antage, at dette Folk kom til Danmark over Østersøen og gjennem det sydlige Sverige. Saa meget er vist, at vi finde vore Forfædre bosatte paa Helgeland allerede et Par hundrede Aar før Christi Fødsel. De kaldte sig selv Nordmænd eller norrøne Mænd; Ordet Norsk kom først i Brug i det 15de og 16de Aarhundrede. De havde en egen Skrift, Runer, et udviklet Familieliv, en ordnet Rets- og Statsforfatning, en dybsindig Troeslære, og dyrkede sine Guder i Templer. Derimod forstode de sig ei paa Stenbygningskunst og byggede derfor sine Templer og Huse af Træ. Af deres Bygninger er ingen tilbage; men Sagaerne vise, at Husene vare byggede paa samme Maade, som endnu bruges, nemlig af Laft. Ildstederne vare midt paa Gulvet, og Røgen derfra steg op igjennem Ljoren, som ogsaa bragte Lysning ind i Rummet, da Vinduer vare ukjendte.