300

Ogsaa i Norge har der engang levet Mennesker, som brugte Redskaber af Ben eller af Sten, og da ofte Flint. Levningerne er ikke mange, kun endel Øxer, Knive, Kiler, Meisler, Pile og Spydodder. Stenredskaberne ere ofte raat tilhugne; men nogle af dem ere meget fint slebne, og man finder undertiden ogsaa de Stene, hvorpaa de ere slebne. Disse Levninger træffes altid løse i Jorden, sjelden flere sammen, og kun i Landets lavere Strøg, især paa saadanne Steder, som ikke ere langt borte fra Søen, Vande eller Elve. Med yderst faa Undtagelser ere de hidtil kun fundne søndenfor Throndhjems-Fjorden, i Kristiania Stift især langs Kysterne, og i Kristianssands Stift mest paa Jæderen. Noget fast Bosted eller nogen Begravelse fra denne Tid er endnu ikke truffet. Paa Grund heraf maa det antages, at Folket, som brugte hine Redskaber, ikke har været talrigt, og at det førte et omflakkende Liv i de fladere Egne, medens Fjeldene og de tætte Skove, som dengang maa have bedækket Landet, hindrede dem fra at udbrede sig videre.

Ligesaa faa eller kanske endnu færre Levninger have vi fra Bronsealderen. 301Ogsaa disse ere næsten alle fundne søndenfor Throndhjemsfjorden og for det meste enkeltvis og løse i Jorden. Dog har man truffet nogle runde Gravhauger fra denne Tid paa Jæderen og i Ryfylke. Den Afdøde var begraven enten i ubrændt Tilstand med omgivende Gravkammer af Stene, eller i brændt Stand, saaledes at Asken var samlet i Lerkrukker. Foruden de sidstnævnte Ting har man fundet Sværde, Spydodder og Paalstave¹), men yderst sjelden Hals- eller Armringe og Naale, de sidste enten af simpleste Slags eller som Haarprydelser. Sammen med nogle af disse Sager er en enkelt Gang fundet Guld, i Form af en liden snoet Fingerring. Redskaberne ere fint arbeidede og prydede med Prikker, Cirkler, Trekanter og Linier, dels i Form af Siksak, dels som Bølgelinjer og Snoninger.

Hverken paa Stenalderens eller Bronsealderens Levninger har man opdaget Skrift, og man kan derfor ikke vide, hvad Slags Sprog disse Folk havde, eller hvilken Folkestamme de tilhørte. Dog er det sandsynligt, at de stenbrugende Mennesker have været Lapper og de bronsebrugende Kelter.

Naar vi, hvad Sten- og Bronsealderen angaar, sammenligne Norge med vore to nærmeste Nabolande, viser der sig baade Ligheder og Uligheder. Medens det egentlige Sverige eller den Del, som ligger nordenfor de store Søer, er ligesaa fattigt paa Levninger fra disse Tider, som Norge, er der stor Rigdom derpaa i det sydlige Sverige og i Danmark, især i det sidste Land. Vi træffe her ikke alene samme Slags Sager, som i det nordlige Sverige og i Norge, og i langt større Antal; men der findes og en hel Del andre Redskaber og Prydelser. Fra Stenalderen træffes desuden paa Steder, hvor dens Folk i længere Tid har holdt til, forskjellige Levninger efter deres Maaltider, og paa andre Steder lange Begravelsesrum, opførte af svære Stene. Ogsaa fra Bronsealderen er der en hel Del Gravhauger, ja saa mange, at, naar undtages de nysnævnte fra Stenalderen, skrive næsten alle de Gravsteder, som findes i Danmark, sig fra Bronsealderen. Der er neppe heller noget Land, som kan fremvise saadan Rigdom paa Bronseredskaber fra denne Tid og saa vakre, som Danmark.

300

Også i Norge har der engang levet mennesker, som brukte redskaper av Ben eller av Sten, og da ofte flint. Levningene er ikke mange, kun endel økser, Knive, kiler, meisler, Pile og Spydodder. Steinredskapene er ofte rått tilhugne; men noen av dem er meget fint slepne, og man finner undertiden også de Steiner, hvorpå de er slepne. Disse Levninger treffes alltid løse i jorden, sjelden flere sammen, og kun i Landets lavere strøk, især på sådanne steder, som ikke er langt borte fra sjøen, Vande eller elver. Med ytterst få unntagelser er de hittil kun funne sønnenfor Throndhjems-fjorden, i Kristiania Stift især langs kystene, og i Kristianssands Stift mest på Jæderen. Noe fast Bosted eller noen begravelse fra denne tid er ennå ikke truffet. På grunn heraf må det antas, at Folket, som brukte hine redskaper, ikke har vært tallrikt, og at det førte et omflakkende Liv i de flatere Egne, mens fjellene og de tette skoger, som dengang må ha bedekket landet, hindret dem fra å utbre seg videre.

Likeså få eller kanskje enda færre Levninger har vi fra bronsealderen. 301Også disse er nesten alle funne sønnenfor Throndhjemsfjorden og for det meste enkeltvis og løse i jorden. Dog har man truffet noen runde gravhauger fra denne tid på Jæderen og i Ryfylke. Den Afdøde var begravd enten i ubrændt tilstand med omgivende gravkammer av Steiner, eller i brent stand, således at asken var samlet i Lerkrukker. Foruten de sistnevnte ting har man funnet sverd, Spydodder og Paalstave¹), men ytterst sjelden Hals- eller armringer og nåler, de siste enten av simpleste Slags eller som Haarprydelser. Sammen med noen av disse saker er en enkelt gang funnet gull, i form av en liten snoet fingerring. Redskapene er fint arbeidet og prydet med prikker, sirkler, trekanter og linjer, dels i form av sikksakk, dels som bølgelinjer og Snoninger.

Hverken på steinalderens eller Bronsealderens Levninger har man oppdaget skrift, og man kan derfor ikke vide, hva Slags språk disse Folk hadde, eller hvilken folkestamme de tilhørte. Dog er det sannsynlig, at de steinbrukende mennesker have vært Lapper og de bronsebrukende Kelter.

Når vi, hva Sten- og bronsealderen angår, sammenligne Norge med våre to nærmeste naboland, viser der seg både likheter og ulikheter. Mens det egentlige Sverige eller den del, som ligger nordenfor de store Søer, er likeså fattig på Levninger fra disse tider, som Norge, er der stor rikdom derpå i det sydlige Sverige og i Danmark, især i det siste land. Vi treffer her ikke alene samme Slags saker, som i det nordlige Sverige og i Norge, og i langt større antall; men der finnes og en hel del andre redskaper og Prydelser. Fra Stenalderen treffes dessuten på steder, hvor dens Folk i lenger tid har holdt til, forskjellige Levninger etter deres måltider, og på andre steder lange begravelsesrom, oppførte av svære Steiner. Også fra bronsealderen er der en hel del gravhauger, ja så mange, at, når unntas de nysnævnte fra steinalderen, skrive nesten alle de gravsteder, som finnes i Danmark, sig fra bronsealderen. Der er neppe heller noe land, som kan fremvise sådan rikdom på bronseredskaper fra denne tid og så vakre, som Danmark.