Sagnets Hellig Olaf seiled engang førGjennem Bjerge, over Dale;Naar han banked’ paa en Jutuls haarde Dør,Aabned’ brat sig Bjergets Sale.Hist og her i Landet Alfarvei der blev,Seilbar under Kjøl, som dybe Runer skrev;Sagnets Drot forsvandt,Og hans Mage fandtMan først nu i Norges Dale.

Nys en sælsom Helt hel stærk til vældig KampDukked’ op af Tidens Bølge;Kroppen var af Jern, og Aanden var — en Damp.Saga skal det ei fordølge.Med befolket By den Kjæmpe flyver frem,Snart i Fuglens Rige, snart i Jutuls Hjem;Uden Seil og Raa,Uden Sø og AaSeiler han med talrigt Følge.285Helten er ei heller nogen Lækkerbug;Vand og Stenkul er hans Føde;Skjønt han bær i Skjødet mangen Tønde Rug,Mangen Dunk med Vine søde.Haardfør — ja Stærkodder selv han overgaar,Midt i Sneen selv hans Bryst i Flammer staar;Men, skjønt stolt og stærkI sit Kjempeværk,Lystrer han dog — selv den Bløde.

Fyrigt Borgersind han fordrer kun som Løn,— Borgeraanden er hans Fader —Borgervelstand er hans elskelige Søn,Ve da den, som Helten hader!Hellig Olafs Ætling — Held med dine Spor!Hæv til Glands og Hæder selv vort høie Nord!Bryd hver Modstands Vold!Knus hvert Fordoms Trold!Dig hver Døl sin Dør oplader!

Sagnets Hellig Olaf seilte engang førGjennom Bjerge, over daler;Når han banked’ på en Jutuls harde dør,Åpnet’ brat seg Bjergets Sale.Hist og her i landet Alfarvei der ble,Seilbar under kjøl, som dype runer skrev;Sagnets drott forsvant,Og hans mage fantMan først nå i Norges daler.

Nys en selsom helt hel sterk til veldig kampDukket’ opp av Tidens bølge;Kroppen var av jern, og Aanden var — en damp.Saga skal det ei fordølge.Med befolket by den kjempe flyver frem,Snart i Fuglens rike, snart i Jutuls hjem;Uten seil og rå,Uten Sø og AaSeiler han med tallrikt følge.285Helten er ei heller noen Lækkerbug;Vann og steinkull er hans føde;Skjønt han bær i Skjødet mangen tønne Rug,Mangen dunk med Vine søte.Hardfør — ja Stærkodder selv han overgår,Midt i Sneen selv hans bryst i flammer står;Men, skjønt stolt og sterkI sitt kjempeverk,Lystrer han dog — selv den Bløde.

Fyrigt Borgersind han fordrer kun som Løn,— Borgerånden er hans far —Borgervelstand er hans elskelige sønn,Ve da den, som helten hater!Hellig Olafs ætling — held med dine spor!Hev til glans og Hæder selv vårt høye nord!Bryd hver motstands vold!Knus hvert Fordoms troll!Deg hver døl sin dør oplader!