238

Høit tilfjelds inde i Schweiz ligger den lille By Einsidlen. Byen Loretto i Italien trækker de fleste Pilgrime til sig; thi did have, efter Katholikernes Tro, Englene baaret det Hus, hvori Jomfru Maria boede i Nazaret; men efter Loretto kommer Einsidlen; i Kirken der hænger et Mariabillede, som siges at være faldet ned fra Himmelen og at kunne gjøre Undergjerninger. Aarligaars vandre 150,000 Pilgrime did, for at finde Helsebod eller Forladelse for sine Synder.

Ulrik Zvingli blev 1516 Præst i Einsidlen. Han havde i flere Aar gransket i den hellige Skrift og prædikede nu her uden Frygt, at Syndernes Forladelse ikke kommer fra Jomfru Maria, men fra Jesus Christus, og at Gud overalt hører de Troendes Bønner ligesaa godt som i Einsidlen. I Valfartsbyen forargede slig Tale; men Folket i Byen Zürich, som ligger nogle Mil nordenfor, syntes godt om den og kaldte Zvingli til Præst 1519. I Zürich fik han først høre om Luthers Gjerning. Aaret forud kom en Afladskræmmer, Samson, over Alperne til Schweiz og havde god Afsætning paa sin Vare; han var ogsaa rimelig i Prisen. En Høvedsmand kjøbte Aflad for sig, for sine Forældre og for sine 500 Krigere; Prisen var en blaaskimlet Hest. Borgerne 239i Zürich lukkede Byens Porte for Samson, og Zvingli prædikede saa kraftigt mod Afladshandelen, at Leo den tiende, som trængte til Krigsfolk og hvervede dem i Schweiz, fandt det raadeligst at kalde Samson tilbage. Pavens Sendmænd tilbød Zvingli en aarlig Løn, dersom han vilde tie. Det vilde han ikke, og Øvrigheden i Zürich gav ham Lov til at prædike efter den hellige Skrift, uden at bryde sig om Menneskepaafund. Züricherne begyndte at spise Kjød og Æg i Fastetiden, Præsterne giftede sig, Billederne bleve tagne ud af Kirkerne, og baade Brødet og Vinen bleve givne dem, som gik til Herrens Bord. — Fra Zürich udbredte Reformationen sig til flere Kantoner; men de Kantoner, som ligge i Midten og i Syd, vilde ikke vide af nogen Reformation og søgte ved Baal og Sværd at holde „Kjetteriet“ ude. Det kom til Krig. Züricherne tabte, og Zvingli, der fulgte med som Feltpræst, faldt; Seierherrerne hug Liget i 4 Dele, brændte det og strøede Asken for Vinden. Dette skede 1531. — Over Halvdelen af Schweiz er protestantisk, medens Kantonerne i Midten og i Syd fremdeles ere katholske.

Medens Luther under svære Ængstelser ved Herrens Styrelse lededes Skridt for Skridt til Reformationsværket, faldt det Zvingli let at rive sig løs fra det katholske Væsen. — Luther beholdt af det Gamle alt det, som ikke stred mod Skriften; Zvingli forkastede alt det, som ikke med rene Ord er paabudt i Skriften. Da nu det nye Testamente ikke har anden Forskrift om Gudstjenesten, end at alt skal foregaa med Orden og Sømmelighed, og at Kvinderne skulle tie i Forsamlingen, vilde han ikke vide af Orgel eller Altertavle eller anden Prydelse; Luther vilde med Musik og passende Kirkeskikke sørge for simpel Høitidelighed, der kunde stemme Sindet til Andagt.

Da Zvingli døde, var Værket kun halvgjort; det blev fuldført ved Franskmanden Johan Kalvin († 1564), der 1536 nedsatte sig i Genf, som blev Hovedsædet for Reformationen i Schweiz. Efter ham kaldes Lærens Tilhængere Kalvinister; de kaldes ogsaa Reformerte; baade Lutheranere og Kalvinister kaldtes Protestanter.

Kalvin havde langt større Aandsgaver og langt større Lærdom end Zvingli. I Lærdom, Skarpsind og klar Skrivemaade stod han fuldkommen ved Siden af Melankton og Luther; men han havde ikke Melanktons milde Sind eller Luthers barnlige Enfold og kunde ikke skrive for Folket som Luther.

Han indførte en streng Kirketugt og skyede hverken Banlysning eller Fængsel. Værst gik det Spanieren Mikael Servet, der kom med kjettersk Lære om Treenigheden. Han vankede landflygtig omkring og kom til Genf, for at reise videre. Kalvin lod ham kaste i Fængsel; da han ikke vilde gjenkalde, blev han brændt levende.

Som alt fortalt skiller den lutherske Kirke sig fra den kalvinske i Kirkeskikkene. I selve Læren kommer Forskjellen især tilsyne i Udlægningen af Alterens Sakramente og Naadevalget. Alle 3 Reformatorer vare enige i at forkaste den katholske Lære, at Brødet og Vinen forvandles til Jesu Legeme og Blod, saa at det ikke længere er Brød og Vin, uagtet det ser ud, smager og lugter som Brød og Vin.

Luther og den lutherske Kirke med ham lærer, at Jesus med sit forklarede Legeme og Blod er tilstede i Nadveren i, under og med Brødet og Vinen.

For Zvingli blev Nadveren ikke andet end et Maaltid til Jesu Ihukommelse, idet han udlagde „er“ i Indstiftelsesordene ved „betyder.“

240Kalvin satte Luthers Udlægning langt over Zvinglis; men der er dog noget af Zvinglis Udlægning tilbage i hans egen Lære. Han lærer nemlig saa: i Nadveren meddeles vistnok Jesu forklarede Legeme og Blod, men ikke i, under og med Brødet og Vinen. Brødet og Vinen ere kun Tegn og Panter paa Jesu forklarede Legeme og Blod. Jesus er ikke legemlig tilstede i Brødet og Vinen, men meddeler sit Legeme og Blod paa en aandelig Maade og kun for den Troende; den, som ikke tror, nyder ikke andet end Brød og Vin, medens den Troende, hvis Sind opløftes til Himmelen, kommer i Samfund med den forklarede Christus, som sidder deroppe.

Med Hensyn til Naadevalget lærte Kalvin, at Gud fra Evighed havde forudbestemt nogle til Salighed og andre til Usalighed. Luther lærte, at det Ord staar fast, at Christus døde for alle Mennesker, og at Gud vil, at alle Mennesker skulle blive salige og komme til Sandheds Erkjendelse. Blive ligefuldt mange fordømte, saa er det ikke Guds Forudbestemmelse, men deres egen Modstand mod Naaden, som er Aarsag til deres Fordømmelse. — Kalvins Lære, som er en streng Udvikling af Augustins Lære, har vakt megen Splid i den kalvinske Kirke og ængstet manges Samvittighed.

238

Høyt til fjells inne i Schweiz ligger den lille by Einsidlen. Byen Loretto i Italien trekker de fleste pilegrimer til seg; thi dit have, etter katolikkenes tro, englene båret det hus, hvori jomfru Maria bodde i Nazaret; men etter Loretto kommer Einsidlen; i kirken der henger et Mariabillede, som siges å være falt ned fra himmelen og å kunne gjøre Undergjerninger. Aarligaars vandre 150,000 pilegrimer dit, for å finne helsebot eller forlatelse for sine synder.

Ulrik Zvingli ble 1516 prest i Einsidlen. Han hadde i flere år gransket i den hellige skrift og prekte nå her uten frykt, at Syndernes forlatelse ikke kommer fra jomfru Maria, men fra Jesus Christus, og at Gud overalt hører de Troendes bønner likeså godt som i Einsidlen. I Valfartsbyen forargede slig Tale; men Folket i byen Zürich, som ligger noen mil nordenfor, syntes godt om den og kalte Zvingli til prest 1519. I Zürich fikk han først høre om Luthers gjerning. Aaret forut kom en avlatskremmer, Samson, over Alperne til Schweiz og hadde god avsetning på sin Vare; han var også rimelig i prisen. En Høvedsmand kjøpte avlat for seg, for sine foreldre og for sine 500 krigere; Prisen var en blåskimlet hest. Borgerne 239i Zürich lukkede Byens porter for Samson, og Zvingli prekte så kraftig mot avlatshandelen, at Leo den tiende, som trengte til Krigsfolk og vervet dem i Schweiz, fant det raadeligst å kalle Samson tilbake. Pavens sendemenn tilbød Zvingli en årlig Løn, dersom han ville tie. Det ville han ikke, og øvrigheten i Zürich ga ham lov til å predike etter den hellige skrift, uten å bryte seg om menneskepåfunn. Züricherne begynte å spise kjøtt og egg i fastetiden, prestene giftet seg, bildene ble tatt ut av kirkene, og både brødet og vinen ble gitte dem, som gikk til Herrens bord. — Fra Zürich utbredte reformasjonen seg til flere Kantoner; men de Kantoner, som ligge i midten og i Syd, ville ikke vite av noen reformasjon og søkte ved bål og sverd å holde „kjetteriet“ ute. Det kom til krig. Züricherne tapte, og Zvingli, der fulgte med som feltprest, falt; Seierherrene hug liket i 4 dele, brente det og strødde asken for vinden. Dette skjedde 1531. — Over halvdelen av Schweiz er protestantisk, mens kantonene i midten og i Syd fremdeles er katolske.

Mens Luther under svære engstelser ved Herrens Styrelse lededes skritt for skritt til reformasjonsverket, falt det Zvingli lett å rive seg løs fra det katolske vesen. — Luther beholdt av det Gamle alt det, som ikke stred mot Skriften; Zvingli forkastede alt det, som ikke med rene ord er påbudt i Skriften. Da nå det nye testamente ikke har annen forskrift om gudstjenesten, enn at alt skal foregå med orden og sømmelighet, og at kvinnene skulle tie i forsamlingen, ville han ikke vite av orgel eller altertavle eller annen Prydelse; Luther ville med musikk og passende kirkeskikker sørge for simpel høytidelighet, der kunne stemme sinnet til andakt.

Da Zvingli døde, var verket kun halvgjort; det ble fullført ved franskmannen Johan Kalvin († 1564), der 1536 nedsatte seg i Genf, som ble hovedsetet for reformasjonen i Schweiz. Etter ham kalles Lærens tilhengere kalvinister; de kalles også Reformerte; både lutheranere og kalvinister kaltes protestanter.

Kalvin hadde langt større åndsgaver og langt større lærdom enn Zvingli. I lærdom, skarpsinn og klar skrivemåte stod han fullkommen ved siden av Melankton og Luther; men han hadde ikke Melanktons milde sinn eller Luthers barnlige enfold og kunne ikke skrive for Folket som Luther.

Han innførte en streng kirketukt og skydde hverken bannlysning eller fengsel. Verst gikk det spanieren Mikael Servet, der kom med kjettersk lære om treenigheten. Han vanket landflyktig omkring og kom til Genf, for å reise videre. Kalvin lot ham kaste i fengsel; da han ikke ville gjenkalle, ble han brent levende.

Som alt fortalt skiller den lutherske Kirke seg fra den kalvinske i Kirkeskikkene. I selve læren kommer forskjellen især til syne i utlegningen av Alterens Sakramente og Naadevalget. Alle 3 reformatorer var enige i å forkaste den katolske lære, at brødet og vinen forvandles til Jesu Legeme og blod, så at det ikke lenger er brød og vin, uaktet det ser ut, smaker og lukter som brød og vin.

Luther og den lutherske Kirke med ham lærer, at Jesus med sitt forklarte legeme og blod er til stede i nattverden i, under og med brødet og vinen.

For Zvingli ble nattverden ikke annet enn et måltid til Jesu Ihukommelse, idet han utla „er“ i innstiftelsesordene ved „betyr.“

240Kalvin satte Luthers Udlægning langt over Zvinglis; men der er dog noe av Zvinglis utlegning tilbake i hans egen lære. Han lærer nemlig så: i nattverden meddeles vistnok Jesu forklarede legeme og blod, men ikke i, under og med brødet og vinen. Brødet og vinen er kun tegn og panter på Jesu forklarede legeme og blod. Jesus er ikke legemlig til stede i brødet og vinen, men meddeler sitt legeme og blod på en åndelig måte og kun for den Troende; den, som ikke tror, nyter ikke annet enn brød og vin, mens den Troende, hvis sinn oppløftes til himmelen, kommer i samfunn med den forklarte Christus, som sitter deroppe.

Med hensyn til Naadevalget lærte Kalvin, at Gud fra evighet hadde forutbestemt noen til salighet og andre til Usalighed. Luther lærte, at det ord står fast, at Christus døde for alle mennesker, og at Gud vil, at alle mennesker skulle bli salige og komme til Sandheds erkjennelse. Bli ligefuldt mange fordømte, så er det ikke Guds Forudbestemmelse, men deres egen motstand mot nåden, som er årsak til deres fordømmelse. — Kalvins lære, som er en streng utvikling av Augustins lære, har vakt mye splid i den kalvinske Kirke og engstet manges samvittighet.