Høit tilfjelds inde i Schweiz ligger den lille By Einsidlen. Byen Loretto i Italien trækker de fleste Pilgrime til sig; thi did have, efter Katholikernes Tro, Englene baaret det Hus, hvori Jomfru Maria boede i Nazaret; men efter Loretto kommer Einsidlen; i Kirken der hænger et Mariabillede, som siges at være faldet ned fra Himmelen og at kunne gjøre Undergjerninger. Aarligaars vandre 150,000 Pilgrime did, for at finde Helsebod eller Forladelse for sine Synder.
Ulrik Zvingli blev 1516 Præst i Einsidlen. Han havde i flere Aar gransket i den hellige Skrift og prædikede nu her uden Frygt, at Syndernes Forladelse ikke kommer fra Jomfru Maria, men fra Jesus Christus, og at Gud overalt hører de Troendes Bønner ligesaa godt som i Einsidlen. I Valfartsbyen forargede slig Tale; men Folket i Byen Zürich, som ligger nogle Mil nordenfor, syntes godt om den og kaldte Zvingli til Præst 1519. I Zürich fik han først høre om Luthers Gjerning. Aaret forud kom en Afladskræmmer, Samson, over Alperne til Schweiz og havde god Afsætning paa sin Vare; han var ogsaa rimelig i Prisen. En Høvedsmand kjøbte Aflad for sig, for sine Forældre og for sine 500 Krigere; Prisen var en blaaskimlet Hest. Borgerne 239i Zürich lukkede Byens Porte for Samson, og Zvingli prædikede saa kraftigt mod Afladshandelen, at Leo den tiende, som trængte til Krigsfolk og hvervede dem i Schweiz, fandt det raadeligst at kalde Samson tilbage. Pavens Sendmænd tilbød Zvingli en aarlig Løn, dersom han vilde tie. Det vilde han ikke, og Øvrigheden i Zürich gav ham Lov til at prædike efter den hellige Skrift, uden at bryde sig om Menneskepaafund. Züricherne begyndte at spise Kjød og Æg i Fastetiden, Præsterne giftede sig, Billederne bleve tagne ud af Kirkerne, og baade Brødet og Vinen bleve givne dem, som gik til Herrens Bord. — Fra Zürich udbredte Reformationen sig til flere Kantoner; men de Kantoner, som ligge i Midten og i Syd, vilde ikke vide af nogen Reformation og søgte ved Baal og Sværd at holde „Kjetteriet“ ude. Det kom til Krig. Züricherne tabte, og Zvingli, der fulgte med som Feltpræst, faldt; Seierherrerne hug Liget i 4 Dele, brændte det og strøede Asken for Vinden. Dette skede 1531. — Over Halvdelen af Schweiz er protestantisk, medens Kantonerne i Midten og i Syd fremdeles ere katholske.
Medens Luther under svære Ængstelser ved Herrens Styrelse lededes Skridt for Skridt til Reformationsværket, faldt det Zvingli let at rive sig løs fra det katholske Væsen. — Luther beholdt af det Gamle alt det, som ikke stred mod Skriften; Zvingli forkastede alt det, som ikke med rene Ord er paabudt i Skriften. Da nu det nye Testamente ikke har anden Forskrift om Gudstjenesten, end at alt skal foregaa med Orden og Sømmelighed, og at Kvinderne skulle tie i Forsamlingen, vilde han ikke vide af Orgel eller Altertavle eller anden Prydelse; Luther vilde med Musik og passende Kirkeskikke sørge for simpel Høitidelighed, der kunde stemme Sindet til Andagt.
Da Zvingli døde, var Værket kun halvgjort; det blev fuldført ved Franskmanden Johan Kalvin († 1564), der 1536 nedsatte sig i Genf, som blev Hovedsædet for Reformationen i Schweiz. Efter ham kaldes Lærens Tilhængere Kalvinister; de kaldes ogsaa Reformerte; baade Lutheranere og Kalvinister kaldtes Protestanter.
Kalvin havde langt større Aandsgaver og langt større Lærdom end Zvingli. I Lærdom, Skarpsind og klar Skrivemaade stod han fuldkommen ved Siden af Melankton og Luther; men han havde ikke Melanktons milde Sind eller Luthers barnlige Enfold og kunde ikke skrive for Folket som Luther.
Han indførte en streng Kirketugt og skyede hverken Banlysning eller Fængsel. Værst gik det Spanieren Mikael Servet, der kom med kjettersk Lære om Treenigheden. Han vankede landflygtig omkring og kom til Genf, for at reise videre. Kalvin lod ham kaste i Fængsel; da han ikke vilde gjenkalde, blev han brændt levende.
Som alt fortalt skiller den lutherske Kirke sig fra den kalvinske i Kirkeskikkene. I selve Læren kommer Forskjellen især tilsyne i Udlægningen af Alterens Sakramente og Naadevalget. Alle 3 Reformatorer vare enige i at forkaste den katholske Lære, at Brødet og Vinen forvandles til Jesu Legeme og Blod, saa at det ikke længere er Brød og Vin, uagtet det ser ud, smager og lugter som Brød og Vin.
Luther og den lutherske Kirke med ham lærer, at Jesus med sit forklarede Legeme og Blod er tilstede i Nadveren i, under og med Brødet og Vinen.
For Zvingli blev Nadveren ikke andet end et Maaltid til Jesu Ihukommelse, idet han udlagde „er“ i Indstiftelsesordene ved „betyder.“
240Kalvin satte Luthers Udlægning langt over Zvinglis; men der er dog noget af Zvinglis Udlægning tilbage i hans egen Lære. Han lærer nemlig saa: i Nadveren meddeles vistnok Jesu forklarede Legeme og Blod, men ikke i, under og med Brødet og Vinen. Brødet og Vinen ere kun Tegn og Panter paa Jesu forklarede Legeme og Blod. Jesus er ikke legemlig tilstede i Brødet og Vinen, men meddeler sit Legeme og Blod paa en aandelig Maade og kun for den Troende; den, som ikke tror, nyder ikke andet end Brød og Vin, medens den Troende, hvis Sind opløftes til Himmelen, kommer i Samfund med den forklarede Christus, som sidder deroppe.
Med Hensyn til Naadevalget lærte Kalvin, at Gud fra Evighed havde forudbestemt nogle til Salighed og andre til Usalighed. Luther lærte, at det Ord staar fast, at Christus døde for alle Mennesker, og at Gud vil, at alle Mennesker skulle blive salige og komme til Sandheds Erkjendelse. Blive ligefuldt mange fordømte, saa er det ikke Guds Forudbestemmelse, men deres egen Modstand mod Naaden, som er Aarsag til deres Fordømmelse. — Kalvins Lære, som er en streng Udvikling af Augustins Lære, har vakt megen Splid i den kalvinske Kirke og ængstet manges Samvittighed.