225

Sydost for Jødeland ligger den store Halvø Arabien. Her levede ved Aar 600 en Mand, som hed Muhammed. Han var Kjøbmand og besøgte for Handelens Skyld flere Lande og lærte at kjende baade den jødiske og den kristne Religion. Han var en klog Mand og havde store Talegaver. Han besluttede sig til at komme frem med en ny Religion, som blev lavet sammen af, hvad han havde lært, og hvad han selv fandt op. For at skaffe sin Lære Indgang, foregav han, at Engelen Gabriel havde aabenbaret 226sig for ham i en Hule og indgivet ham, hvad han skulde lære. Hans Hovedlærdom lød saaledes: der er een Gud, og Muhammed er hans Profet. Gud havde sendt mange Profeter til Verden, saasom Moses og Christus; Muhammed var den sidste og største af dem alle. Han lovede sine Tilhængere et Paradis fuldt af kjødelige Glæder. Did kom den, som bad, fastede, gav Almisser og gjorde Valfarter til de hellige Byer: Mekka og Medina i Arabien. Men den ligeste Vei til Paradiset var at kjæmpe for Lærens Udbredelse; den, som døde med Sværd i Haand for denne, gik lige ind til den høieste Glæde.

Muhammeds Lære, som kaldes Islam, det er Tro, indeholdes i en Bog, som heder Koranen. Hans Tilhængere kaldes Muselmænd, det er Troende, eller Muhammedanere. Der var dengang megen Splid i Kristenheden, og intet Land var mægtigt nok til at staa imod Araberne. Da Muhammed døde 632, herskede han over hele Arabien, og hans Efterfølgere, som kaldes Kalifer, lagde under sig de gamle kristne Lande i Asia og Afrika. Paa Moria Bjerg i Jerusalem byggede Kalifen Omar en Moske eller Kirke, som regnes for Muhammedanernes tredie Helligdom. Patriarkerne i Jerusalem, Antiokia og Alexandria beholdt ikke stort andet end Navnet tilbage; mange Kristne i deres Bispedømmer gik over til Seierherrernes Religion, og de, som bleve tro, førte et kummerligt Liv. Araberne toge ogsaa Spanien og holdt sig der i henimod 800 Aar, indtil 1492.

Tyrkerne toge Magten fra Araberne; da blev det endda værre med de Kristne; Tyrkerne kaldte og behandlede dem som Hunde. De satte over til Europa og stormede Konstantinopel; Korset blev styrtet ned af den prægtige Sofiakirke, og istedetfor det reistes den tyrkiske Halvmaane. Patriarken blev afhængig af Sultanen, der afsatte ham efter eget Tykke. Det græske Folk i Europa har holdt fast ved sine Fædres Tro og lever i det Haab, at Korset igjen skal faa sin gamle Plads paa Sofiakirkens Kuppel.

Den tyrkiske Sultan, som bor i Konstantinopel, regnes for Profetens Efterfølger og de „Troendes“ Overhoved.

225

Sydost for Jødeland ligger den store halvøy Arabien. Her levde ved år 600 en mann, som het Muhammed. Han var kjøpmann og besøkte for Handelens skyld flere land og lærte å kjenne både den jødiske og den kristne religion. Han var en klok mann og hadde store talegaver. Han besluttet seg til å komme frem med en ny religion, som ble lavet sammen av, hva han hadde lært, og hva han selv fant opp. For å skaffe sin lære inngang, foregav han, at engelen Gabriel hadde åpenbart 226seg for ham i en Hule og inngitt ham, hva han skulle lære. Hans Hovedlærdom lød således: der er een Gud, og Muhammed er hans profet. Gud hadde sendt mange profeter til verden, saasom Moses og Christus; Muhammed var den siste og største av dem alle. Han lovede sine tilhengere et paradis fullt av kjødelige gleder. Dit kom den, som bad, fastet, ga almisser og gjorde valfarter til de hellige byer: Mekka og Medina i Arabien. Men den ligeste vei til paradiset var å kjempe for Lærens utbredelse; den, som døde med sverd i hånd for denne, gikk like inn til den høyeste glede.

Muhammeds lære, som kalles islam, det er tro, inneholdes i en bok, som heter Koranen. Hans Tilhængere kalles muselmenn, det er Troende, eller muhammedanere. Der var dengang mye splid i kristenheten, og intet land var mektig nok til å stå imot araberne. Da Muhammed døde 632, hersket han over hele Arabien, og hans etterfølgere, som kalles kalifer, la under seg de gamle kristne land i Asia og Afrika. På Moria Bjerg i Jerusalem bygde kalifen Omar en moske eller Kirke, som regnes for Muhammedanernes tredje helligdom. Patriarkene i Jerusalem, Antiokia og Alexandria beholdt ikke stort annet enn navnet tilbake; mange kristne i deres bispedømmer gikk over til Seierherrernes religion, og de, som ble tro, førte et kummerlig Liv. Araberne tok også Spanien og holdt seg der i henimot 800 år, inntil 1492.

Tyrkerne tok makten fra araberne; da ble det enda verre med de kristne; Tyrkerne kalte og behandlet dem som hunder. De satte over til Europa og stormet Konstantinopel; Korset ble styrtet ned av den prektige Sofiakirke, og i stedet for det reistes den tyrkiske halvmåne. Patriarken ble avhengig av sultanen, der avsatte ham etter eget tykke. Det greske Folk i Europa har holdt fast ved sine fedres tro og lever i det håp, at korset igjen skal få sin gamle plass på Sofiakirkens kuppel.

Den tyrkiske Sultan, som bor i Konstantinopel, regnes for Profetens etterfølger og de „Troendes“ Overhoved.