Julian den Frafaldne. Mellem Romerrigets 4 Keisere kom det snart til Krig, og Konstantin den store rykkede mod Italien. Der fortælles, at han paa Veien did havde dette Syn: han saa ved høilys Dag et Kors paa Himmelen med den lysende Overskrift: „ved dette skal du seire.“ Til Minde om dette Syn lod han sy en prægtig Fane med et Kors i, som han brugte i alle sine Krige. Han bekjendte sig fra nu af til Kristendommen, men lod sig ikke døbe førend kort før sin Død og var aldrig tilstede i Menighedens Forsamling. Hans Liv var ikke altid kristeligt; men for Kristendommen gjorde han meget, og han har faaet Tilnavnet den store. Hedningerne bleve ikke forfulgte, men maatte naturligvis føle Forskjel paa nu og før. Prægtige Kirker bleve byggede, saasom den hellige Gravs Kirke i Jerusalem, og Rom havde snart over 40 Kirker. Præstestanden kom i stor Ære. Desværre gav han Præstestanden altfor store Rettigheder og gjorde Sit til at fremme et Bispevælde, som blev fordærveligt for Kirken. — Da det nu kunde lønne sig at te sig som Kristen, lode mange sig døbe, som i Hjertet vare hedenske.

Hedninger fandtes fremdeles over hele Romerriget, og endnu engang fik de Magten ihænde, da der kom en Keiser ved Navn Julian. Han var ved Tvang opdragen i den kristne Religion, og hans Hjerte hang ved de hedenske Lærdomme. Aldrig saasnart var han bleven Keiser, før han aflagde Kristendommen og søgte at oprette Hedenskabet i dets gamle Glands. Til at undergrave Kristendommen brugte han mere List end Magt. Han tog sig af Vranglærere, for at fremme Splid inden Kirken, og forbød de Kristne at holde høiere Skoler. — Jøderne havde siden Keiser Hadrians Dage ikke havt Lov til at komme ind i Jerusalem. Julian gav dem Lov til at vende tilbage, for at bygge Templet igjen; saaledes, mente han, skulde Frelserens Spaadom om Templet gjøres tilskamme. Jøderne begyndte at bygge; men Jordskjelv og Ildsluer forstyrrede Arbeidet. — Efter 20 Maaneders kraftig Regjering døde Julian 363 paa et Tog mod Perserne, som Rygtet blandt de Kristne fortalte, 218med de Ord: „Galilæer! du har vundet.“ Han var den sidste hedenske Keiser, og Hedenskabet forsvandt lidt efter lidt fra Romerriget.

Julian den Frafaldne. Mellom Romerrigets 4 keisere kom det snart til krig, og Konstantin den store rykket mot Italien. Der fortelles, at han på veien dit hadde dette syn: han så ved høylys Dag et kors på himmelen med den lysende overskrift: „ved dette skal du seire.“ Til Minde om dette syn lot han sy en prektig fane med et kors i, som han brukte i alle sine kriger. Han bekjente seg fra nå av til kristendommen, men lot seg ikke døpe før kort før sin død og var aldri til stede i menighetens forsamling. Hans Liv var ikke alltid kristelig; men for kristendommen gjorde han meget, og han har fått tilnavnet den store. Hedningene ble ikke forfulgte, men måtte naturligvis føle forskjell på nå og før. Prektige kirker ble bygde, saasom den hellige Gravs Kirke i Jerusalem, og Rom hadde snart over 40 kirker. Prestestanden kom i stor ære. Dessverre ga han prestestanden altfor store rettigheter og gjorde Sit til å fremme et bispevelde, som ble fordervelig for kirken. — Da det nå kunne lønne seg å te seg som Kristen, lot mange seg døpe, som i hjertet var hedenske.

Hedninger fantes fremdeles over hele Romerriget, og enda engang fikk de makten ihænde, da der kom en Keiser ved navn Julian. Han var ved tvang oppdratt i den kristne religion, og hans hjerte hang ved de hedenske lærdommer. Aldri så snart var han blitt Keiser, før han avla kristendommen og søkte å opprette hedenskapet i dets gamle glans. Til å undergrave kristendommen brukte han mer list enn makt. Han tok seg av vranglærere, for å fremme splid innen kirken, og forbød de kristne å holde høyere skoler. — Jødene hadde siden Keiser Hadrians dager ikke hatt lov til å komme inn i Jerusalem. Julian ga dem lov til å vende tilbake, for å bygge templet igjen; således, mente han, skulle Frelserens spådom om templet gjøres til skamme. Jødene begynte å bygge; men jordskjelv og ildsluer forstyrrede arbeidet. — Etter 20 Maaneders kraftig regjering døde Julian 363 på et Tog mot perserne, som ryktet blant de kristne fortalte, 218med de ord: „Galileer! du har vundet.“ Han var den siste hedenske Keiser, og hedenskapet forsvant litt etter litt fra Romerriget.