197

Men ligesom intet i denne Verden er fuldkomment, vare der ogsaa store Mangler ved det amerikanske Borgersamfund. Mange af de Indvandrede vare slette Mennesker, endog rømte Forbrydere. Konstitutionen bestemte, at der ikke skulde betales noget af offentlige Midler for Religions-Undervisning. Men deraf fulgte ogsaa, at mange Amerikanere opvoxede uden nogen Tro. De, som saa nylig vare komne til Landet, elskede ikke sine Medborgere, fordi de blandt dem ikke havde Slægt eller Barndomsminder. De fleste søgte kun Penge i det ny Land. Saaledes blev det mere Tilfældet i Amerika end i andre kristne Lande, at Guldkalven (eller som man der sagde „den almægtige Daler)“ dyrkedes og udgjorde Menneskenes høieste Tragten.

Denne Amerikanernes Egennytte viste sig især i deres Behandling af de ulykkelige Negerslaver. Engang havde alle europæiske Folkeslag Negertræler i sine amerikanske Nybygder. Men alle europæiske Stater have nu efterhaanden frigivet dem, undtagen Spanierne og Portugiserne. Ligeledes ere de blevne fri i alle de uafhængige amerikanske Stater undtagen i Brasilien og i de forenede Stater. Det var saa langt fra, at Amerikanerne tænkte paa en saadan Retfærdighedshandling, at de tvertimod søgte at overbevise sig selv og andre om, at Trældom godt kunde bestaa baade med Kristendommens Lære og med en fri Samfunds-Indretning. De paastode, at Negerne ikke vare rette Mennesker, men skabte til at være de Hvides Træler. For at gjøre dem endnu mere til Dyr, var det forbudt at lære dem at læse. De Hvide holdt dem i Skræk ved den mest vederstyggelige Grumhed, saa at de undertiden til Straf for Oprør bleve levende brændte. Slaver bleve daglig solgte ved Auktion ligesom Fæ og drevne til Arbeide med Pisken.

Saameget lettere lod det sig gjøre at udgive og overholde saa uretfærdige Love, som den hele Stat var saaledes indrettet, at den høieste 198Magt altid var hos Slave-Eierne. Næsten alle Præsidenter og Flerheden i Kongressen, lige til 1860, var af Slave-Eiernes Parti.

Imidlertid var der ogsaa i Amerika Tusinder, som indsaa det Syndige og Fordærvelige i at behandle sine Medmennesker som Træler. Ædle Mænd og Kvinder talede og skrev djærvt om de Farer, som truede et Folk, der begik saadan Uret. Men mange af dem bleve mishandlede, ja myrdede af de fiendske Slave-Eiere. Alligevel voxede dette Parti dagligen ved Sandhedens Magt og maaske ogsaa formedelst Modstandernes Voldsomheder.

197

Men likesom intet i denne verden er fullkomment, vare der også store mangler ved det amerikanske borgersamfunn. Mange av de Indvandrede vare slette mennesker, endog rømte forbrytere. Konstitusjonen bestemte, at der ikke skulle betales noe av offentlige midler for Religions-undervisning. Men derav fulgte også, at mange amerikanere oppvokste uten noen tro. De, som så nylig var kommet til landet, elsket ikke sine medborgere, fordi de blant dem ikke hadde slekt eller barndomsminner. De fleste søkte kun penger i det ny land. Således ble det mer tilfellet i Amerika enn i andre kristne land, at gullkalven (eller som man der sa „den allmektige daler)“ dyrkedes og utgjorde Menneskenes høyeste trakten.

Denne Amerikanernes egennytte viste seg især i deres behandling av de ulykkelige negerslaver. Engang hadde alle europeiske folkeslag Negertræler i sine amerikanske Nybygder. Men alle europeiske stater have nå etterhånden frigitt dem, unntagen Spanierne og portugiserne. Likeledes er de blitt fri i alle de uavhengige amerikanske stater unntagen i Brasilien og i de forente stater. Det var så langt fra, at amerikanerne tenkte på en sådan rettferdighetshandling, at de tvertimod søkte å overbevise seg selv og andre om, at trelldom godt kunne bestå både med Kristendommens lære og med en fri Samfunds-innretning. De påsto, at negerne ikke vare rette mennesker, men skapte til å være de Hvides Træler. For å gjøre dem enda mer til dyr, var det forbudt å lære dem å lese. De Hvide holdt dem i skrekk ved den mest vederstyggelige grumhet, så at de undertiden til straff for opprør ble levende brente. Slaver ble daglig solgte ved auksjon likesom fe og drevne til arbeide med pisken.

Saameget lettere lot det seg gjøre å utgi og overholde så urettferdige Love, som den hele stat var således innrettet, at den høyeste 198makt alltid var hos slave-eierne. Nesten alle presidenter og Flerheden i Kongressen, like til 1860, var av slave-Eiernes parti.

Imidlertid var der også i Amerika Tusinder, som innså det Syndige og Fordærvelige i å behandle sine medmennesker som Træler. Edle menn og kvinner talte og skrev djervt om de Farer, som truet et Folk, der begikk sådan urett. Men mange av dem ble mishandlede, ja myrdet av de fiendske slave-eiere. Allikevel voxede dette parti dagligen ved sannhetens makt og maaske også formedelst motstandernes voldsomheter.