Omsider bleve de Frisindede saa talrige, at de i 1860 fik valgt til hele Forbundsstatens Præsident en Modstander af Slaveriet ved Navn Lincoln. Slave-Eierne frygtede nu, at de med det Onde eller Gode skulde blive bragte til at opgive sin Eiendom. De besluttede at forhindre det med Magt. Ni af de sydligste Stater erklærede, at de vilde træde ud af Forbundet og stifte en ny Forbunds-Stat, hvis Grundvold skulde være Negerslaveriet. De samlede strax en overordentlig stor Krigshær. De nordlige Stater vilde ikke finde sig i denne Forbundets Opløsning, fordi den vilde forvandle et mægtigt og dygtigt Folk til tvende jevnstærke Fiender, som altsaa bleve ganske uden Magt. Desuden vilde en saadan Adskillelse afbryde den naturligste og vigtigste Handelsvei, nemlig Mississippi. Dens Munding, som tilhørte Slavestaterne, kunde da af dem stænges for Handelen med de nordlige fri Stater. Saaledes begyndte en Borgerkrig, som allerede har varet i flere Aar. Mandefaldet har været uhyre stort, saa at det ophidsede Folk har tilføiet sig selv en Skade, som det neppe ganske forvinder i en Menneskealder, og som ikke dets Fiender kunde have forvoldet dem i mange Aar. Begge Parter have samlet over en halv Million af sine dygtigste Folk, for at myrde hverandre. Istedetfor som før at arbeide til det hele Samfunds Gavn, har dette maattet underholde dem med en Omkostning, som anslaaes til meget mere end 1,000 Millioner Daler om Aaret. Disse Penge kunne ikke opdrives ved Skatter. De sædvanlige Stats-Indtægter minke tvertom under Forvirringen. Der maa da gjøres Laan, som komme til at tynge paa Efterslægten med Renter og Afgifter, hvoraf atter vil følge, at Amerika ikke længer vil være et Land, hvor man har en Regjering for godt Kjøb, høi Arbeidsløn og ringe Skatter. De forenede Staters Borgere have ved Ustyrlighed og Uretfærdighed paa engang paadraget sig den samme Gjældbundenhed, som Europas Folkeslag have sammensanket i flere hundrede Aar. Frankriges og Englands Statsgjæld er ogsaa en Følge af Fortidens Krige; men disse have dog været imod Naboer, ikke imod Medborgere, som burde kunne afgjøre sine Tvistigheder uden Vaaben, med Fornuft og Billighed.
Vi ville haabe, at denne store Ulykke tilslut vil lede til det Godes Seir; men vi kunne desværre med Vished forudse, at Udfaldet maa blive dyrt kjøbt. Man maa ogsaa formode, at Amerika i flere Aar efter denne sørgelige Omvæltning vil blive et langt mindre gunstigt Tilflugtssted for europæiske Udvandrere. Allerede i Aaret 1862 er Indflytningen bleven ganske ringe, og flere Udvandrere ere reiste hjem igjen.