Omsider bleve de Frisindede saa talrige, at de i 1860 fik valgt til hele Forbundsstatens Præsident en Modstander af Slaveriet ved Navn Lincoln. Slave-Eierne frygtede nu, at de med det Onde eller Gode skulde blive bragte til at opgive sin Eiendom. De besluttede at forhindre det med Magt. Ni af de sydligste Stater erklærede, at de vilde træde ud af Forbundet og stifte en ny Forbunds-Stat, hvis Grundvold skulde være Negerslaveriet. De samlede strax en overordentlig stor Krigshær. De nordlige Stater vilde ikke finde sig i denne Forbundets Opløsning, fordi den vilde forvandle et mægtigt og dygtigt Folk til tvende jevnstærke Fiender, som altsaa bleve ganske uden Magt. Desuden vilde en saadan Adskillelse afbryde den naturligste og vigtigste Handelsvei, nemlig Mississippi. Dens Munding, som tilhørte Slavestaterne, kunde da af dem stænges for Handelen med de nordlige fri Stater. Saaledes begyndte en Borgerkrig, som allerede har varet i flere Aar. Mandefaldet har været uhyre stort, saa at det ophidsede Folk har tilføiet sig selv en Skade, som det neppe ganske forvinder i en Menneskealder, og som ikke dets Fiender kunde have forvoldet dem i mange Aar. Begge Parter have samlet over en halv Million af sine dygtigste Folk, for at myrde hverandre. Istedetfor som før at arbeide til det hele Samfunds Gavn, har dette maattet underholde dem med en Omkostning, som anslaaes til meget mere end 1,000 Millioner Daler om Aaret. Disse Penge kunne ikke opdrives ved Skatter. De sædvanlige Stats-Indtægter minke tvertom under Forvirringen. Der maa da gjøres Laan, som komme til at tynge paa Efterslægten med Renter og Afgifter, hvoraf atter vil følge, at Amerika ikke længer vil være et Land, hvor man har en Regjering for godt Kjøb, høi Arbeidsløn og ringe Skatter. De forenede Staters Borgere have ved Ustyrlighed og Uretfærdighed paa engang paadraget sig den samme Gjældbundenhed, som Europas Folkeslag have sammensanket i flere hundrede Aar. Frankriges og Englands Statsgjæld er ogsaa en Følge af Fortidens Krige; men disse have dog været imod Naboer, ikke imod Medborgere, som burde kunne afgjøre sine Tvistigheder uden Vaaben, med Fornuft og Billighed.

Vi ville haabe, at denne store Ulykke tilslut vil lede til det Godes Seir; men vi kunne desværre med Vished forudse, at Udfaldet maa blive dyrt kjøbt. Man maa ogsaa formode, at Amerika i flere Aar efter denne sørgelige Omvæltning vil blive et langt mindre gunstigt Tilflugtssted for europæiske Udvandrere. Allerede i Aaret 1862 er Indflytningen bleven ganske ringe, og flere Udvandrere ere reiste hjem igjen.

Omsider ble de Frisindede så talrige, at de i 1860 fikk valgt til hele Forbundsstatens president en motstander av slaveriet ved navn Lincoln. Slave-eierne fryktede nå, at de med det Onde eller gode skulle bli brakte til å oppgi sin eiendom. De besluttet å forhindre det med makt. Ni av de sydligste stater erklærte, at de ville tre ut av forbundet og stifte en ny Forbunds-stat, hvis grunnvoll skulle være Negerslaveriet. De samlede straks en overordentlig stor Krigshær. De nordlige stater ville ikke finne seg i denne Forbundets oppløsning, fordi den ville forvandle et mektig og dyktig Folk til tvende jevnsterke fiender, som altså ble ganske uten makt. Dessuten ville en sådan adskillelse avbryte den naturligste og viktigste handelsvei, nemlig Mississippi. Dens munning, som tilhørte Slavestaterne, kunne da av dem stenges for handelen med de nordlige fri stater. Således begynte en borgerkrig, som allerede har varet i flere år. Mannefallet har vært uhyre stort, så at det ophidsede Folk har tilføyet seg selv en skade, som det neppe ganske forvinner i en menneskealder, og som ikke dets fiender kunne ha forvoldt dem i mange år. Begge parter have samlet over en halv million av sine dyktigste Folk, for å myrde hverandre. I stedet for som før å arbeide til det hele Samfunds Gavn, har dette måttet underholde dem med en omkostning, som anslåes til meget mer enn 1,000 Millioner Daler om Aaret. Disse penger kunne ikke oppdrives ved skatter. De sedvanlige Stats-inntekter minke tvertom under forvirringen. Der må da gjøres lån, som komme til å tynge på etterslekten med renter og avgifter, hvorav atter vil følge, at Amerika ikke lenger vil være et land, hvor man har en regjering for godt kjøp, høy arbeidslønn og ringe skatter. De forenede Staters borgere have ved ustyrlighet og urettferdighet på engang pådraget seg den samme Gjældbundenhed, som Europas folkeslag have sammensanket i flere hundre år. Frankriges og Englands Statsgjæld er også en følge av Fortidens kriger; men disse have dog vært imot naboer, ikke imot medborgere, som burde kunne avgjøre sine tvistigheter uten våpen, med fornuft og billighet.

Vi ville håpe, at denne store ulykke til slutt vil lede til det Godes seier; men vi kunne dessverre med visshet forutse, at utfallet må bli dyrt kjøpt. Man må også formode, at Amerika i flere år etter denne sørgelige omveltning vil bli et langt mindre gunstigt tilfluktssted for europeiske utvandrere. Allerede i Aaret 1862 er innflytningen blitt ganske ringe, og flere utvandrere er reiste hjem igjen.