Mange flyttede ogsaa til de forenede Stater, fordi disses borgerlige Indretninger i den Grad behagede dem, at de ansaa dem for et Mønster. Den hele Stat var bygget paa saakaldet Selvstyrelse, eller at enhver Kommune selv valgte sin Øvrighed aarlig og bestemte dens Løn saavelsom andre Udgifter.
Der er da først et Formandskab for den enkelte By eller Bygd ligesom hos os. Dernæst udgjør en større Landstrækning en saakaldet Stat. Af slige Stater er der nu 35. Thi efter hvert som en Ødemark fik Indvaanere nok, blev den ophøiet til en Stat. En saadan Stat har en øverste Embedsmand, kaldet Governør, der har omtrent den Myndighed som Kongen hos os, men kun paa et Par Aar. Dernæst er der en af Folket valgt Lovstiftning ligesom Storthinget. Dersom disse 35 Stater havde været adskilte fra hinanden, vilde de blevet ganske ubetydelige i Magt. Deres Handel og Samfærsel vilde ogsaa være hindret ved indbyrdes Stridigheder. For at forebygge dette, har der været oprettet en Forening (Union), hvorefter enhver Borger frit kunde bosætte sig og handle i hvilken Stat, han vilde. Samtlige Stater valgte sig en fælles Øvrighed, som boede i Byen Washington, omtrent midt i Landet ved Atlanterhavet. Her var indtil for nylig for hele Foreningen eller Forbundet en Præsident valgt paa 4 Aar og en Kongres 197eller Storthing, som bestod af Udvalgte fra alle Stater. Denne Præsident og Kongres skulde bilægge Strid imellem Staterne og udgive saadanne Anordninger, som kunde være nyttige for dem alle. Det hele Statsforbund skulde altsaa være et Folk og et Land imod Udlandet. Den fælles Forbunds-Styrelse underholdt derfor Krigshæren og Orlogs-Flaaden. Kun den havde Ret til at paalægge Told, indrette Postvæsenet, Maal, Vægt og Mynt. Thi det var bekvemmere for Handelen, at slige Ting vare ens og fælles for alle Staterne, end om enhver af de mindre Regjeringer havde indrettet det paa sit Vis og altsaa forskjelligt.
Formedelst denne vise Indretning vare de forenede Staters Borgere i Næringsveie og med Hensyn til Handelsmarked som et Folk. Ligeledes kunde de som en Mand møde udenlandske Regjeringers Anfald.
Denne Stats-Forenings Anseelse steg derfor saaledes, at den regnedes for at være et af Jordklodens mægtigste Samfund. Borgernes Rigdom voxede saaledes, at deres Byer kunde maale sig med Europas største.
New York [Njujork] havde i 1860 1,100,000 Indb. Philadelphia [Filadelfia] 570,000, Boston 250,000 og Baltimore [Båltimer], New Orleans, Cincinnati, St. Louis [San Luis] og Chicago [Shikego] over 100,000.