195

Længere i Syd strække de forenede Stater sig tvert over Landet og udgjøre 146,000 g. □ M. med 31 Millioner Indbyggere.

Her bliver Klimatet endnu mildere, og her findes det frugtbareste Strøg af Nordamerika. De nordligste Egne ere gode Kornlande; de sydligste frembringe Tobak, Sukker, Ris, men især mere Bomuld end noget andet Land. Længst i Vest er Kalifornien, hvor der siden 1848 har været fundet saa meget Guld, at Landskabet pludselig har faaet en Mængde Nybyggere fra Amerika, Europa og China. Men ogsaa til det Øvrige af de forenede Stater har Indvandringen været meget stærk indtil de sidste Dage.

De færreste af dets Beboere nedstamme fra Indianerne, som neppe udgjøre en halv Million. Thi da kun faa af disse have villet efterligne de Indvandrede i Jordbrug, have de ikke formeret sig. Deres Næringskilde er nemlig Jagten, og den er aftaget, eftersom Vildtet er bleven udskudt ved Indførelsen af Geværer.

Den største Del af de forenede Staters Borgere nedstamme derimod fra Europa. Fra alle denne Verdensdels Lande ere Folk udvandrede, som enten flygtede fra Undertrykkelse og Ulykke hjemme eller tragtede efter bedre Vilkaar i det ny Land. De fleste af dem ere komne fra de britiske Øer, da Bosættelsen derfra er gaaet jevnt frem i halvtredie hundrede Aar. Sproget i den hele Stat er derfor blevet overveiende engelsk. Offentlige Dokumenter og Forhandlinger udføres paa Engelsk.

Alligevel er det dog først, efterat de forenede Stater bleve uafhængige, at Udvandringen did er bleven overvættes stærk. Ved den første Folketælling i 1790 fandtes der neppe 4 Millioner, og nys i 1860 udviste den ottende Tælling 31½ Million. Imellem 1820 og 1855 har man talt 4,200,000 indvandrede Europæer. Fra Ireland ere saa mange flyttede did, at dets Folkemængde har minket anseligt. Det samme kan siges om nogle Egne af Tyskland og Schweiz. At man 196nu i Amerika regner 150,000 Skandinaver, er altsaa kun en Draabe i Havet, ihvorvel det er meget i Forhold til den ringe Folkemængde, disse Nordlande have. Det kunde ogsaa synes at være ufornødent, at saa mange have forladt et Hjemland, hvor der findes saa meget øde Land at dyrke.

Foruden disse Hvide af europæisk Herkomst er der i de forenede Stater 4½ Million Sorte fra Afrika. De ere overførte med Vold, for at være Træler. I 1860 vare 4 Mill. af dem i denne ulykkelige Tilstand.

Naturligvis er der en Mængde Blandinger af alle disse tre Menneskeætter. Men da de foragtes, lægger enhver Skjul paa en Herkomst, som efter Amerikanernes urimelige Fordomme omtrent ansees for at være uærlig.

Da de forenede Stater saaledes meget have faaet mange Indvaanere, ere disse endnu ikke i den Grad sammensmeltede til en Enhed i Sæder og Tænkemaade, at de kunne kaldes et Folk, saaledes som de, der i andre Lande have boet sammen i mange hundrede Aar. Tvertimod beholde endnu Irelænderne, Tyskerne, Nordmændene og de mange andre for en stor Del sine fædrene Skikke. Hvert Lands Udvandrere nedsætte sig ogsaa helst i samme Egn. Deraf følger atter, at disse forskjellige Folkefærd tildels hade hverandre. Blodige Slagsmaal og grove Fornærmelser have ofte indtruffet. Mindst godt forliges Irelænderne med de andre Indbyggere af Amerika.

Aarsagen til den store Indflytning og den hurtige Formerelse af de Indvandrede, uagtet der er en stor Dødelighed, har fornemmelig været den Mængde godt Land, som for en billig Pris var at faa til Dyrkning. Ogsaa har Prisen for alt Dagarbeide været saa høi, at den sparsomme Fattige kunde lægge Penge op. Thi hvor Jorddyrkningen giver saa stort Udbytte, maa ogsaa Arbeidet blive dyrt betalt.

195

Lenger i Syd strekke de forente stater seg tvert over landet og utgjøre 146,000 g. □ M. med 31 Millioner Indbyggere.

Her blir klimaet enda mildere, og her finnes det fruktbareste strøk av Nordamerika. De nordligste Egne er gode kornland; de sydligste frembringe tobakk, sukker, ris, men især mer bomull enn noe annet land. Lengst i vest er Kalifornien, hvor der siden 1848 har vært funnet så meget gull, at landskapet plutselig har fått en mengde nybyggere fra Amerika, Europa og China. Men også til det Øvrige av de forente stater har innvandringen vært meget sterk inntil de siste dager.

De færreste av dets beboere nedstamme fra indianerne, som neppe utgjøre en halv million. Thi da kun få av disse have villet etterligne de Indvandrede i jordbruk, har de ikke formert seg. Deres næringskilde er nemlig jakten, og den er avtatt, ettersom viltet er blitt utskutt ved Indførelsen av geværer.

Den største del av de forente Staters borgere nedstamme derimot fra Europa. Fra alle denne Verdensdels land er Folk utvandret, som enten flyktet fra undertrykkelse og ulykke hjemme eller traktet etter bedre vilkår i det ny land. De fleste av dem er kommet fra de britiske øyer, da Bosættelsen derfra er gått jevnt frem i halvtredie hundre år. Språket i den hele stat er derfor blitt overveiende engelsk. Offentlige dokumenter og forhandlinger utføres på engelsk.

Allikevel er det dog først, etter at de forente stater ble uavhengige, at utvandringen dit er blitt overvettes sterk. Ved den første folketelling i 1790 fantes der neppe 4 Millioner, og nys i 1860 utviste den åttende telling 31½ million. Imellom 1820 og 1855 har man talt 4,200,000 indvandrede europeer. Fra Ireland er så mange flyttet dit, at dets folkemengde har minket anselig. Det samme kan siges om noen Egne av Tyskland og Schweiz. At man 196nå i Amerika regner 150,000 skandinaver, er altså kun en dråpe i havet, ihvorvel det er meget i forhold til den ringe folkemengde, disse Nordlande have. Det kunne også synes å være ufornødent, at så mange have forlatt et hjemland, hvor der finnes så meget øde land å dyrke.

Foruten disse Hvide av europeisk herkomst er der i de forente stater 4½ million Sorte fra Afrika. De er overførte med vold, for å være Træler. I 1860 vare 4 Mill. av dem i denne ulykkelige tilstand.

Naturligvis er der en mengde blandinger av alle disse tre Menneskeætter. Men da de foraktes, legger enhver skjul på en herkomst, som etter Amerikanernes urimelige fordommer omtrent anses for å være uærlig.

Da de forente stater således meget have fått mange innvånere, er disse ennå ikke i den grad sammensmeltet til en enhet i Sæder og tenkemåte, at de kunne kalles et Folk, således som de, der i andre land have boet sammen i mange hundre år. Tvertimod beholde ennå irlenderne, tyskerne, nordmennene og de mange andre for en stor del sine fedrene Skikke. Hvert Lands Udvandrere nedsette seg også helst i samme Egn. Derav følger atter, at disse forskjellige folkeferd tildels hate hverandre. Blodige slagsmål og grove fornærmelser have ofte inntruffet. Minst godt forlikes irlenderne med de andre innbyggere av Amerika.

Årsaken til den store innflytning og den hurtige Formerelse av de Indvandrede, uaktet der er en stor dødelighet, har fornemmelig vært den mengde godt land, som for en billig pris var å få til dyrkning. Også har prisen for alt dagarbeid vært så høy, at den sparsomme Fattige kunne legge penger opp. Thi hvor Jorddyrkningen giver så stort utbytte, må også arbeidet bli dyrt betalt.