Læreplanatlas
Tredie SkoletrinAf Jordens og Folkeslagenes Beskrivelse.

171. Fiskerier, Bergværker, Fjelde og Vasdrag.

179

De rigeste Fiskerier langs Skandinaviens Kyster falde til i Norge, især af Sild og Torsk paa Strækningen fra Stavanger og op til Vadsø.

Sverige har det største Forraad af Jernmalme, saa at det aarlig tilvirker over 500,000 Skippund. Norge frembringer neppe 60,000 Skp. Heller ikke Finland har saa meget Jern, som det selv tiltrænger. Gruberne af Sølv, Kobber og adskillige andre nyttige Frembringelser af Stenriget ere ogsaa vigtige; men et mindre Antal Arbeidere tjener ved dem sit Brød end ved Jernets Tilvirkning. Danmark har som et fladt 180Land Mangel paa Metaller. Island ligesaa, fordi dets Bjerge høre til de vulkanske, (som ere dannede af ildsprudende Fjelde). Saadanne Bjerge levere Svovl. De have ogsaa flere Slags hede Kilder, der kunne bruges til Sundhedsbrønde.

Norge, Sverige, Finland og Lapland udgjøre en sammenhængende Fjeldmasse, der er høiest i Norge nærved Havet, og som bliver lavere imod Øst. Den er ikke vulkansk, men af meget ældre Oprindelse og bestaar for det meste af haardere Stenarter.

Disse Bjerge ere af middels Høide; den høieste Top Galhøpiggen er 8,000 Fod over Havet. Alperne, Pyrenæerne og andre Sydeuropas Fjelde ved Middelhavet ere meget høiere. Men de skandinaviske Bjerge udmærke sig fremfor andre ved sine store Fordybninger eller Afgrunde. De danne utallige af Vand opfyldte Kulper, som enten ere ferske Søer eller Fjorde af Havet. Derved faa disse Lande en eiendommelig Skjønhed. Finland især er „de tusind Sjøers Land.” Uagtet disse Lande ere rigt udstyrede med rindende Vand, have de dog færre seilbare Elve end de fleste andre. De danske Elve have formedelst sit korte Løb ikke Vandmængde nok til at kunne føre større Fartøier. I Norge, Sverige, Finland og Island hindrer Klippegrundens Beskaffenhed, at Elvene paa længere Strækninger kunne bruges til Skibsfart. De løbe nemlig fra høie Bjerge ned til Havet, ikke med en jevn Skraaning, men ligesom nedad en Trappe. Enhver af disse trinvise Styrtninger er en brusende Fos. Disse Vandfald ere vel lavere i Sverige og Finland end i Norge, men overalt standse de Fartøierne. Bekvemmest for den indenlandske Skibsfart ere i Norge adskillige langstrakte Indsøer saasom Mjøsen, Randsfjorden og Vandene i Thelemarken. Det samme er Tilfældet med de svenske Indsøer Venern, Vettern, Hjelmaren, Siljan og Storsjøn, der dog ere meget bredere. De finske, af hvilke Saimen og Pæjenne ere størst, danne et Net af Søer, som ere forbundne med hinanden.

I Sverige er derhos med stor Ihærdighed og Bekostning istandbragt en kunstig Seilled eller Kanal fra Gøteborg gjennem Søerne Venern og Vettern til Søderkøping ved Østersøen. I Finland er Saimen ved Kanal forenet med Havet ved Staden Viborg. De vigtigste norske Kanaler ere ved Skien og ved Fredrikshald.

Jernveie ville altsaa blive af stor Betydenhed til at fremme den indre Færsel. I Danmark er Sjæland gjennemskaaret af Jernvei mellem Kjøbenhavn og Korsør og den jydske Halvø overskaaret fra Flensborg til Husum og Tønning. Norge har Jernveie fra Kristiania til Eidsvold og til Rigsgrændsen over Kongsvinger, imellem Hamar og Elverum og fra Throndhjem til Støren, Sverige har mange Jernveie, deriblandt fra Gefle [Jævle] til Falun, samt fra Stockholm til Gøteborg. Den fra Stockholm til Malmø er endnu under Bygning. Finland har Jernbane fra Helsingfors til Tavastehus.

172. Befolkningen.

I Forhold til andre Lande i Europa ere disse Lande meget lidet befolkede.

Danmark har henved 2 Millioner; Island 65,000 Indb.; 181Norge 1½ Mill.; Sverige 4 Millioner.

Finland 1,700,000; Lapland er næsten en Ørken med maaske 5,000 Indb.

Som Følge deraf ere Byerne mindre end i andre Lande.

Størst er Danmarks Hovedstad Kjøbenhavn med næsten 150,000 Indb. Dernæst komme de danske Byer Flensborg, Odense, Slesvig, Aalborg og Helsingør, som have 10,000 Indb. eller derover.

I Norge har Hovedstaden Kristiania kun 50,000 Indb. Byerne Bergen, Throndhjem, Stavanger, Drammen og Kristianssand have 10,000 Indb. eller mere.

I Sverige har Stockholm 120,000 Indb., derhos have Gøteborg, Norrkøping, Malmø, Karlskrona og Gefle [Jævle] over 10,000 Indb.

I Finland har Helsingfors kun 20,000 Indb. og Åbo næsten ligesaa mange.

Udstrækningen af Danmark med Slesvig er 850 g. □ M. Island 1800 g. □ M.

Norge 5,800 g. □ M., Sverige 8,200 g. □ M.

Finland 6,900 g. □ M.

Folkene i disse Lande afvige vel i mange Maader, men stemme dog i saa meget overens, at de af de andre Europæer ansees som et Folkefærd. Ligervis betragte de sig selv som et, naar de leve sammen i fremmede Lande t. Ex. i Nordamerika.

Grunden hertil er dels, at de ere af samme Oprindelse, og dels at Samfærselen langs vore Kyster er saa let, at Indbyggerne altid have staaet i nøie Forbindelse med hverandre. Dette er i vore Lande nødvendigere end i andre, efterdi, som anført, kun de færreste Egne frembringe saa meget af Kornvarer, at Beboerne kunne brødføde sig. Naar derimod de Norske frit kunne bytte den Fisk eller det Trævirke, som de have tilovers, med de Danskes Overflod af Korn, kunne begge Parter blive hjulpne og velhavende. Dersom de Norske ikke havde Adgang til andre Fødemidler end dem, som vort eget Agerbrug, Kvægstel og Fiskeri skaffer os, maatte Landets Folkemængde være meget mindre end nu, og desuagtet vilde vi, ligesom de Vilde, ofte lide Hungersnød.

Ethvert Lands Fortrin frembringer ogsaa i Tidens Længde hos Folket visse naturlige Dygtigheder og Tilbøieligheder, som ere af stor Vigtighed til Velvære og almen Velstand. Ihvorvel alle Skandinaver ere gode Søfolk og have stor Skibsfart, har dog Norge fremfor de andre det største Antal af Sømænd og Fiskere. Vort Folk færdes derfor mest paa Havet, især i længere Farter. Nu for Tiden har intet Land i Forhold til Folkemængden saa mange Skibe og Matroser som Norge. Men ligesaa ubestrideligt er Sveriges Fortrin, naar man ser hen til Mængden og Godheden af dets Jernmalm. Hermed staar det i nøie Forbindelse, at det har flere udmærkede Fabriker, og at dets Arbeidere ere særdeles duelige i den Art Næringsflid, som fordrer mest Omtanke og Agtpaagivenhed. De Danskes Jord er saa fortrinlig, at det ikke er at undres over, at de i Agerbrug og Kvægrøgt have bragt det videst.

Som for enkelte Mennesker, der bo sammen, saa er det for Nabofolk 182fordelagtigst, at det ene i Fred og Venskab drager saa stor Nytte som muligt af det andets Fortrin. Den livligste Handel med Naboer er altsaa den mest indbringende og langt fordelagtigere end den kostbarere Samfærsel med fjernere Mennesker. At en Mand eller et Folk vil gjøre alt det selv, som Naboen kan gjøre bedre, leder lettelig til, at han forsømmer, hvad Naturen har anvist ham at være hans Hovedsag.

I aandelige Egenskaber er Ligheden imellem disse Folkeslag stor. De elske borgerlig Frihed og Tænkefrihed om de guddommelige Ting. Næsten samtlige Danske, Norske, Svenske, Finlændinger og Islændinger ere Lutheraner. Denne Enighed er dog ikke tilveiebragt ved blodige Forfølgelser og Religionskrige, saa at den maa have sin Grund i deres Sindelag. Endog naar noget af disse Folk har staaet under en enevældig Regjering, saasom Norge og Danmark i over halvandet hundrede Aar og nu Finland i femti Aar, er Folket ikke bleven trælagtigt. Det har dog siden vidst at gjenvinde sine Rettigheder.