Læreplanatlas
Tredie SkoletrinAf Jordens og Folkeslagenes Beskrivelse.

160. Rusland.

167

Tyskland grændsede fordum i Øst til Kongeriget Polen. Men dette Land blev i 1796 undertvunget og for det meste indlemmet i Rusland. Saavel Polens Land som Folk har stor Lighed med Rusland og dets Beboere. Dog ere Polakkerne romersk katholske, hvorimod Russerne ere græsk katholske. De to Folkeslag havde ogsaa ført jevnlige Krige med hinanden, saaledes som oftest er Tilfældet mellem Naboer. Siden Indlemmelsen er hertil endnu kommet, at Ruslands Keisere have regjeret Polen med stor Strenghed. Polakkerne have derfor gjort flere Oprør og ere meget misnøiede.

Det russiske Rige indbefatter hele Øst-Europa indtil Asias Grændser. I Udstrækning overgaar det langt de andre Lande, da det udgjør næsten 100,000 geogr. □ Mile og altsaa er ti Gange saa stort som Frankrige. Endnu større Vidder besidder den russiske Tsar eller Keiser i Nord-Asia og Nord-Amerika.

168Men Folkemængden er i Forhold ganske liden, nemlig omtrent 70 Millioner, eller det dobbelte af Frankriges.

Rusland er paa flere Kanter omringet af Bjerge. I Nordvest gaa de skandinaviske Bjerge fra Norge ind i dets Grændse-Lande Finland og Lapland. Disse to Lande ligne derfor langt mere Norge og Sverige, end de ligne det egentlige Rusland. I Øst begrændses Rusland af de lange Uralbjerge, som gaa fra Nord til Syd imellem Europa og Asia. I Syd findes Fjelde imellem det sorte og kaspiske Hav, hvilke kaldes Kaukasus. Endelig har Halvøen Krim, der stikker ud i det sorte Hav, en Fjeldryg langs med Havet.

Imellem disse Fjelde ligger en af de største Sletter, som findes i Verden. Igjennem den flyde Elve af en overordentlig Længde. Formedelst sin Seilbarhed bøde de noget paa, at det store Land ikkun har ganske ringe Udstrækning af Havkyster. De vigtigste Elve ere Dvina, som falder ved Arkangel i Hvidesøen, hvilken er en Bugt af Nordishavet. I Østersøen falder Neva, som kommer fra de store Søer Ladoga og Onega, som ligge i Øst for Finland. Ved dens Munding ligger Petersborg, den nuværende Hovedstad med en halv Million Indvaanere. Dyna-Elven munder ud ved Staden Riga. Til det sorte Hav gaa ogsaa store Elve, Dnjepr, som rinder forbi Kjev og falder ud i Nærheden af Søstaden Odessa, samt Don, der rinder ud i det azovske Hav. Det kaspiske Hav staar ikke i Forbindelse med Verdens-Havet, men har dog salt Vand. I det falder ud den 500 Mile lange Volga ved Byen Astrakhan. Ved en af dens Bielve ligger Staden Moskva, som indtil for halvandet hundrede Aar siden var Rigets Hovedstad.

Da Rusland ligger saa langt fra Havet, regner og sner det ikke meget der. Mange af dets Sletter længst i Syd ere derfor saa tørre, at der ikke vil voxe Træer paa dem, og heller ikke trives Korn. De kaldes Stepper. Deres store Vidder tjene kun til Græsgange for en Mængde Kreature. Om Vinteren er det meget koldere i Rusland end længer imod Vest i Europa; men om Sommeren er det ogsaa saare varmt. Det midterste Strøg af Riget, som ligger under Tysklands Bredegrad (Polhøide), er et Kornland, hvilket ogsaa har store Skove. Noget længere Nord voxer endnu Gran- og Furuskov. Men længst oppe langs Ishavets Kyster bestaar Landet af Myrer og Mosmarker, hvorpaa der leve Rensdyr.

Paa Grund af disse naturlige Særegenheder ligner Rusland mere Asias store Oplande end Europas Halvøer og Kyststrækninger. Ruslands Indbyggere have ogsaa fra de ældste Tider havt langt mere Samfærsel med Asias Lande og Folk end med Vest-Europa. Derfor lignede Russerne indtil for halvandet hundrede Aar siden i Sæder mest Asiaterne.

De ældste Indvaanere vare uden Tvivl ligesom i andre nordlige Lande finske Folkeslag af den gulagtige Menneskeæt. Endnu leve der mange smaa finske Stammer i Ruslands nordligste Skove og paa andre mindre frugtbare Steder. Disse Finner i Nord og Tartarer i Syd tale mange forskjellige Sprog. De leve især af Jagt, Fiskeri og Fædrift. 169I Nord ere nogle af dem Hedninger som Samojederne, i Syd ere mange af dem Muhamedaner. Men de fleste af disse mindre Stammer ere i Tidens Løb blevne omvendte af Russerne og have antaget deres Sprog og Sæder. Hovedfolket bestaar af over 50 Millioner Mennesker, som tale russisk; dertil kommer 10—20 Millioner andre nærbeslægtede slavoniske Folkeslag, der ligne de egentlige Russere, omtrent som Norsk ligner Svensk, eller som Norsk ligner Tysk. Det russiske Folk er derfor det talrigste i Europa. Blandt dem fandtes indtil i Aaret 1861 20—30 Millioner Livegne eller Bønder, som behandledes lig Træler. De antages at nedstamme fra undertvungne Folkeslag.

Blandt de europæiske Folkeslag havde Russerne nogen Samfærsel med de nordlige, som bo ved Østersøen. Denne Handel dreves især i Byen Novgorod. Den ligger ved en Elv, som falder ud i Ladoga-Søen, og kaldtes Holmgaard af vore Forfædre, som ofte besøgte den. End mere Samkvem dreve de over det sorte Hav med Grækerne, som i Middelalderen vare et langt mere dannet Folk. Disses Hovedstad Konstantinopel besøgtes ogsaa af vore Forfædre, som droge did gjennem Rusland, og som kaldte den Miklagaard (Storstaden). Formedelst dette livlige Samkvem bleve Russerne omvendte til den græsk-katholske Lære. Dette skede omtrent paa samme Tid, som vore Forfædre omvendtes til den romersk katholske Tro, nemlig omkring Aar 1000. Rusland havde nu ganske mægtige kristne Fyrster indtil 1224, da Riget blev overfaldt af flere af det indre Asias Hyrdefolk, Tartarer og Mongoler. De nedsatte sig i Volga-Dalen. Derfra beherskede deres muhamedanske Fyrster hele Rusland med stor Grumhed i over 200 Aar. Men efterhaanden begyndte de kristne Lydfyrster at blive mægtigere. Omsider ikke blot befriede de sig fra Muselmændenes Aag, men underlagde sig endog deres Riger og Stæder. Men Russerne handlede ikke saa barbarisk som Spanierne, de fordreve ikke de undertvungne Muhamedaner. Mange af dem antoge vel Kristendommen og det russiske Sprog; men et Par Millioner af den russiske Tsars Undersaater ere endnu Muhamedaner og tale tyrkisk. Efter denne Befrielse og Erobring udvidedes Riget hurtigt. Russerne udbredte sig som Opdagere og Kolonister over de tilstødende uhyre asiatiske Lande, der vare beboede af smaa, indbyrdes uenige Stammer. Saadanne Barbarer var det, som vanligt, let for det større Folk at undertvinge.