166

Nederlandene ere Schweiz ganske modsat deri, at det er et Kystland ved Udløbet af Rhin, at det er fladt og saa lavt, at det tildels med Dæmninger maa beskyttes imod Havets Flod og Elvenes Flom; men Indvaanerne ere ligesaa driftige som Schweizerne. Deres Idræt er dog fornemmelig paa Søen. De ere de dygtigste Fiskere, endog paa saa lange Farvande som Hvalfangsten ved Grønland og Spitsbergen. Deres Handel strækker sig over hele Jorden. Amsterdam, Hag, Rotterdam, Antwerpen, Brygge og Bryssel ere rige Handelsstæder.

Ved Reformationen antoge mange af dem den ny Lære. Efter Karl den femtes Død kom Nederlandene under hans katholsk-utaalsomme Søn, den spanske Kong Filip den anden. Han begyndte snart de blodtørstigste Forfølgelser imod Protestanterne. Tilsidst fordrev han den ny Læres Venner fra de sydligste Provinser, hvis Indbyggere vedbleve at være hans Undersaater, og som nu efter mange Omskiftelser kaldes Kongeriget Belgien med Hovedstaden Bryssel.

De nordlige Provinser, af hvilke Holland var den fornemste, grebe derimod til Vaaben imod det gruelige Tyranni under Anførsel af Grev Vilhelm af Oranien omtrent 1573. Filip lod vel denne dygtige Mand snigmyrde; men Hollænderne værgede sig med den største Tapperhed og fik nogen Hjælp af England og af de franske Protestanter.

Især brugte Hollænderne sin Sømands-Dygtighed til at kapre spanske Skibe og til at indtage spanske Kolonier. Det sidste lykkedes 167dem især i Ostindien. Endnu besidde Hollænderne den meste Magt over de Øer, som ligge imellem Asia og Australia, hvilke kaldes Malaysien. Navnligen eie de den rige og frugtbare Ø Java, hvor Byen Batavia er anlagt.

Ved den vestfalske Fred 1648 maatte baade Tyskland og Spanien erkjende Holland for en egen Stat. Den blev i kort Tid meget mægtig især paa Østersøen og afgjorde engang Danmarks og Sveriges Skjebne, da Hollænderne forhindrede den svenske Karl Gustav fra at indtage Kjøbenhavn.

Men da England siden blev den mægtigste Sømagt, og da Frankrige hjemsøgte Holland med frygtelige Angrebskrige, blev det lille Folk udmattet i Kampen imod saa talrige Fiender og Medbeilere. Da endelig den franske Revolutionskrig kom, blev det erobret af de Franske og tilsidst indlemmet i Frankrige. I 1815, efter Napoleons Fald, blev det bestemt, at alle Nederlandene skulde udgjøre et Kongerige under en Prins af den oraniske Slægt, som havde indlagt sig saa megen Fortjeneste af Hollændernes Frihed.

Men Belgierne og Hollænderne kunde ikke forliges. Den katholske Geistlighed eggede Belgierne til Misnøie imod en protestantisk Regjering. Desuden ere Halvparten af Belgierne egentlig Franskmænd i Sprog og Sæder. Saaledes udbrød i 1830 en Opstand, som endte med, at den lille nederlandske Stat blev kløvet i to endnu mindre, Holland med 3 Millioner Indbyggere og Hovedstaden Haag [Hag], samt Belgien med 4 Millioner Indbyggere. Begge disse Kongeriger have vel nu en fri Forfatning; men de ere, som Følge af Fortidens Krige og Uroligheder, haardt betyngede af Gjæld og Skatter.

Adskillelsen imellem Holland og Belgien bevirkede, at begge Landes Forsvarskraft blev mindre. Den formindskede ogsaa meget begges Afsætningsmarked. Thi Holland udfører især Frembringelserne af sit Jordbrug, sit Fiskeri og sine Kolonier. Belgien derimod er rigt ved Fabriker, Stenkul og Jern. Det ene Land mangler netop, hvad det andet eier til Overflod.

166

Nederlandene er Schweiz ganske motsatt deri, at det er et Kystland ved utløpet av Rhin, at det er flatt og så lavt, at det tildels med demninger må beskyttes imot Havets Flod og Elvenes flom; men innvånerne er likeså driftige som sveitserne. Deres idrett er dog fornemmelig på sjøen. De er de dyktigste fiskere, endog på så lange farvann som hvalfangsten ved Grønland og Spitsbergen. Deres handel strekker seg over hele jorden. Amsterdam, Hag, Rotterdam, Antwerpen, Brygge og Bryssel er rike handelssteder.

Ved reformasjonen antok mange av dem den ny lære. Etter Karl den femtes død kom Nederlandene under hans katolsk-utålsomme sønn, den spanske Kong Filip den annen. Han begynte snart de blodtørstigste forfølgelser imot protestantene. Til sist fordrev han den ny Læres venner fra de sydligste provinser, hvis innbyggere vedble å være hans undersåtter, og som nå etter mange omskiftelser kalles kongeriket Belgien med hovedstaden Bryssel.

De nordlige provinser, av hvilke Holland var den fornemste, grep derimot til våpen imot det gruelige tyranni under anførsel av grev Vilhelm av Oranien omtrent 1573. Filip lot vel denne dyktige mann snikmyrde; men hollenderne verget seg med den største tapperhet og fikk noen hjelp av England og av de franske protestanter.

Især brukte hollenderne sin sjømanns-dyktighet til å kapre spanske skip og til å innta spanske kolonier. Det siste lyktes 167dem især i Ostindien. Ennå besitte hollenderne den meste makt over de øyer, som ligge imellom Asia og Australia, hvilke kalles Malaysien. Navnligen eie de den rike og fruktbare Ø Java, hvor byen Batavia er anlagt.

Ved den vestfalske fred 1648 måtte både Tyskland og Spanien erkjenne Holland for en egen stat. Den ble i kort tid meget mektig især på Østersøen og avgjorde engang Danmarks og Sveriges skjebne, da hollenderne forhindrede den svenske Karl Gustav fra å innta Kjøbenhavn.

Men da England siden ble den mektigste Sømagt, og da Frankrige hjemsøkte Holland med fryktelige angrepskriger, ble det lille Folk utmattet i kampen imot så talrige fiender og Medbeilere. Da endelig den franske Revolutionskrig kom, ble det erobret av de Franske og til sist innlemmet i Frankrige. I 1815, etter Napoleons fall, ble det bestemt, at alle Nederlandene skulle utgjøre et kongerike under en prins av den oraniske slekt, som hadde innlagt seg så mye fortjeneste av hollendernes Frihed.

Men Belgierne og hollenderne kunne ikke forlikes. Den katolske geistlighet eggede belgierne til misnøye imot en protestantisk regjering. Dessuten er halvparten av belgierne egentlig franskmenn i språk og Sæder. Således utbrøt i 1830 en oppstand, som endte med, at den lille nederlandske stat ble kløvet i to enda mindre, Holland med 3 Millioner Indbyggere og hovedstaden Haag [Hag], samt Belgien med 4 Millioner Indbyggere. Begge disse kongeriker have vel nå en fri forfatning; men de er, som følge av Fortidens kriger og uroligheter, hardt betyngede av gjeld og skatter.

Adskillelsen imellom Holland og Belgien bevirkede, at begge Landes Forsvarskraft ble mindre. Den formindskede også meget begges avsetningsmarked. Thi Holland utfører især frembringelsene av sitt jordbruk, sitt Fiskeri og sine kolonier. Belgien derimot er rikt ved fabrikker, steinkull og jern. Det ene land mangler nettopp, hva det andre eier til overflod.