Tyskland har under dets store Forvirring tabt flere Lande, som engang henhørte dertil, og som endnu for det meste ere beboede af Tyskere. Et af disse er Schweiz.
Schweiz ligger imellem Italien, Frankrige og Tyskland og bestaar af de høie Alpefjelde, hvoraf mange ere bedækkede af Is- og SneBræer. 166Folket bor i de trange og frugtbare Dale imellem dem. Her udspringer den franske Elv Rhone og den tyske Elv Rhin, som flyde til ganske modsatte Kanter. Da Landet er uden Kyster og uveisomt, har det ikke megen Handel og Rigdom; men Indbyggerne ere meget flittige. De vigtigste Byer ere Basel, Zürich, Bern og Genf.
Den tyske Keiser Albrekt den første forsøgte at indlemme Schweiz i sit Fædrenegods. Det er maaske kun et Sagn, at en af hans Embedsmænd ved Navn Gessler var saa grusom, at han til Straf befalede en Bonde ved Navn Vilhelm Tell at skyde et Æble af Hovedet paa sin Søn med en Pil, og at denne var saa sikker i sit Bueskud, at han gjorde det uden at skade Drengen. Men vist er det, at Bønderne paa Nytaarsdag 1308 ved List indtoge alle Østerrigernes Tvangsborge i Landet, og at de siden i mange Slag overvandt dem, fordi Riddernes Rytteri ikke kunde bevæge sig i Fjeldenes trange Skar og Kløfter. Schweizerne oprettede nu i sine Fjeldbygder ikke en, men flere mindre Fristater, som omsider voxede til et Tal af 22. Men imellem disse smaa Nabosamfund udbrøde ofte blodige Trætter og Borgerkrige, som forstyrrede deres Velstand. Især blev denne Splidagtighed fordærvelig, efterat flere af Schweizerne vare blevne Protestanter, medens derimod ikke fuldt Halvparten af dem fremdeles ere Katholiker. I Aaret 1848 indgik dog alle de 22 Bygder paa at oprette, ligesom Nordamerikanerne, en Forbunds-Styrelse, som skulde staa over det hele Land, og som holdes i Byen Bern. Siden den Tid har Fred hersket inden det hele Folk.