Læreplanatlas
Tredie SkoletrinAf Jordens og Folkeslagenes Beskrivelse.

154. Kirkeforbedringen.

162

I Aaret 1519 blev Karl den femte Keiser, da han endnu ikke var tyve Aar. Ved sin Faders og Farfaders Giftermaal med Prinsesser, der vare Arvinger til store Lande, besad han foruden Østerrige ogsaa Nederlandene, Spanien tilligemed dets vidtløftige Kolonier samt Herredømmet over Italien. Han var en klog og tapper Mand og meget herskesyg.

Men til samme Tid fremstod en fattig og ringe Mand, som erhvervede sig en større Magt over Menneskenes Aand og Hjerte end alle Keiser Karls Krigshære og alt hans Guld. Denne Mand var en Bergarbeiders Søn; han var Munk og hed Morten Luther.

Den 31te Okt. 1517 begyndte Luther sin Kirkeforbedring med, at han paa Kirkedøren i Wittenberg opslog en Gjendrivelse af Pavens Lære om Afladshandel. Allerede før den Tid havde andre lærde og fromme Mænd søgt at rense Kirken fra Misbrug; men de havde kun høstet Martyrkroner, fordi den beleilige Tid endnu ikke var kommen.

I de tyske Lande havde Kirkeforbedringen først været prædiket af tvende Bøhmere Johan Huss og Hieronymus ved Universitetet i Prag. Deres mundtlige Ord bevirkede, at mange i dette Land forlod Pavedømmets Vildfarelser. Men de fleste Tyskere holdt i sin Uvidenhed fast ved den katholske Tro. En Kirkeforsamling i Kostnits lod begge disse Sandhedsvidner levende brænde 1415 og 1416, et hundrede Aar før Luther.

Tapre Landsmænd i Bøhmen grebe rigtignok til Vaaben, for at hevne denne Nidingsdaad og for at værge sin Samvittighedsfrihed. Men det lykkedes kun deres Anfører Ziska at vinde Navn som en stor Krigshøvding. Hans Land blev oversvømmet af Blod.

Men i 1441 opfandt Johan Guttenberg Bogtrykkerkunsten, som blev det mægtigste Redskab til Lysets Udbredelse. Denne store Kunst brugtes i Begyndelsen til at udbrede Bibelen og gudelige Skrifter for saa billig Pris, at de Fattigste kunde skaffe sig dem. Alt flere og flere fik da Lyst til at lære at læse. Da nu denne Forandring havde havt Tid til at virke til en høiere Oplysning, blev Luther istand til med sit trykte Ord at udbrede sine Meninger over hele den katholske Kristenhed. Til paa engang at udsprede et Skrift blandt mange Folkeslag havde man dengang et virksomt Middel i det latinske Sprog. Formedelst Romerrigets store Anseelse og paa Grund af de ypperlige Bøger, som Romerne havde forfattet, havde deres Tungemaal, det latinske, i hele Middelalderen været erkjendt for at være det fortrinligste, hvilket enhver dannet Mand burde forstaa. Man havde derfor paa Latin optegnet ethvert vigtigt Skrift, 163endog Love og Dokumenter. Især havde den katholske Geistlighed altid holdt Gudstjenesten paa Latin og kun udbredt Bibelen i det latinske Sprog. Det var derfor vel bekjendt i alle katholske Lande. Naar Reformatorerne altsaa fremsatte sine nye Meninger paa Latin, kunde de paa engang læses i Spanien og i Norge, i England og i Ungarn. Dette var altsaa for de mere velhavende og oplyste Klasser af Folkene et fortrinligt Meddelelsesmiddel.

Men Luther vilde ogsaa virke paa Almuen og de arbeidende Klasser. Han oversatte derfor baade Bibelen og sine vigtigste Skrifter paa Tysk. Dette Sprog fik derved sin første Dannelse. Da Luthers Exempel efterlignedes i andre Lande, bleve Folkesprogene siden meget dyrkede. Almuens Dannelse kom fra den Tid til at nærme sig mere den, som forhen blot de Rigere kunde opnaa.

Men den største Hjælp havde Luther af Tysklands Splittelse imellem de mange Fyrster. Keiser Karl den femte var altid sysselsat med Krige imod Frankrige og Tyrkerne. Imidlertid beskyttede de mindre Fyrster Luther hemmeligt og aabenbart. I det nordlige Tyskland indførte de hans Lære som Statskirke.

Karl den femte ærgrede sig tilsidst saa meget over, at han ikke kunde blive Tysklands Enevoldsherre og gjøre det katholsk, at han nedlagde sin Krone.

Tyskerne deltes siden i to fiendtlige Partier, som endnu bestaa. De nordligste tilligemed deres Smaafyrster, som grændsede nærmest til det uafhængige England og Skandinavien, bleve Protestanter, ligesom disse deres Naboer. De sydligst boende Tyskere derimod, som stødte til det katholske Italien og Frankrige, og hvor den ivrigt katholske tyske Keiser havde mest at sige, vedbleve at være Katholiker.