156

Men af endnu større Betydenhed end Muhamedanernes Undertvingelse var det, at den spanske Halvøs Folk havde faaet Kundskab om de store og rige muhamedanske og hedenske Lande i Afrika og Asia og tragtede efter at komme i Forbindelse med dem. Portugiserne begyndte da først at seile langs Afrikas Kyst, som de efterhaanden lærte at kjende, indtil de 1486 opdagede det gode Haabs Forbjerg. Da dette er Afrikas sydligste Odde, fik de Haab om at kunne komme tilsøs til det rige Indien. Dette lykkedes omsider Vasko de Gama i 1498. Nu kunde Portugiserne i sine Skibe føre ostindiske Varer (saasom Silke, Bomuld, Sukker og Kryderier) langt lettere til Europa, end de hidtil vare bragte frem Landveien ved de bevæbnede Karavaner. Disse Varer, som dengang vare overordentlig kostbare, bleve siden meget billigere, og dog bleve Portugiserne rige ved Handelen. De erobrede tillige store Landstrækninger i de opdagede Lande, hvis Indbyggere ikke kunde maale sig med Europæerne i Krigsdygtighed.

Endnu større var det Landfund, som Spanierne gjorde i 1492. En Italiener, Kristofer Kolumbus eller Kolombo, havde erhvervet sig stor Sømands-Dygtighed. Han havde ogsaa ved at tænke over Jordens Skikkelse overbevist sig om, at den maatte være en Kugle. Han troede derfor, at man maatte kunne reise rundt om den, ja at det endog vilde være lettere at seile lige over Havet til Indien end langs Kysten af Afrika.

Men Regjeringerne vare dengang saa lidet oplyste, at flere Konger, til hvilke Kolumbus henvendte sig, ansaa ham for en Drømmer. Omsider lod Kong Ferdinand af Spanien ham faa tre smaa Skibe, med hvilke han satte tilsøs fra Spanien i August Maaned 1492. Da han med disse Fartøier i fire Uger havde seilet paa Havet, uden at se Land, blev hans Mandskab saa utaalmodigt og frygtsomt for aldrig mere at komme hjem, at de vilde tvinge ham til at vende om. Dette maatte 157han love dem at gjøre inden tre Dage; men han havde allerede ved at møde Fugle og finde svømmende Trægrene sluttet, at han ikke kunde være langt fra Land. De kom da den 14de Oktober 1492 til en Ø ved Kysten af Amerika.

Denne Opdagelse satte Spanierne og deres Konge istand til at erhverve sig de største Rigdomme, gjøre Erobringer og anlægge Nybygder, der bleve som store Riger. Men den vise og retsindige Kolumbus, hvem de havde at takke for disse Skatte, fik ikke den lovede Belønning. Han mødte derimod kun Avind og Utak, saa at han snart derefter døde i Fattigdom (1506).

De spanske Hærførere Cortez [Kortes] og Pizarro, som med et Par Tusinde Mand underlagde sig flere Millioner Mennesker i Mexiko og Peru, havde maaske ligesaa stor Aandskraft som Kolumbus, men desværre ikke hans Mildhed. Tvertimod udviste Spanierne ved disse Undertvingelser den yderste Grusomhed, for at afpresse de Fangne Guld og for siden at gjøre dem til Slaver. Spaniernes amerikanske Kolonier opblomstrede derfor ikke saaledes som siden de Engelskes. Heller ikke var Erhvervelsen af de pludselige Rigdomme til nogen sand Velsignelse eller Lykke for Spanien og Portugal selv.

156

Men av enda større Betydenhed enn Muhamedanernes undertvingelse var det, at den spanske halvøys Folk hadde fått kunnskap om de store og rike muhamedanske og hedenske land i Afrika og Asia og tragtede etter å komme i forbindelse med dem. Portugiserne begynte da først å seile langs Afrikas kyst, som de etterhånden lærte å kjenne, inntil de 1486 opdagede det gode Haabs Forbjerg. Da dette er Afrikas sydligste Odde, fikk de håp om å kunne komme til sjøs til det rike Indien. Dette lyktes omsider Vasko de Gama i 1498. Nå kunne portugiserne i sine skip føre ostindiske varer (saasom silke, bomull, sukker og krydderier) langt lettere til Europa, enn de hittil vare brakte frem landveien ved de bevæbnede karavaner. Disse varer, som dengang vare overordentlig kostbare, ble siden meget billigere, og dog ble portugiserne rike ved handelen. De erobrede tillike store Landstrækninger i de opdagede land, hvis innbyggere ikke kunne måle seg med europeerne i krigsdyktighet.

Enda større var det landfunn, som Spanierne gjorde i 1492. En Italiener, Kristofer Kolumbus eller Kolombo, hadde ervervet seg stor sjømanns-dyktighet. Han hadde også ved å tenke over Jordens skikkelse overbevist seg om, at den måtte være en kule. Han trodde derfor, at man måtte kunne reise rundt om den, ja at det endog ville være lettere å seile like over havet til Indien enn langs kysten av Afrika.

Men Regjeringerne vare dengang så lite opplyste, at flere konger, til hvilke Kolumbus henvendte seg, anså ham for en drømmer. Omsider lot Kong Ferdinand av Spanien ham få tre små skip, med hvilke han satte til sjøs fra Spanien i august måned 1492. Da han med disse fartøyer i fire uker hadde seilet på havet, uten å se land, ble hans mannskap så utålmodig og fryktsomt for aldri mer å komme hjem, at de ville tvinge ham til å vende om. Dette måtte 157han love dem å gjøre innen tre dager; men han hadde allerede ved å møte fugler og finne svømmende tregrener sluttet, at han ikke kunne være langt fra land. De kom da den 14de oktober 1492 til en Ø ved kysten av Amerika.

Denne oppdagelse satte Spanierne og deres Konge i stand til å erverve seg de største Rigdomme, gjøre erobringer og anlegge Nybygder, der ble som store riker. Men den vise og retsindige Kolumbus, hvem de hadde å takke for disse skatter, fikk ikke den lovede belønning. Han møtte derimot kun Avind og utakk, så at han snart deretter døde i fattigdom (1506).

De spanske hærførere Cortez [Kortes] og Pizarro, som med et par tusen mann underla seg flere Millioner Mennesker i Mexiko og Peru, hadde maaske likeså stor åndskraft som Kolumbus, men dessverre ikke hans mildhet. Tvertimod utviste Spanierne ved disse Undertvingelser den ytterste grusomhet, for at afpresse de Fangne gull og for siden å gjøre dem til slaver. Spaniernes amerikanske kolonier opblomstrede derfor ikke således som siden de Engelskes. Heller ikke var ervervelsen av de plutselige Rigdomme til noen sann velsignelse eller lykke for Spanien og Portugal selv.