155

Længst mod Vest i Europa ligger en Halvø imellem Middelhavet og Atlanterhavet, som udgjør omtrent 11000 g. □ M. med næsten 20 Mill. Mennesker. Den er delt i to Stater, Spanien og Portugal, som ere uafhængige af hinanden. Formedelst høie Bjerge er den landfast med Frankrige. Endog dens Indre bestaar af lutter Bjergarme, Fjeldsletter og Aaser, som ligge meget høit over Havet. I den større Del af Halvøen regner det kun ganske lidet, saa at den stenige Jord ikke overalt er skikket til Kornavl og heller ikke mangesteds frembringer Skov. Kun paa Kysten ved Atlanterhavet regner det stærkt. De frugtbare Egne yde dog en rig Høst af Vin og alle de Sydfrugter, Apelsiner, Citroner, Mandler, Figener og Oliver, som ogsaa trives i Italien. Spaniens Bjerge indeholde mange nyttige Metaller, især Bly, Sølv, Kviksølv og Jern. Af Havvandet virkes i den stærke Hede en Mængde Salt.

For Handel og Samfærdsel er Landet mindre bekvemt formedelst de mange Fjelde og Mangelen paa seilbare Elve og Indsøer. Indbyggerne staa i Kundskaber og Kunstflid langt under Italienerne og Franskmændene, som de ellers ligne mest. De vigtigste Søstæder ere: Bilbao, O Porto, Lissabon, Setuval eller St. Ybes, Cadiz [Kadis], Malaga, Kartagena, Valencia [sia] og Barcellona. Norge fører Tørfisk til dem.

156Tidligst var Spanien befolket af lignende Stammer som Frankrige. Men, da det kun ved det smale Gibraltar-Sund er skilt fra Afrika, kom Føniker og Kartager ogsaa over og anlagde Søstæderne Cadiz og Kartagena, som endnu ere blomstrende. Men allerede 200 Aar før Christus tilkjæmpede Romerne sig Overmagten baade over Kartagerne og over de spanske Indfødte. De sidste antoge snart romersk Sprog og Sæder og bleve i sin Tid omvendte til Kristendommen. Da Romerne havde behersket Spanien i 600 Aar, blev det lidt efter Aar 400 efter Chr. indtaget af flere barbariske Folkeslag, især de tyske Vestgoter. Men tre hundrede Aar derefter kom Araberne i 711 og underlagde sig det allermeste af Landet.

Der begyndte nu en uafladelig Kamp imellem disse muhamedanske Fremmede og de Kristne, som efterhaanden gjorde sig fri og oprettede flere smaa Riger. Disse mindre kristne Riger forenedes atter, saa at der tilsidst kun vare tvende større, nemlig Spanien og Portugal. Det første har til Hovedstad Madrid midt i Landet, det sidste Lissabon ved Udløbet af Elven Tajo. Den spanske Konge Ferdinand den katholske blev omsider mægtig nok til at indtage Arabernes sidste Stad Granada i 1492.

155

Lengst mot vest i Europa ligger en halvøy imellom Middelhavet og Atlanterhavet, som utgjør omtrent 11000 g. □ M. med nesten 20 Mill. Mennesker. Den er delt i to stater, Spanien og Portugal, som er uavhengige av hinannen. Formedelst høye Bjerge er den landfast med Frankrige. Endog dens indre består av lutter bergarmer, fjellsletter og åser, som ligge meget høyt over havet. I den større del av halvøyen regner det kun ganske lite, så at den stenige jord ikke overalt er skikket til Kornavl og heller ikke mangesteds frembringer skog. Kun på kysten ved Atlanterhavet regner det sterkt. De fruktbare Egne yte dog en rik høst av vin og alle de sydfrukter, appelsiner, sitroner, mandler, fikener og Oliver, som også trives i Italien. Spaniens Bjerge inneholde mange nyttige metaller, især bly, sølv, Kviksølv og jern. Av Havvandet virkes i den sterke Hede en mengde Salt.

For handel og samferdsel er landet mindre bekvemt formedelst de mange fjell og mangelen på seilbare elver og innsjøer. Innbyggerne stå i kunnskaper og Kunstflid langt under italienerne og franskmennene, som de ellers ligne mest. De viktigste Søstæder er: Bilbao, O Porto, Lissabon, Setuval eller St. Ybes, Cadiz [Kadis], Malaga, Kartagena, Valencia [sia] og Barcellona. Norge fører Tørfisk til dem.

156Tidligst var Spanien befolket av lignende stammer som Frankrige. Men, da det kun ved det smale Gibraltar-Sund er skilt fra Afrika, kom Føniker og kartager også over og anlagde Søstæderne Cadiz og Kartagena, som ennå er blomstrende. Men allerede 200 år før Christus tilkjempet romerne seg overmakten både over kartagerne og over de spanske Indfødte. De siste antok snart romersk språk og Sæder og ble i sin tid omvendte til kristendommen. Da Romerne hadde behersket Spanien i 600 år, ble det litt etter år 400 etter Chr. inntatt av flere barbariske folkeslag, især de tyske vestgoter. Men tre hundre år deretter kom araberne i 711 og underla seg det allermeste av landet.

Der begynte nå en uavlatelig kamp imellom disse muhamedanske Fremmede og de kristne, som etterhånden gjorde seg fri og opprettet flere små riker. Disse mindre kristne riker forenedes atter, så at der til sist kun vare tvende større, nemlig Spanien og Portugal. Det første har til hovedstad Madrid midt i landet, det siste Lissabon ved utløpet av elven Tajo. Den spanske Konge Ferdinand den katolske ble omsider mektig nok til å innta Arabernes siste stad Granada i 1492.