Efterat Europæerne i de sidste 300 Aar have anlagt Kolonier — Nybygder — og indtaget Land i Amerikas og Asias rige Lande, er der herom opkommen en blodig Kappestrid imellem Frankrige og England. Det Land, som den ene havde besat i Amerika eller i Indien, søgte den anden ved heftig Krig at tilvende sig. Men disse Krige maatte især føres tilsøs. Det kom derfor mest an paa Dygtighed i Seilads og paa Handel. De engelske Øboere viste sig i begge Henseender at være Franskmændenes Overmænd. For 100 Aar siden (ved en Fred i Paris 1763) maatte de Franske opgive til England sine ikke ringe Kolonier i Nordamerika og det allermeste af sine Besiddelser i Indien.
Siden den Tid have de Franske endnu i mange Aar kjæmpet imod England saavel under den franske Statsomvæltning, som siden under Napoleon den første. Men det lykkedes dem ikke at fratage England dets Besiddelser i fremmede Verdensdele. Tvertimod, da de Engelske havde overvundet den store Napoleon i 1815, blev Antallet af deres Kolonier forøget.
Dog have de Franske siden den Tid underlagt sig et stort Land i Nordafrika, hvori Staden Algier [Alshir] er den største. Det havde længe tilhørt muhamedanske Tyrker og Araber, som dreve Sørøveri i Middelhavet imod alle kristne Skibe og gjorde Mandskabet til Slaver, 153naar de toge dem. Men i 1830 indtoge Franskmændene dette skjændige Røverbøle og have siden bemægtiget sig et stort omliggende Landskab. Det er dog formedelst Afrikas Hede saa usundt, at Franskmændene endnu ikke tilfulde have kunnet gjøre sig det nyttigt.