150

Ulykkeligvis var ingen af disse Erobrere istand til at stifte et Rige, som var saa mægtigt, at det kunde modstaa ny Udlændingers Anfald. De oprettede kun mange Fyrstendømmer, som krigede indbyrdes og toge Parti imod hinanden og for Udlændingerne. De, som bleve de mægtigste i Italien, vare i flere hundrede Aar de tyske Keisere, siden de spanske Konger, stundom de Franske. Keiser Napoleon den første underlagde sig hele Landet undtagen Øerne, som de Engelske forsvarede.

Alligevel bleve Italienerne ogsaa i Middelalderen et anseet og rigt Folk. Nogle Byer erhvervede sig republikansk Frihed og bleve ved Handel og Fabrikflid meget rige og mægtige, især Genua og Venedig. Men ulykkeligvis vilde ikke disse smaa Fristater forene sig til et Forbund til Fædrelandets Forsvar. Tvertimod vare de saa uenige, at de førte hundredaarige Krige imod hinanden. Dette bevirkede naturligvis alle Smaastaternes Afkræftelse. Deraf fulgte atter, at de maatte underkaste sig mægtige Nabokongers Villie. Dog erhvervede Biskopen i Rom under Navn af Pave, det er Fader, sig en Anseelse i den europæiske Kristenhed, som var Italien til Hæder og Fordel. Han udvidede lidt efter lidt sin Magt over den største Del af de kristne Biskoper, baade fordi han boede i Romerrigets gamle Hovedstad, og fordi han kaldte sig Apostlerne Peters og Pauli Efterfølger. Italienere ansattes i fremmede Lande som Bisper og høie Embedsmænd. Alle Katholikers Skatte ydedes i saa rigt Maal til Italien, at dets Byer bleve prydede med de skjønneste Kirker, som findes i hele Verden. Bygningen af Peterskirken i Rom forledede dog til den skjændige Afladshandel, som gav Anledning til Luthers Kirkeforbedring.

Kunster og Videnskaber stode paa et meget høit Trin i Italien. Italienerne følte sig ogsaa som et Folk, der burde gjenvinde sine Forfædres 151Storhed og Frihed. Saaledes skede det i vore Dage, at Kong Viktor Emanuel, en af Smaafyrsterne, som regjerede i Sardinien og boede i Turin, gjorde sig til Formand for Befrielsesværket. Det lykkedes da ham og hans tapre General Garibaldi med Lethed at fordrive Smaafyrsterne. I Forveien havde han i Forbund med den franske Keiser Napoleon den tredie slaaet Østerrigerne. Vel beholdt Østerrige, Frankrige og Paven endnu et Par Stykker af Italien (Venedig, Korsika og Rom); men det meste deraf blev til et frit Rige i Aaret 1860.

Blandt Italiens store Stæder ere foruden de forhen nævnte, ved Adriaterhavet: Bologna og Ankona; ved det toskanske Hav Livorno; inde i Landet: Milano, Verona, Padua, Parma og Florens. Paa Sicilien: Messina, Palermo og Syrakus; paa Sardinien: Cagliari [Kaljari] og paa Korsika Ajaccio [Ajatsho].

Italien udfører Vin, Silke, Apelsiner, Citroner, Figener; det indfører fra Norge Tørfisk.

144. Frankrige er et Land af 10,000 g. □ Miles Størrelse og udbreder sig imellem de tvende Have, Middelhavet og Atlanterhavet samt den brittiske Kanal, der skiller det fra England. Fra Italien adskilles det ved de høie, tildels med Isbræer bedækkede Alper, og imellem Frankrige og Spanien gaa Pyrenæer-Fjeldene, som ere høiere og brattere end Norges Fjelde. Det indre Frankrige har derimod mindre høie Bjerge, men mange bakkede Egne og enkelte ganske flade. De Elve, som flyde igjennem Landet, ere derfor seilbare, saa at store Handelsbyer ligge langs med dem og især ved deres Mundinger. Saaledes ligge ved Elven Seines [Sæns] Udløb i den brittiske Kanal Byerne Rouen [Ruang] og Havre [Haver]. Ved Mundingen af Loire [Loar] i V. ligger Nantes [Nangt] og ved Mundingen af Garonne [Garon] ligger Bordeaux [Bordo]. Ved Middelhavet ligger Marseille [Marsej]. Disse og flere franske Søstæder bleve i Hedningetiden plyndrede og brændte af vore Forfædre. Nu drive vi derimod en fordelagtig, fredelig og retfærdig Handel med dem, idet de kjøbe vor Trælast og til Vederlag forsyne os med Frankriges skjønne Frembringelser.

Landets Hovedstad er Paris ved Seine. Den ligger omtrent i Midten af Landet og er en af Europas rigeste og skjønneste Byer. Det er ogsaa den næststørste, da den har 1½ Million Indvaanere og altsaa er ligesaa folkerig som hele Norge.

Næst Paris er Lyon [Liong] Frankriges største By, som især udmærker sig ved Væverier af Silke, Bomuld og Klæde, samt Frembringelsen af de skjønneste Fabrikvarer.

Frankrige er nu et saare frugtbart Land, som ernærer 36 Millioner Indvaanere. Landet er ikke alene rigt paa Korn og Kvæg, men frembringer ogsaa mange af Sydens kostbare Varer, saasom Vin, Silke og mangehaande Frugter. Beboerne ere meget kunstfærdige og oplyste. De have i de sidste Par hundrede Aar udmærket sig fremfor andre Europæer ved sin krigerske Aand og Tapperhed. Intet Folk har i den nyere Tid udført saa store Bedrifter som Franskmændene, da de anførtes af Krigshelten Keiser Napoleon Bonaparte.

152I de ældste Tider var Frankrige beboet af et Folk, som kaldtes Galler eller Kelter. Det var ogsaa tappert, men det var, som de Vilde, delt i mangfoldige indbyrdes uenige Stammer eller Bygdelag. Da derfor Romernes ordnede Krigshære angrebe dem under en saa stor Anfører som Julius Cæsar, bleve de lettelig undertvungne kort før Christi Fødsel. Da de siden i femhundrede Aar vare romerske Undersaatter, antoge de saa ganske romersk Sprog og Sæder, at disse ikke engang siden kunde udslettes af de mange tyske Folkefærd, som under Folkevandringerne indtoge Landet. Dets Sprog og Eiendommelighed har fremdeles størst Lighed med Italienernes og Spaniolernes, saa at man kalder alle disse tre store Folkeslag i det sydvestlige Europa romanske eller latinske.

De Franske have tillands især ført Krig imod Tyskerne. Paa deres Bekostning have de ogsaa meget udvidet sine Grændser. Alligevel ere de endnu ikke komne til Rhin-Floden, som var det romerske Riges Grændse, og hvis venstre Bred de Franske fremdeles tragte efter at underlægge sig. Tilsøs have Franskmændene stredet imod de Engelske. For 4—500 Aar siden søgte de engelske Konger at undertvinge Frankrige; men dette mislykkedes. Blandt de mærkeligste Bedrifter i disse Krige kan især nævnes den, som udførtes af en Heltinde Johanna, kaldet Pigen fra Orleans, der fremstod 1429. Hun troede sig sendt fra Gud til Fædrelandets Befrielse. Hendes Anførsel skaffede virkelig de Franske flere Seire, indtil hun omsider fangedes af Engelskmændene. Efter den Tids grusomme Overtro blev hun da brændt som en Hex 1431.

150

Ulykkeligvis var ingen av disse erobrere i stand til å stifte et rike, som var så mektig, at det kunne motstå ny Udlændingers anfall. De opprettet kun mange Fyrstendømmer, som krigede innbyrdes og tok parti imot hinannen og for utlendingene. De, som ble de mektigste i Italien, vare i flere hundre år de tyske keisere, siden de spanske konger, stundom de Franske. Keiser Napoleon den første underla seg hele landet unntagen øyene, som de Engelske forsvarede.

Allikevel ble italienerne også i middelalderen et anseet og rikt Folk. Noen byer erhvervede seg republikansk Frihed og ble ved handel og fabrikkflid meget rike og mektige, især Genua og Venedig. Men ulykkeligvis ville ikke disse små Fristater forene seg til et Forbund til Fædrelandets forsvar. Tvertimod var de så uenige, at de førte hundreårige kriger imot hinannen. Dette bevirkede naturligvis alle småstatenes avkreftelse. Derav fulgte atter, at de måtte underkaste seg mektige Nabokongers vilje. Dog erhvervede biskopen i Rom under navn av pave, det er far, sig en anseelse i den europeiske kristenhet, som var Italien til Hæder og fordel. Han utvidet litt etter litt sin makt over den største del av de kristne biskoper, både fordi han bodde i Romerrigets gamle hovedstad, og fordi han kalte seg apostlene Peters og Pauli Efterfølger. Italienere ansattes i fremmede land som Bisper og høye embetsmenn. Alle katolikkers skatter ytedes i så rikt mål til Italien, at dets byer ble prydet med de skjønneste kirker, som finnes i hele verden. Bygningen av Peterskirken i Rom forledede dog til den skjendige avlatshandel, som ga anledning til Luthers Kirkeforbedring.

Kunster og vitenskaper stod på et meget høyt Trin i Italien. Italienerne følte seg også som et Folk, der burde gjenvinne sine forfedres 151storhet og Frihed. Således skjedde det i våre dager, at Kong Viktor Emanuel, en av Smaafyrsterne, som regjerte i Sardinien og bodde i Turin, gjorde seg til formann for befrielsesverket. Det lyktes da ham og hans tapre general Garibaldi med letthet å fordrive Smaafyrsterne. I forveien hadde han i Forbund med den franske Keiser Napoleon den tredje slått østerrikerne. Vel beholdt Østerrige, Frankrige og paven ennå et par stykker av Italien (Venedig, Korsika og Rom); men det meste derav ble til et fritt rike i Aaret 1860.

Blant Italiens store Stæder er foruten de forhen nevnte, ved Adriaterhavet: Bologna og Ankona; ved det toskanske hav Livorno; inne i landet: Milano, Verona, Padua, Parma og Florens. På Sicilien: Messina, Palermo og Syrakus; på Sardinien: Cagliari [Kaljari] og på Korsika Ajaccio [Ajatsho].

Italien utfører vin, silke, appelsiner, sitroner, fikener; det innfører fra Norge Tørfisk.

144. Frankrige er et land av 10,000 g. □ Miles størrelse og utbrer seg imellom de tvende Have, Middelhavet og Atlanterhavet samt den britiske kanal, der skiller det fra England. Fra Italien adskilles det vet de høye, tildels med isbreer bedekkede alper, og imellom Frankrige og Spanien gå Pyrenæer-fjellene, som er høyere og brattere enn Norges Fjelde. Det indre Frankrige har derimot mindre høye Bjerge, men mange bakkede Egne og enkelte ganske flate. De elver, som flyte igjennom landet, er derfor seilbare, så at store Handelsbyer ligge langs med dem og især ved deres munninger. Således ligge ved elven Seines [Sæns] utløp i den britiske kanal byene Rouen [Ruang] og Havre [Haver]. Ved munningen av Loire [Loar] i V. ligger Nantes [Nangt] og ved munningen av Garonne [Garon] ligger Bordeaux [Bordo]. Ved Middelhavet ligger Marseille [Marsej]. Disse og flere franske Søstæder ble i Hedningetiden plyndret og brente av våre forfedre. Nå driver vi derimot en fordelaktig, fredelig og rettferdig handel med dem, idet de kjøper vår trelast og til vederlag forsyne oss med Frankriges skjønne Frembringelser.

Landets hovedstad er Paris ved Seine. Den ligger omtrent i midten av landet og er en av Europas rikeste og skjønneste byer. Det er også den næststørste, da den har 1½ million innvånere og altså er likeså folkerik som hele Norge.

Nest Paris er Lyon [Liong] Frankriges største by, som især utmerker seg ved veverier av silke, bomull og klede, samt frembringelsen av de skjønneste Fabrikvarer.

Frankrige er nå et såre fruktbart land, som ernærer 36 Millioner Indvaanere. Landet er ikke alene rikt på korn og kveg, men frembringer også mange av Sydens kostbare varer, saasom vin, silke og mangehaande frukter. Beboerne er meget kunstferdige og opplyste. De har i de siste par hundre år utmerket seg fremfor andre europeer ved sin krigerske ånd og tapperhet. Intet Folk har i den nyere tid utført så store bedrifter som franskmennene, da de anførtes av krigshelten Keiser Napoleon Bonaparte.

152I de eldste tider var Frankrige bebodd av et Folk, som kaltes galler eller Kelter. Det var også tappert, men det var, som de ville, delt i mangfoldige innbyrdes uenige stammer eller bygdelag. Da derfor Romernes ordnede Krigshære angrep dem under en så stor Anfører som Julius Cæsar, ble de lettelig undertvungne kort før Christi fødsel. Da de siden i femhundrede år var romerske undersåtter, antok de så ganske romersk språk og Sæder, at disse ikke engang siden kunne utslettes av de mange tyske folkeferd, som under folkevandringene inntok landet. Dets språk og eiendommelighet har fremdeles størst likhet med Italienernes og Spaniolernes, så at man kaller alle disse tre store folkeslag i det sydvestlige Europa romanske eller latinske.

De Franske have tillands især ført krig imot tyskerne. På deres bekostning har de også meget utvidet sine grenser. Allikevel er de ennå ikke kommet til Rhin-Floden, som var det romerske Riges grense, og hvis venstre bred de Franske fremdeles tragte etter å underlegge seg. Til sjøs have franskmennene stredet imot de Engelske. For 4—500 år siden søkte de engelske konger å undertvinge Frankrige; men dette mislyktes. Blant de merkeligste bedrifter i disse kriger kan især nevnes den, som udførtes av en heltinne Johanna, kalt piken fra Orleans, der fremstod 1429. Hun trodde seg sendt fra Gud til Fædrelandets befrielse. Hennes anførsel skaffet virkelig de Franske flere seire, inntil hun omsider fangedes av engelskmennene. Etter den Tids grusomme overtro ble hun da brent som en heks 1431.