At undersøge de saakaldte vilde og barbariske Folkeslags Sæder er vigtigt, fordi de med Hensyn til Uvidenhed om Naturen og om dens Benyttelse til Menneskenes Fordel staa paa det samme Standpunkt som vore Forfædre stode. Thi de første Mennesker vare ganske enfoldige om disse Ting. Medens nogle af deres Efterkommere have gjort store Fremskridt i Kundskab og daglig gjøre større, ere andre blevne staaende paa samme Trin. Aarsagerne til denne Forskjel ligge for en stor Del i det Lands Naturbeskaffenhed, som hvert Folk bebor, og man kan da oplyse Grunden. Men tildels beror den paa Omstændigheder, der gaa over vor Fatteevne, ligesom Grundene til, at den ene Broder ofte er meget heldigere i sin jordiske Bedrift end den anden.
Med Hensyn til moralske og aandelige Ting ere de vilde Folkeslag dog hverken lig Børn eller lig Menneskeslægtens enfoldige Stamfædre. De Vilde ere gaaede langt tilbage i naturlig Godhed og rigtig Brug af Sjelens Kræfter. De ere saa onde og grumme, at det er derfor, man har kaldet dem Vilde. De undertrykke, ja myrde de Svagere. Endog sine egne Kvinder behandle de med det yderste Tyranni og Overmod. De bruge dem som Slaver eller Trækdyr. Derhos ere 136Barbarerne dovne og uvillige til Arbeide og saa fulde af Fordomme og dumme Indbildninger, at det næsten er umuligt at lære dem noget. Kun faa ere frivilligen blevne omvendte til en bedre Tro eller have ladet sig formaa til at antage et andet Levevis. Derimod ere mange vilde Folkeslag i Tidens Løb ved Erobring og Tvang drevne til Arbeide og have derved omsider erhvervet sig mere Oplysning.