133

Afrika indeholder baade i Nord og Syd Ørkener, der ere ligesaa tørre og ufrugtbare som Australias. Men dets midterste Strøg har Regn nok og ligesaa store Elve som Sydamerika; de vigtigste ere: Nilen, Kvorra eller Niger, og Zambesi; det har ogsaa store Indsøer, som Tsad og Njanza. Dette Land er derfor udstyret med den rigeste Væxt af de kosteligste Urter og Træer. Her findes ogsaa Landjordens største Dyr: Elefanten, Næshornet, Flodhesten, Giraffen, Løven og Strudsfuglen, i stor Mængde.

Men Veirlaget er overvættes hedt og for Europæere saa usundt, at de fleste, som komme fra de nordligere Lande, dø efter et kort Ophold der. Landet er ogsaa saa vanskeligt at bereise, at endnu en stor Del af dets Indre er ubekjendt. Om de fleste Vidder have vi kun faaet Kundskab i de Par sidste Menneskealdre.

Afrika afviger deri ganske væsentligen fra Australia og Amerika, at det er landfast med Asia og kun adskilt ved et smalt Hav (Middelhavet) fra Europa. Afrikas Nordkyst har derfor fra de ældste Tider været flittig besøgt af de driftigste og mest oplyste Folkeslag i den gamle Verden baade fra Asia og Europa. De bosatte sig der og erobrede Landene ved Middelhavet.

Navnligen hører Ægypten, det lige til Asia grændsende Land, ifølge Bibelens Vidnesbyrd til dem, som allertidligst bleve saaledes dyrkede af Mennesker, at de formerede sig til Millioner og dannede et mægtigt Samfund. Det udgjør en Dal, hvorigjennem Nilelven rinder, som hvert Aar har en meget høi Flom. Da overskyller den sine lave Bredder og frugtbargjør dem med sit Mudder. Ægypterne udfandt derhos en 134kunstig Vanding ved gravede Kanaler og Render; derved kunde de stadigen forsyne sine Agre med Væde. Formedelst den stedsevarende Hede frembragte de da to Afgrøder om Aaret. Landets Konge, som kaldtes Farao, var en af de mægtigste i den tidligste Oldtid. Alligevel var dette Folk nedsunket i et dumt Afguderis Mørke, saa at det endog ansaa Oxer, Katte og den grusomme Krokodil for guddommelige Væsener. Kongernes Lig begrove de i de umaadelige Pyramider, der vare Kjæmpehauger af Sten, som deres slaviske Undersaater maatte opreise til deres Ære. Andre Lig bleve balsamerede med Salt og Kryderier, for at modstaa Forraadnelsen. Et andet mærkeligt Folk i Nordafrika vare Karthagerne. Deres Stad, som laa nærved det nuværende Tunis, var en Nybygd af Fønikerne eller Kananiterne, som talede Jødernes Tungemaal. Ved Handel opnaaede de en saa stor Velmagt, at det kostede de krigerske Romere tre langvarige Kampe at undertvinge dem, hvilket omsider skede 146 før Christus. Da Romerne ogsaa senere underlagde sig Ægypten, vare de Herrer af hele Middelhavets Sydkyst. Kristendommen udbredte sig siden der, og Kirkefaderen Augustin fødtes ved Karthago. Men derefter have Araberne underlagt sig Landet og indført den muhamedanske Tro, som nu er den eneherskende. I 1830 indtoge de Franske Sørøverstaden Algier [Alzhir], hvor de endnu regjere. Ved bevæbnede Karavaner dreve disse mere dannede Folkeslag Handel med det indre Afrika. Denne Samfærsel, som i de senere Tider ogsaa foregik fra Afrikas andre Kystlande, maa have bidraget noget til at oplyse dets oprindelige Beboere. Thi vi finde dem langt mere fremskredne i Livets nyttige Gjerninger end Australierne og Amerikanerne. De drive næsten alle enten Jorddyrkning eller Kvægavl, der skaffer dem et saa rigt Underhold, at Folkemængden er betydelig. De bo i Telte eller Huse, endskjønt disse oftest kun ere mørke Jordhytter, som ligne en Myretue i Form. Da de ere vante til Jordarbeide, har dette netop bevirket, at egennyttige Europæere have kjøbt dem til Slaver og ført dem over til Amerika. Denne ugudelige Handel kunde let drives, fordi de forskjellige Negerfolk jevnligen bekrigede hinanden og toge Krigsfanger, som de solgte. De ere meget sorte af Hudfarve og kaldes derfor nu Negre og af vore Forfædre Blaamænd eller Morianer.

I Sammenligning med Europas og Asias Indbyggere staa dog disse Negre meget lavt. Formedelst Landets Frugtbarhed udkræves kun ringe Arbeide, for at skaffe Føde tilveie. Klæder ere formedelst Heden saa undværlige, at Negrene vanligen kun vikle et Skind eller et lidet Tøistykke om Kroppen. Der fattes dem altsaa den Nødvendighed til Arbeide og stadig Omtanke, som Vinteren paalægger os i de kolde Lande, hvor vi ved Forsynlighed maa skaffe os mange Slags Forraad af Mad, Brændsel, varme Klæder og tætte Huse. Heller ikke er det i Afrika formedelst de lange og farefulde Veie muligt at ombytte det overflødige Forraad, som Folket kunde have, med andre nyttige Ting fra fremmede Lande. Uagtet Sukker, Bomuld, Kaffe og andre kostbare Varer kunde erhverves i umaadelig Mængde, udfører Afrika derfor ganske lidet deraf. Den meste Handel drives med slige Ting, som uden stor Umag kunne 135samles af vilde Væxter eller ved at dræbe de vilde Dyr; saadanne Varer ere Palmeolje, Strudsfjere og Elfenben (Elefantens Hugtænder).

Det ueftertænksomme og uvirksomme Folk er nedsunket i grov Afgudstro. De fleste dyrke Slanger, Løver og andre Dyr som Guder og lade sig styre af Troldmænd. Deres Høvdinger regjere med blodig Grumhed, drive Røveri imod sine Naboer og behandle sine Undersaatter som Træler.

Med Udbredelsen af Kristendommen blandt disse Hedninger gaar det smaat, da de fleste Egne ere for usunde til, at europæiske Udsendinge eller Missionærer kunne leve der. Længst i Syd, hvor Varmen er mindre stærk, er en blomstrende engelsk Nybygd, Kaplandet. Nær derved, i Zululandet, forkynder Nordmanden Schreuder Evangeliet blandt de Indfødte.

Blandt de til Amerika overførte Negre, som der ere blevne Kristne, findes nogle, som have bragt det saavidt, at de ere blevne brugte til Missionærer i sit Hjemland. Amerikanerne have ogsaa af saadanne omvendte Negre anlagt en Nybygd, Liberia. Da Engelskmændene begyndte ved krydsende Orlogsskibe at forhindre Slavehandelen, anlagde de Sierra Leone paa Afrikas Vestkyst, hvorhen de bragte de Slaver, som befriedes paa de erobrede Skibe. Ogsaa disse have stiftet et ordnet Samfund. Der gives altsaa nu adskillige nogenledes dannede Mænd, som ere vante til Afrikas Veirlag, og som derved ere mere skikkede til at udbrede Kundskab videre. Men denne kostelige Udsæd er endnu kun i sin første Begyndelse.

De vigtigste Handelsstæder i Afrika ere: i Ægypten Alexandria ved Middelhavet og Suez ved det røde Hav. Mellem dem er bygget en Jernvei, hvorover Handelen gaar mellem Europa og Indien.

133

Afrika inneholder både i nord og Syd ørkener, der er likeså tørre og ufruktbare som Australias. Men dets midterste strøk har Regn nok og likeså store elver som Sydamerika; de viktigste er: Nilen, Kvorra eller Niger, og Zambesi; det har også store innsjøer, som Tsad og Njanza. Dette land er derfor utstyret med den rikeste vekst av de kosteligste urter og trær. Her finnes også Landjordens største dyr: Elefanten, neshornet, flodhesten, Giraffen, Løven og strutsfuglen, i stor mengde.

Men Veirlaget er overvettes hett og for europeere så usunt, at de fleste, som komme fra de nordligere land, dø etter et kort opphold der. Landet er også så vanskelig at bereise, at ennå en stor del av dets indre er ubekjendt. Om de fleste vidder har vi kun fått kunnskap i de par siste menneskealdre.

Afrika avviker deri ganske vesentlig fra Australia og Amerika, at det er landfast med Asia og kun adskilt ved et smalt hav (Middelhavet) fra Europa. Afrikas nordkyst har derfor fra de eldste tider vært flittig besøkt av de driftigste og mest opplyste folkeslag i den gamle verden både fra Asia og Europa. De bosatte seg der og erobrede landene ved Middelhavet.

Navnligen hører Ægypten, det like til Asia grensende land, ifølge Bibelens vitnesbyrd til dem, som allertidligst ble således dyrkede av mennesker, at de formerte seg til Millioner og dannede et mektig samfunn. Det utgjør en Dal, hvorigjennom Nilelven rinner, som hvert år har en meget høy flom. Da overskyller den sine lave bredder og fruktbargjør dem med sitt mudder. Egypterne udfandt derhos en 134kunstig vanning ved gravde kanaler og Render; derved kunne de stadig forsyne sine åkrer med væte. Formedelst den stedsevarende Hede frembrakte de da to Afgrøder om Aaret. Landets Konge, som kaltes Farao, var en av de mektigste i den tidligste oldtid. Allikevel var dette Folk nedsunket i et dumt Afguderis mørke, så at det endog anså okser, katter og den grusomme Krokodil for guddommelige vesener. Kongernes Lig begravde de i de umåtelige pyramider, der var kjempehauger av Sten, som deres slaviske undersåtter måtte oppreise til deres ære. Andre Lig ble balsamert med Salt og krydderier, for å motstå forråtnelsen. Et annet merkelig Folk i Nordafrika var kartagerne. Deres stad, som lå nærved det nåværende Tunis, var en Nybygd av fønikerne eller Kananiterne, som talte Jødernes tungemål. Ved handel oppnådde de en så stor velmakt, at det kostet de krigerske romere tre langvarige kamper å undertvinge dem, hvilket omsider skjedde 146 før Christus. Da Romerne også senere underla seg Ægypten, var de Herrer av hele Middelhavets Sydkyst. Kristendommen utbredte seg siden der, og kirkefaderen Augustin fødtes ved Karthago. Men deretter have araberne underlagt seg landet og innført den muhamedanske tro, som nå er den eneherskende. I 1830 inntok de Franske Sørøverstaden Algier [Alzhir], hvor de enda regjere. Ved bevæbnede karavaner drev disse mer dannede folkeslag handel med det indre Afrika. Denne Samfærsel, som i de senere tider også foregikk fra Afrikas andre Kystlande, må ha bidraget noe til å opplyse dets opprinnelige beboere. Thi vi finner dem langt mer fremskredne i Livets nyttige gjerninger enn australierne og amerikanerne. De driver nesten alle enten Jorddyrkning eller kvegavl, der skaffer dem et så rikt underhold, at folkemengden er betydelig. De bor i Telte eller hus, enskjønt disse oftest kun er mørke jordhytter, som ligne en Myretue i form. Da de er vante til Jordarbeide, har dette nettopp bevirket, at egennyttige europeere have kjøpt dem til slaver og ført dem over til Amerika. Denne ugudelige handel kunne lett drives, fordi de forskjellige Negerfolk jevnlig bekrigede hinannen og tok krigsfanger, som de solgte. De er meget sorte av hudfarge og kalles derfor nå negre og av våre forfedre Blaamænd eller morianer.

I sammenligning med Europas og Asias Indbyggere stå dog disse negre meget lavt. Formedelst Landets fruktbarhet utkreves kun ringe arbeide, for å skaffe føde til veie. Klær er formedelst Heden så unnværlige, at negrene vanligen kun vikle et skinn eller et lite tøystykke om kroppen. Der fattes dem altså den nødvendighet til arbeide og stadig omtanke, som vinteren pålegger oss i de kalde land, hvor vi ved Forsynlighed må skaffe oss mange Slags forråd av mat, brensel, varme klær og tette hus. Heller ikke er det i Afrika formedelst de lange og farefulle Veie mulig at ombytte det overflødige forråd, som Folket kunne ha, med andre nyttige ting fra fremmede land. Uaktet sukker, bomull, kaffe og andre kostbare varer kunne erverves i umåtelig mengde, utfører Afrika derfor ganske lite derav. Den meste handel drives med slike ting, som uten stor umak kunne 135samles av ville vekster eller ved å drepe de ville dyr; sådanne varer er palmeolje, strutsfjær og elfenben (Elefantens hoggtenner).

Det ueftertænksomme og uvirksomme Folk er nedsunket i grov avgudstro. De fleste dyrke slanger, løver og andre dyr som guder og lade seg styre av trollmenn. Deres høvdinger regjere med blodig grumhet, drive røveri imot sine naboer og behandle sine undersåtter som Træler.

Med utbredelsen av kristendommen blant disse hedninger går det smått, da de fleste Egne er for usunne til, at europeiske utsendinger eller misjonærer kunne leve der. Lengst i Syd, hvor varmen er mindre sterk, er en blomstrende engelsk Nybygd, Kaplandet. Nær derved, i Zululandet, forkynner nordmannen Schreuder evangeliet blant de Indfødte.

Blant de til Amerika overførte negre, som der er blitt kristne, finnes noen, som har brakt det såvidt, at de er blitt brukte til misjonærer i sitt hjemland. Amerikanerne har også av sådanne omvendte negre anlagt en Nybygd, Liberia. Da Engelskmændene begynte ved krydsende orlogsskip å forhindre slavehandelen, anlagde de Sierra Leone på Afrikas vestkyst, hvorhen de brakte de slaver, som befriedes på de erobrede skip. Også disse have stiftet et ordnet samfunn. Der gives altså nå adskillige nogenledes dannede menn, som er vante til Afrikas Veirlag, og som derved er mer skikkede til å utbre kunnskap videre. Men denne kostelige utsæd er ennå kun i sin første begynnelse.

De viktigste handelssteder i Afrika er: i Ægypten Alexandria ved Middelhavet og Suez ved det røde hav. Mellom dem er bygget en Jernvei, hvorover handelen går mellom Europa og Indien.