131

Sydamerika adskiller sig især deri fra Australia, at det strækker sig saa langt ned imod Sydpolen, at dets sydligste Ende har Sne og Isbræer. Langs hele Landets Vestkyst gaar derhos en meget høi Bjergryg (Kordillera), som bevirker, at der falder stærkt Regn paa Fjeldets Østside. Derved fremkomme meget store seilbare Elve, saasom Orinoko, Amazonfloden og La Plata. Hvor Landet er meget hedt og tillige regnfuldt, som i Guyana og Brasilien, voxe Træerne med en uhyre Frodighed; derfor har man paa disse StederUrskov. 132Mennesket kan ikke trænge sig gjennem den uden ved at hugge eller brænde sig Vei. Slanger og Skilpadder krybe under de sammenfiltrede Buske, og i Træernes høie Toppe leve Fugle og Abekatte.

Disse kjæmpemæssige og utallige Træer vidne om en Jordens Frugtbarhed og en drivende Kraft i Veirlaget, som kunde ernære Millioner af flittige og dygtige Mennesker. Men, da den store Italiener Kristofer Kolumbus i 1498 opdagede Sydamerika, fandtes der baade i Urskovene og paa de store, tørre Sletter (Stepper) ved Plata-Elven kun nogle faatallige omvankende Skarer af rødbrune Mennesker. Skjønt de ogsaa kaldtes Vilde, stode de dog langt over Australierne. De vare behændige og djærve Jægere; men imod de spanske Krigeres Kanoner, Geværer og bepandsrede Ryttere formaaede ikke deres Buer og Pile synderligt. De bleve desuden saa skræmte af Skudene, som de aldrig før havde hørt, at de troede, at de bleve angrebne af Guder med Torden og Lynild. Desuden vare de forskjellige Stammer hinandens Fiender, saa at den ene med Glæde saa paa, at den anden blev undertvungen eller udryddet, istedetfor at hjælpe hverandre.

Der findes i Sydamerika visse meget høie Bjergaaser og Fjeldmarker, Peru og Kolumbia, som have et mildt og yndigt Veirlag omtrent som det sydlige Europa. Der er næsten ingen Forskjel paa Aarstidernes Varme; dog er der imellem Dag og Nat saa stor Afvigelse, at Indvaanerne nødvendigvis tiltrænge Huse og Klæder mod Nattekulden. Her havde endog Amerikas første røde Beboere opnaaet nogen Dannelse og stiftet Kongeriger. De dyrkede Mais og Poteter, som vi have lært at kjende af dem. Det er ogsaa sandsynligt, at der til disse Lande kunde være komne fordrevne Nybyggere fra det østlige Asias dannede Folkeslag i China og Japan, og at disse havde lært de Vilde Jordbrug. Vist er det, at den Stamme, som havde erhvervet sig denne større Dannelse, siden gjorde Erobringer. Den underlagde sig Naboerne, regjerede dem ganske efter Godtykke og med Grusomhed ligesom i Asias Riger. Saaledes opstod det store peruvianske Folk i Sydamerika.

Ganske af samme Beskaffenhed er Landet Mexiko sydligst i Nordamerika. Det store Rige, som her var stiftet, lignede ogsaa i sin Dannelse det peruvianske.

Men ogsaa disse mest dannede af Amerikas Indfødinger vare ubekjendte med Jernets Brug. De havde heller ingen af den gamle Verdens tamme Dyr. Kun i Peru havde de tæmmet en der levende Art Kamel, som kaldes Lama. Mexikanerne og Peruvianerne savnede derfor baade Ryttere og gode Krigsredskaber, da de bleve angrebne af Europæerne.

Disse erfarede nemlig snart, at Sydamerika var saare rigt paa Guld, Sølv og Ædelstene, hvilket lokkede mange Folk derhen. Men det var mest slette Mennesker, som i en Hast vilde blive rige ved at grave efter disse Skatte eller endnu heller ved at røve dem fra de Indfødte. Thi, da Opdagelsen skede, vare Europæerne endnu meget grusommere og mindre oplyste end nu. Da Spaniolerne og Portugiserne indtoge Landet, myrdede de en Mængde af Urbeboerne eller gjorde dem til Slaver.

133Andre Træler indførtes ogsaa fra Afrika. Men denne Uret hevnede sig derved, at Nybyggerne gik tilbage baade i Vindskibelighed og Oplysning.

Saaledes er det meste af Sydamerika nu blevet beboet af en af røde Amerikanere, sorte Afrikanere og hvide Europæere blandet Folk, som kaldes Kreoler. De ere hverken saa flittige eller saa oplyste som Europæerne. Dog ere de fleste af dem katholske Kristne; de tale spansk eller portugisisk og have udvortes europæiske Sæder. De ere delte i mange republikanske Stater, som jevnlig krige imod hinanden og endnu oftere foruroliges af Oprør. Dog er Brasilien et Keiserdømme med større indvortes Orden. Baade denne Indvaanernes lovløse Voldsomhed og det mangesteds usunde Klimat har afskrækket Engelskmænd, Tyskere og Nordboer fra at nedsætte sig iblandt dem.

Saa lidet end Sydamerikas naturlige Rigdomme benyttes, forsyner det dog Europa med en Mængde Sukker, Kaffe, Chokolade, Bomuld, Brisseltræ og Huder. Paa nogle Øer ved Kysterne findes Guano, som er en udmærket Gjødsel. Den er af Søfugle i Aartusinder nedlagt paa disse ubeboede Steder og har vedligeholdt sin Kraft, fordi det næsten aldrig regner der.

Sydamerikas vigtigste Handelspladse ere: Caraccas [Karakkas], Bahia, Rio Janeiro [Zha], Buenos Ayres og Montevideo ved Atlanterhavet, samt Valparaiso og Lima ved det stille Hav.

131

Sydamerika adskiller seg især deri fra Australia, at det strekker seg så langt ned imot Sydpolen, at dets sydligste ende har Sne og isbreer. Langs hele Landets vestkyst går derhos en meget høy Bjergryg (Kordillera), som bevirker, at der faller sterkt Regn på fjellets østside. Derved fremkomme meget store seilbare elver, saasom Orinoko, Amazonfloden og La Plata. Hvor landet er meget hett og tillike regnfullt, som i Guyana og Brasilien, vokse trærne med en uhyre frodighet; derfor har man på disse StederUrskov. 132Mennesket kan ikke trenge seg gjennom den uten ved å hugge eller brenne seg vei. Slanger og skilpadder krype under de sammenfiltrede busker, og i Træernes høye Toppe leve fugler og apekatter.

Disse kjempemessige og utallige trær vitne om en Jordens fruktbarhet og en drivende kraft i værlaget, som kunne ernære Millioner av flittige og dyktige mennesker. Men, da den store italiener Kristofer Kolumbus i 1498 opdagede Sydamerika, fantes der både i Urskovene og på de store, tørre sletter (stepper) ved Plata-elven kun noen fåtallige omvankende Skarer av rødbrune mennesker. Skjønt de også kaltes ville, stod de dog langt over australierne. De var behendige og djerve jegere; men imot de spanske Krigeres kanoner, geværer og bepandsrede ryttere formådde ikke deres buer og Pile synderligt. De ble dessuten så skremte av Skudene, som de aldri før hadde hørt, at de trodde, at de ble angrepne av guder med torden og Lynild. Dessuten var de forskjellige stammer hinandens fiender, så at den ene med glede så på, at den annen ble undertvungen eller utryddet, i stedet for å hjelpe hverandre.

Der finnes i Sydamerika visse meget høye bergåser og Fjeldmarker, Peru og Kolumbia, som har et mildt og yndigt Veirlag omtrent som det sydlige Europa. Der er nesten ingen forskjell på årstidenes varme; dog er der imellom Dag og natt så stor avvikelse, at innvånerne nødvendigvis tiltrænge hus og klær mot nattekulden. Her hadde endog Amerikas første røde beboere oppnådd noen dannelse og stiftet kongeriker. De dyrkede mais og poteter, som vi har lært å kjenne av dem. Det er også sannsynlig, at der til disse land kunne være kommet fordrevne nybyggere fra det østlige Asias dannede folkeslag i China og Japan, og at disse hadde lært de ville jordbruk. Vist er det, at den stamme, som hadde ervervet seg denne større dannelse, siden gjorde erobringer. Den underla seg naboene, regjerte dem ganske etter godtykke og med grusomhet likesom i Asias Riger. Således opstod det store peruvianske Folk i Sydamerika.

Ganske av samme beskaffenhet er landet Mexiko sydligst i Nordamerika. Det store rike, som her var stiftet, lignede også i sin dannelse det peruvianske.

Men også disse mest dannede av Amerikas Indfødinger var ubekjendte med Jernets Bruk. De hadde heller ingen av den gamle Verdens tamme dyr. Kun i Peru hadde de temmet en der levende art kamel, som kalles Lama. Meksikanerne og Peruvianerne savnede derfor både ryttere og gode krigsredskaper, da de ble angrepne av europeerne.

Disse erfarede nemlig snart, at Sydamerika var såre rikt på gull, sølv og edelstener, hvilket lokket mange Folk derhen. Men det var mest slette mennesker, som i en hast ville bli rike ved å grave etter disse skatter eller ennå heller ved å røve dem fra de Indfødte. Thi, da oppdagelsen skjedde, var europeerne ennå meget grusommere og mindre opplyste enn nå. Da Spaniolerne og portugiserne inntok landet, myrdet de en mengde av Urbeboerne eller gjorde dem til slaver.

133Andre Træler indførtes også fra Afrika. Men denne Uret hevnet seg derved, at nybyggerne gikk tilbake både i Vindskibelighed og opplysning.

Således er det meste av Sydamerika nå blitt bebodd av en av røde amerikanere, sorte afrikanere og hvite europeere blandet Folk, som kalles kreoler. De er hverken så flittige eller så opplyste som europeerne. Dog er de fleste av dem katolske kristne; de tale spansk eller portugisisk og have utvortes europeiske Sæder. De er delte i mange republikanske stater, som jevnlig krige imot hinannen og enda oftere foruroliges av opprør. Dog er Brasilien et keiserdømme med større innvortes orden. Både denne innvånernes lovløse voldsomhet og det mangesteds usunne klima har avskrekket engelskmenn, tyskere og nordboer fra å nedsette seg iblant dem.

Så lite enn Sydamerikas naturlige Rigdomme benyttes, forsyner det dog Europa med en mengde sukker, kaffe, sjokolade, bomull, Brisseltræ og huder. På noen øyer ved kystene finnes guano, som er en utmerket gjødsel. Den er av Søfugle i årtusener nedlagt på disse ubebodde steder og har vedlikeholdt sin kraft, fordi det nesten aldri regner der.

Sydamerikas viktigste handelsplasser er: Caraccas [Karakkas], Bahia, Rio Janeiro [Zha], Buenos Ayres og Montevideo ved Atlanterhavet, samt Valparaiso og Lima ved det stille hav.