Af de nævnte tre Verdensparter er Australia den tørreste og den fattigste paa vilde spiselige Urter og større Dyr. Da Europæerne for halvtredie hundrede Aar siden (1606) fandt Landet, var det derfor kun beboet af nogle faa Mennesker af sortbrun Hudfarve, der levede i den største Uselhed, som man nogetsteds har fundet. De vandrede omkring uden Huse og næsten ganske nøgne. Kun ved at antænde Ild beskyttede de sig lidt imod Regn og Nattens Kulde. De dyrkede ikke Jorden, kunde ikke fiske, og endog deres Jagtredskaber vare saa usle, at de ofte maatte leve af Orme. Deres Sæder vare de raaeste. Den ene overfaldt den anden, og, naar nogen dræbtes, blev han opædt af sine Mordere.
Men om end ikke Australias Land har været skikket til hos sine første Beboere at fremkalde den Flid og Omtanke, som sømmer sig fornuftige Mennesker, er det ingenlunde uskikket til at ernære dem. Efterat vindskibelige Engelskmænd have begyndt at bosætte sig der (siden 1787), har Landet vist sig at være vel skikket til Beiter for europæiske Kreature, som bleve førte didhen. Især trives Faarene saa godt, at derfra nu udføres den meste og bedste Uld. For ti Aar siden opdagedes det ogsaa, at nogle Egne af Australia indeholde Guldsand. Siden ere flere hundrede Tusinde Mennesker flyttede did. De have ogsaa fundet nogle Egne, skikkede til Kornavl og Dyrkning af Vin. Nu gaar altsaa Velstand og Næringsflid hurtigt fremad der. Australia tilhører det brittiske Rige, og de fleste af Nybyggerne ere komne derfra. De vigtigste Søstæder ere Sydney, [Sidni] Melbourne og Adelaide [Ædelæd].