121

Retfærdigheden fordrer, at enhver Arbeider, som har deltaget i Tilvirkningen af en nyttig Gjenstand, faar en Anpart af dens Værdi i Forhold til den Møie, som han virkelig har havt dermed. Men, da disse Arbeidere ved et meget sammensat Værk, saasom en Alen Bomuldstøi, ere mange Tusinder, og deres Delagtighed er saa ganske forskjellig, kunde det synes, som om det maatte være umuligt retfærdigt at fordele Udbyttet. 122Alligevel vil denne Deling efter Tingenes naturlige Gang ordne sig af sig selv, uden at nogen forurettes. Thi, dersom man virkelig undlader tilstrækkelig at betale en eneste Del af Arbeidet, vil Følgen deraf strax blive, at den vedkommende Klasse af Arbeidere holder op at befatte sig dermed. Det vil da atter blive nødvendigt, enten at andre paatage sig deres Forretning, eller at den hele Tilvirkning maa standse saa længe, indtil der er skeet Ret imod dem, som have faaet for lidet.

Imidlertid forudsætter denne Udjævning, at ingen Vold anvendes. Enhver Arbeider maa have Ret til at sælge sin Tjeneste til den, som betaler ham bedst, og at vælge den Næringsvei, som passer sig bedst for ham. Uretvished hersker dog desværre i altfor mange Egne af Jorden og var forhen endnu sædvanligere. Den sædvanligste af disse Undertrykkelser er Trældom saadan som Negerslavernes i Amerika. De erholde ingen anden Løn end kun simpel Underholdning. Hvad der ellers kunde falde paa deres Part, bemægtiger deres Husbond sig. De kunne med Hensyn til Arbeide og Løn ganske betragtes som Hestene hos os. Amerikanerne paastaa, at denne Maade er meget fordelagtig for dem, og Slaveeierne føre nu Krig, for at vedligeholde sit Herredømme. Rent Røveri og Ran ere endnu fordelagtigere, fordi den Stærkere da bemægtiger sig en andens Arbeide, uden engang at behøve at betale hans Underholdning.

Imidlertid er dog hverken Røveri eller Trældom ganske saa fordelagtige i timelig Henseende, som man skulde tro. Der behøves saa stor Umage, for at beskytte Rovet og Uretfærdigheden imod de Forurettedes Hevn, at det, vel beregnet, undertiden beløber sig til ligesaa meget som et ærligt Arbeide. De røverske Folkeslag ere meget fattige. Slavestaterne ere ogsaa de mindst velhavende i Amerika, og den nuværende Krig opsluger mange Aars uretfærdig Vinding.

Alligevel indtræffer der ofte ogsaa blandt fri Arbeidere haarde Tider formedelst Uaar eller Standsning af Arbeide. Slige Uheld frembringe altid Elendighed iblandt dem. Thi kun faa af dem have saa megen Sparsomhed og Forsynlighed, at de lægge noget af sin Fortjeneste tilside, naar den er god. Der findes i Byerne mangen Sjouer, som aarlig har ligesaa god Indkomst som en Embedsmand med lavere Løn (saasom en Kopist, Skolelærer). Men Sjouerens Familie lever dog mere uselt, fordi han pleier at være mere ødsel. Der er derfor megen Grund til at antage, at Arbeiderne ved Sparsomhed vilde blive istand til at møde de onde Tider. Der er ogsaa mange hæderlige Exempler paa, at de simpleste Arbeidere ved Forsynlighed og Omtanke efterhaanden have kunnet komme frem til en høiere Livsstilling. Lønnen bliver snart høiere for den, der er saa anseet for Orden, at vigtige Ting kunne betroes ham. Det er nemlig baade retfærdigt og en Følge af Tingenes Natur, at Lønnen maa være meget ulige for de enkelte Arbeidere. Thi det, som man vil betale, er kun det, som har Værdi og Nytte 123nemlig det udførte Værk. Der findes mange, som ere af Naturen udrustede med større Legemskræfter eller Forstand, saa at de i den samme Tid kunne udrette mere end de, som ere mindre vel udstyrede. Denne naturlige Ulighed bevirker dog ikke saa stor Mon som den, der frembringes ved Forsynlighed. Thi af denne sidste Omstændighed følger, at Arbeideren kommer i Besiddelse af en Kapital, bestaaende i hans tillærte Arbeids-Dygtighed og Kunstfærdighed. Siden tjener han dobbelt, baade Løn som Arbeider og Gevinst af denne sin Kapital. Dette sker, dersom han

erhverver sig ved Læreaar eller Undervisning en høiere Duelighed, som kan kaldes en personlig Kapital, saaledes at han kan udføre Arbeider, der maa betales i Forhold til den Tid, som har været anvendt paa at lære dem; (No. 110).

erhverver sig rørlig Kapital eller Midler til at lønne andre Arbeidere, saa at han i Forening med dem kan overtage Udførelsen af større Akkorder.

Blot den Omstændighed, at en Arbeider har erhvervet sig Rygte for Orden og Redelighed, er for ham en vigtig Kapital, fordi det giver Anledning til, at han kan betroes at være Formand eller Opsynsmand ved et større Værk.

Det paastaaes af mange, at Opfindelsen af Maskiner skader Arbeiderne ved at nedsætte Lønnen. Men dette er for det meste en Vildfarelse. Thi dels vinder Arbeiderne selv derved, at Varerne formedelst Besparelse af Arbeidsomkostninger blive billigere. Dernæst bevirker den formedelst Maskinerne forøgede Virksomhed en saa meget større Velstand hos Folket, at der i andre Retninger bliver mere Arbeide at udføre.

Saaledes gaar det til, at formedelst Anlæg af Jernveie og Anskaffelse af Dampskibe udføres meget Arbeide ved Maskiner, som før blev udført enten ved Heste og Kjørere eller ved Baade og Rorskarle. Men man finder dog ikke, at de gamle Kjørere og Rorsfolk komme i Nød. Thi Virksomheden stiger siden saa meget, at der bliver nok af Arbeide med at kjøre og ro Varerne hen til Lokomotivernes og Dampskibenes Stoppesteder.

Værre ere de Arbeidere farne, som beskjæftige sig med en Syssel, der formedelst en Forandring i Folks Smag eller Moder, gaar rent af Brug. Thi, hvor der er megen Deling af Arbeidet (No. 112), er det ikke let for den, som sit hele Liv har syslet med en Ting, hvori han er bleven duelig, at tage fat paa noget ganske andet som ældre Mand. Ligesaa er det meget bekosteligt at indrette en Bygning til en ny Art Tilvirkning. Dette Tilfælde kan dog næsten kun indtræffe med de Virksomheder, som gaa ud paa den unyttigste Luxus, og disse ere heldigvis ikke mange. Saaledes levede for hundrede Aar siden mange Mennesker af at gjøre Parykker, som da vare i Mode blandt alle Fornemme. Da denne Urimelighed blev afskaffet, kom vel flere Parykmagere paa sine gamle Dage i Nød, dersom de ikke kunde lægge sig efter noget andet. Smagen for 124Pynt er i det hele meget foranderlig, saa at en stor Del maa sælges til Underpris som gammeldags og forligget. Alligevel forarbeides der stadigen en Mængde deraf, fordi der tages saa høi Fortjeneste baade paa Tilvirkningen og Salget, at Tabene nogenledes opveies.

En større Ulempe for Arbeiderne var det forhen, at der kunde være for mange af dem paa et Sted og paa et andet nær derved saa stor Mangel paa Arbeidsfolk, at der blev en ganske overflødig Fortjeneste. Denne Uregelmæssighed forsvinder efterhaanden, som Kommunikationerne med Damp gjøre det lettere at flytte. Deraf har altsaa den Fattigste stor Fordel.

121

Rettferdigheten fordrer, at enhver arbeider, som har deltatt i tilvirkningen av en nyttig gjenstand, får en Anpart av dens verdi i forhold til den møye, som han virkelig har hatt dermed. Men, da disse arbeidere ved et meget sammensatt verk, saasom en alen bomullstøy, er mange Tusinder, og deres delaktighet er så ganske forskjellig, kunne det synes, som om det måtte være umulig rettferdig å fordele utbyttet. 122Allikevel vil denne deling etter Tingenes naturlige gang ordne seg av seg selv, uten at noen forurettes. Thi, dersom man virkelig unnlater tilstrekkelig å betale en eneste del av arbeidet, vil Følgen derav straks bli, at den vedkommende klasse av arbeidere holder opp å befatte seg dermed. Det vil da atter bli nødvendig, enten at andre påta seg deres forretning, eller at den hele tilvirkning må stanse så lenge, inntil der er skjedd rett imot dem, som har fått for lite.

Imidlertid forutsetter denne utjevning, at ingen vold anvendes. Enhver arbeider må ha rett til å selge sin tjeneste til den, som betaler ham best, og å velge den næringsvei, som passer seg best for ham. Uretvished hersker dog dessverre i altfor mange Egne av jorden og var forhen enda sedvanligere. Den sædvanligste av disse undertrykkelser er trelldom sådan som Negerslavernes i Amerika. De erholde ingen annen Løn enn kun simpel underholdning. Hva der ellers kunne falle på deres part, bemektiger deres husbond seg. De kunne med hensyn til arbeide og Løn ganske betraktes som hestene hos oss. Amerikanerne påstå, at denne måte er meget fordelaktig for dem, og Slaveeierne føre nå krig, for å vedlikeholde sitt herredømme. Rent røveri og Ran er enda fordelagtigere, fordi den Stærkere da bemektiger seg en annens arbeide, uten engang å behøve å betale hans underholdning.

Imidlertid er dog hverken røveri eller trelldom ganske så fordelaktige i timelig Henseende, som man skulle tro. Der behøves så stor umake, for å beskytte rovet og urettferdigheten imot de Forurettedes hevn, at det, vel beregnet, undertiden beløper seg til likeså meget som et ærlig arbeide. De røverske folkeslag er meget fattige. Slavestaterne er også de minst velhavende i Amerika, og den nåværende krig oppsluker mange Aars urettferdig vinning.

Allikevel inntreffer der ofte også blant fri arbeidere harde tider formedelst uår eller stansing av arbeide. Slike uhell frembringe alltid elendighet iblant dem. Thi kun få av dem have så mye sparsomhet og Forsynlighed, at de legger noe av sin fortjeneste tilside, når den er god. Der finnes i byene mangen Sjouer, som årlig har likeså god innkomst som en embetsmann med lavere Løn (saasom en kopist, skolelærer). Men Sjouerens familie lever dog mer usselt, fordi han pleier å være mer ødsel. Der er derfor mye grunn til å anta, at arbeiderne ved sparsomhet ville bli i stand til å møte de onde tider. Der er også mange hederlige eksempler på, at de simpleste arbeidere ved Forsynlighed og omtanke etterhånden have kunnet komme frem til en høyere Livsstilling. Lønnen blir snart høyere for den, der er så anseet for orden, at viktige ting kunne betroes ham. Det er nemlig både rettferdig og en følge av Tingenes natur, at lønnen må være meget ulige for de enkelte arbeidere. Thi det, som man vil betale, er kun det, som har verdi og nytte 123nemlig det utførte verk. Der finnes mange, som er av Naturen udrustede med større Legemskræfter eller forstand, så at de i den samme tid kunne utrette mer enn de, som er mindre vel udstyrede. Denne naturlige ulikhet bevirker dog ikke så stor Mon som den, der frembringes ved Forsynlighed. Thi av denne siste omstendighet følger, at arbeideren kommer i besittelse av en kapital, bestående i hans tillærte Arbeids-dyktighet og kunstferdighet. Siden tjener han dobbelt, både Løn som arbeider og gevinst av denne sin kapital. Dette skjer, dersom han

erverver seg ved læreår eller undervisning en høyere Duelighed, som kan kalles en personlig kapital, således at han kan utføre arbeider, der må betales i forhold til den tid, som har vært anvendt på å lære dem; (No. 110).

erverver seg rørlig kapital eller midler til å lønne andre arbeidere, så at han i forening med dem kan overtage utførelsen av større akkorder.

Blot den omstendighet, at en arbeider har ervervet seg rykte for orden og redelighet, er for ham en viktig kapital, fordi det gir anledning til, at han kan betroes å være formann eller oppsynsmann ved et større verk.

Det påstås av mange, at oppfinnelsen av maskiner skader arbeiderne ved å nedsette lønnen. Men dette er for det meste en villfarelse. Thi dels vinder arbeiderne selv derved, at varene formedelst besparelse av arbeidsomkostninger bli billigere. Dernest bevirker den formedelst maskinene forøgede virksomhet en så meget større velstand hos Folket, at der i andre retninger blir mer arbeide å utføre.

Således går det til, at formedelst anlegg av Jernveie og anskaffelse av dampskip utføres meget arbeide ved maskiner, som før ble utført enten ved hester og kjørere eller ved båter og Rorskarle. Men man finner dog ikke, at de gamle kjørere og Rorsfolk komme i nød. Thi virksomheten stiger siden så meget, at der blir nok av arbeide med å kjøre og ro varene hen til Lokomotivernes og dampskipenes stoppesteder.

Verre er de arbeidere farne, som beskjeftige seg med en syssel, der formedelst en forandring i Folks smak eller Moder, går rent av Bruk. Thi, hvor der er mye deling av arbeidet (No. 112), er det ikke lett for den, som sitt hele liv har syslet med en ting, hvori han er blitt duelig, å ta fat på noe ganske annet som eldre mann. Likeså er det meget bekosteligt å innrette en bygning til en ny art tilvirkning. Dette tilfelle kan dog nesten kun inntreffe med de virksomheter, som gå ut på den unyttigste luksus, og disse er heldigvis ikke mange. Således levde for hundre år siden mange mennesker av å gjøre parykker, som da vare i mote blant alle Fornemme. Da denne urimelighet ble avskaffet, kom vel flere parykkmakere på sine gamle dager i nød, dersom de ikke kunne legge seg etter noe annet. Smaken for 124pynt er i det hele meget foranderlig, så at en stor del må selges til underpris som gammeldags og forligget. Allikevel forarbeides der stadig en mengde derav, fordi der tas så høy fortjeneste både på tilvirkningen og salget, at tapene nogenledes oppveies.

En større ulempe for arbeiderne var det forhen, at der kunne være for mange av dem på et sted og på et annet nær derved så stor mangel på arbeidsfolk, at der ble en ganske overflødig fortjeneste. Denne uregelmessighet forsvinner etterhånden, som kommunikasjonene med damp gjøre det lettere å flytte. Derav har altså den Fattigste stor fordel.