Læreplanatlas
Tredie SkoletrinOm Sundhedens Vedligeholdelse.

110. Fast og omløbende Kapital.

112

Fast Kapital kaldes:

Maskiner og Redskaber, som gjøre Arbeidet mere indbringende og let, ligefra Dampmaskinen og Skibet til Synaalen.

Bygninger, som høre til Gaardsbrug, Fabrikdrift, Handel. De ere ogsaa Redskaber for Frembringelse.

Den Dyrkning, hvorved en Myr eller anden Ødemark er bleven frugtbar og frembringende.

Den tillærte Dygtighed, hvorved et Menneske kan formere sin Evne til at tilvirke. Thi ingen kan blive en flink Haandværker eller Læge, uden at have lagt ud Omkostning eller Arbeide paa sin Oplærelse. Hans Dygtighed, naar den er opnaaet, hjælper ham siden ligesaa meget, som om han eiede og brugte en bedre Maskine.

113Omløbende (cirkulerende) Kapital bestaar i:

Penge, hvorved Varer kunne ombyttes med hinanden.

Varer, nødvendige til Arbeidernes Underholdning.

Materialier eller Raaemner, som ere under Arbeide eller ikke fuldfærdige, saasom Bagerens Mel-Beholdning.

De færdige, usolgte Varer, saasom Bagerens Brød i Butikken.

111. Maskiner og Redskaber kunne inddeles i dem, som frembringe Kraft, saasom: et Seil, en Vandkværn, en Dampmaskine, og dem, som kun bidrage til, at Arbeiderens Kraft gjør mere Virkning, saasom en Kniv, en Hammer.

De første Maskiners Kraft beregnes efter Hestes. Men de udrette Ting, hvortil Heste aldeles ikke kunne bruges. Hvor meget Arbeide Maskinerne bespare, kan strax indsees ved at betænke t. Ex., hvor lang Tid det vilde udkræve at afskrive en Salmebog, hvor dyr Afskriften altsaa vilde blive i Sammenligning med den ved Maskiner trykte Bog, som sælges for 20—24 Skilling, eller hvor lang Tid en Smed vilde behøve til at hamre en Jernplade eller et Bundt Staaltraad, som, naar det er arbeidet ved Maskine, koster nogle faa Skilling.

I det sidste Aarhundrede ere flere af de nyttigste Maskiner opfundne i England, hvor Fabrikdriften er bragt til den største Fuldkommenhed. Men denne kan ikke strax opnaaes ved at anskaffe en, udmærket Maskine. Thi den bedste Maskine leverer ingen eller slette Frembringelser, naar den bruges af uduelige Arbeidere. Dog kunne t. Ex. norske Arbeidere, efter tilbørlig Oplærelse, benytte en engelsk Maskine ligesaa godt som Opfinderne. Men disse stole alligevel paa, at, førend Udlændingen har lært deres Kunst, skulle de selv have gjort yderligere Fremskridt. I de fleste Tilfælde ville derfor Opfinderne altid komme til at staa noget over dem, som efterligne dem.

Thi Forbedringer ere fremdeles mulige og i dagligt Fremskridt.

Dette er en af Grundene til, at de gamle Forbud imod at udføre Maskiner fra de Lande, hvor de bleve opfundne, nu ere afskaffede. Heller ikke holde de virkelig store Opfindere sine Opdagelser hemmelige. Naar man nu hører om en meget stor Kunst, som holdes hemmelig, befindes den ofte ved Undersøgelse at være et Kvaksalveri eller Bedrag, der ikke taaler Dagens Lys.