Paa afsides Steder, og førend Kunstfliden har opnaaet nogen Fuldkommenhed, maa ethvert Menneske, eller i det mindste enhver Husholdning, sørge for alle sine Fornødenheder. Den maa baade skaffe sig Madvarer og forarbeide de Redskaber og det Bohave, som skulle bruges. Der behøves da liden eller ingen Handel. Men de Ting, som en saadan selvbjerget Familie har, ere faa og daarligt gjorte, uagtet hele dens Tid er medgaaet til at skaffe dem tilveie. Mangen norsk Fjeldbonde 114forstaar lidt af allehaande Haandværksarbeide. Men han eier dog kun lidet deraf. Endnu mindre af det, en Tusindkunstner gjør, er saaledes forarbeidet, at nogen vil kjøbe eller bruge det, naar han kan faa ordentligt Haandværksarbeide. Thi Tilvirkningen bliver ganske anderledes fuldkommen, naar Arbeidet deles, saaledes at enhver Mand kun har en Syssel at drive. Han lærer den da tilfulde og opnaar den største Duelighed. En Mand, som ikke har lært det, kunde neppe gjøre et Snes Knappenaale om Dagen. Men allerede for hundrede Aar siden erfarede Adam Smith, den berømteste Forfatter i Velstandslæren, at 10 engelske Arbeidere, som hjalp hverandre, kunde paa en Dag levere 48000 Naale, altsaa enhver 4800 om Dagen. De delte nemlig Arbeidet mellem sig saaledes, at hver af dem havde sin Part af de forskjellige Forretninger med Staaltraadens Trækning, Afklipning, Tilspidsning, Paasættelse af Hoved, Polering, Indsættelse i Brev m. v.

Ved Arbeidets Deling opnaaes endvidere en stor Besparelse i den Tid, som ellers tabes, ved at man gaar over fra det ene Arbeide til det andet. Den større Kyndighed bevirker fremdeles, at Arbeiderne efterhaanden opfinde en Mængde Haandgreb og Forbedringer af Redskaber, hvorved Tid spares, og bedre Vare fremkommer.

Landmanden kan aldrig blive en tænksom og duelig Agerdyrker, dersom han tillige skal sysle med at være Smed, Skomager, Skrædder, Møller o. s. v. Men, dersom Jordbruget kan levere mere og bedre Udbytte af Ager og Fædrift, ere snart de Penge indvundne, som det koster Gaardbrugeren at kjøbe gode Haandværks- og Fabrikvarer hos dem, som forstaa at forfærdige dem.

På avsides steder, og før Kunstfliden har oppnådd noen fullkommenhet, må ethvert menneske, eller i det minste enhver husholdning, sørge for alle sine fornødenheter. Den må både skaffe seg matvarer og forarbeide de redskaper og det bohave, som skulle brukes. Der behøves da liten eller ingen handel. Men de ting, som en sådan selvbjerget familie har, er få og dårlig gjorte, uaktet hele dens tid er medgått til å skaffe dem til veie. Mangen norsk fjellbonde 114forstår litt av allehånde håndverksarbeid. Men han eier dog kun lite derav. Enda mindre av det, en tusenkunstner gjør, er således forarbeidet, at noen vil kjøpe eller bruke det, når han kan få ordentlig håndverksarbeid. Thi tilvirkningen blir ganske annerledes fullkommen, når arbeidet deles, således at enhver mann kun har en syssel å drive. Han lærer den da tilfulde og oppnår den største Duelighed. En Mand, som ikke har lært det, kunne neppe gjøre et Snes knappenåler om dagen. Men allerede for hundre år siden erfarede Adam Smith, den berømteste forfatter i Velstandslæren, at 10 engelske arbeidere, som hjalp hverandre, kunne på en dag levere 48000 nåler, altså enhver 4800 om dagen. De delte nemlig arbeidet mellom seg således, at hver av dem hadde sin part av de forskjellige forretninger med ståltrådens trekning, Afklipning, Tilspidsning, Paasættelse av hode, polering, innsettelse i brev m. v.

Ved Arbeidets deling oppnås endvidere en stor besparelse i den tid, som ellers tapes, ved at man går over fra det ene arbeide til det andre. Den større kyndighet bevirker fremdeles, at arbeiderne etterhånden oppfinne en mengde håndgrep og forbedringer av redskaper, hvorved tid spares, og bedre Vare fremkommer.

Landmannen kan aldri bli en tenksom og duelig Agerdyrker, dersom han tillike skal sysle med å være smed, skomaker, skredder, Møller o. s. v. Men, dersom jordbruket kan levere mer og bedre utbytte av Ager og fedrift, er snart de penger innvunne, som det koster gårdbrukeren å kjøpe gode Haandværks- og Fabrikvarer hos dem, som forstå at forfærdige dem.