Enhver Forandring, som foretages ved en Naturgjenstand, hvorved den bliver nyttigere og altsaa værdifuldere, kaldes en Frembringelse eller et Produkt. Den, som ved Pløining og Udsæd har virket til, at et Korn bliver til flere Ax, har naturligvis forøget dets Værdi, da 1000 Korn ere nyttigere end 1. Men den, som skjærer Sæden, den, som træsker den i Laden, den, som maler den, som bager den til Brød, som fører Brødet til et fremmed Sted og der sælger det — alle disse Mennesker have ogsaa tilvirket. Thi for hvert nyt Arbeide er en ny Værdi frembragt. Den Mad, som egentlig skal bruges, er heller ikke færdig, førend alle disse Arbeider ere tilende.
108Naar man derimod har foretaget en Forandring med en Ting og derved frembragt noget, som intet Menneske vil bruge efter Hensigten, da ere Tilvirknings-Omkostningerne unyttige. Arbeidet er bortkastet, om det end har været nok saa stort. Den, som trykker en daarlig Bog, har ikke alene spildt sit eget og alle de andre dermed beskjeftigede Arbeideres (Trykkernes, Bogbindernes o. s. v.) Flid, men ogsaa fordærvet det dertil brugte rene Papir. Da en engelsk Kjøbmand udførte Skøiter til Brasilien, hvor der aldrig findes Is, spildte han ikke alene Varens Fragt; men han nedsatte Skøiternes Værdi til Jernskrab.
Man ser altsaa, at der, for at gjøre Nytte og skaffe sig Velstand, ikke blot udkræves Flid. Der fordres ogsaa saa megen Kyndighed og Forstand, at Frembringelsen svarer til det, som fordres af den, for at den skal kunne tillægges Værdi. Paa daarlige Raaemner (Materialier) er det fineste Arbeide spildt. De bedste Raaemner kunne fordærves ved at tilvirkes af uduelige Folk.