Tilvirknings-Arbeidet betales paa tvende Maader. Pløieren og Træskeren faa sædvanligvis en Dagløn eller Aarsløn for den Forandring, som de foretage ved Tingen. Deres Gjerning kaldes da Tjeneste og de selv Tjenere. Bageren kjøber derimod Mel og sælger Brødet saa meget dyrere, at hans Arbeide derved er betalt. Han kaldes derfor en Haandværker og er mere selvstændig. Tilvirkningen forandres dog derved ikke. Thi den, som har Korn, kan ogsaa lade Bagningen udføre af en Tjener for Dagløn.
Tjenester kunne ogsaa udføres af selvstændige Mænd. Naar man imod en vis Betaling lader sit Korn male af en Møller, udfører han et Arbeide, som betales ligesom Daglønnerens. Naar en Læge helbreder et brækket Ben, naar en Lærer underviser et Barn, en Sagfører skaffer en Mand Ret i et Tvistemaal, udføre disse Mænd Tjenester af den allerstørste Værdi. Sagens Natur medfører dog, at de arbeide mere selvstændigt efter eget Godtykke end Daglønnere, som idelig modtage Anvisning om, hvad de skulle gjøre. Gaardbrugeren, hans Tjenestedreng, Bageren, Kjøbmanden, Sømanden, Kjøreren og Embedsmanden ere alle lige meget Frembringere, dersom de Forandringer, som de foretage, eller de Arbeider, de udføre, ere nyttige.