Lige indtil Begyndelsen af dette Aarhundrede gik næsten ingen Børn fri for Børnekopper. En utallig Mængde døde af denne Sygdom, og de, som overstode den, fik meget ofte sine Ansigter udskjæmmede af stygge Ar. Da gjorde en engelsk Læge, ved Navn Jenner, en meget vigtig Opdagelse. Han fandt, at, naar man paaførte Menneskene en anden, meget let og næsten altid uskadelig Sygdom, nemlig Koppesygdommen hos Kjør, eller med andre Ord, naar man vaksinerede dem, angrebe Børnekopperne dem enten slet ikke eller bleve dog meget mindre slemme. Følgen deraf har i de Lande, hvor Vaksinationen er bleven ordentlig indført, været den, at Børnekopper nu kun dræbe en, hvor de før dræbte over hundrede. Men ikke hos alle Folkeslag var Oplysningen saa stor, at man kunde indse Nytten af denne kloge Forholdsregel. Mange halvvilde Folk i de andre Verdensdele vægre sig endnu for at modtage denne Velgjerning, som Europæerne tilbyde dem; hos dem vedbliver derfor Sygdommen endnu at volde de samme Ødelæggelser, som den i det forrige Aarhundrede voldte hos os. Og i Europa, ja i vort eget Land, findes der ogsaa Mennesker, som mangle den Oplysning, der er fornøden til at erkjende Nytten af Vaksinationen. Enten forsømme derfor disse Mennesker af Ladhed at lade sine Børn vaksinere, eller de holde dem med Forsæt borte derfra.

Endnu dør en paafaldende stor Mængde Børn i den spæde Alder, og især dør der mange fattige Børn. Paa flere Steder har man endog fundet, at der i det første Leveaar dør forholdsvis dobbelt saa mange Børn af Dagarbeidere, som Børn af mere velstaaende Folk. Der er mange Ting, som kan bevirke dette: Fattigdommen kan være 100Skyld i, at Forældrene ikke have sund og tilstrækkelig Næring at give Børnene. Huset, hvori de leve, kan være for koldt eller for lidet og Luften i samme for slet. Fattigdommen kan tvinge Mødrene til at forlade sine Børn, for at søge Fortjeneste udenfor Huset, og Mangel paa tilstrækkelig Pleie kan da fremkalde Sygdom og Død. Men Uvidenhed uden Fattigdom kan ogsaa være Skyld i, at de spæde Børn faa slet Pleie, og at de ikke faa sund og passende Kost. Før var det i mange Egne almindelig Skik at indvikle deres Lemmer med stramme Baand, ja endog at sammensnøre deres Hoveder; dengang var man saa uvidende, at man troede, at dette var tjenligt for Børnene. Nu har en bedre Indsigt paa de fleste Steder ført med sig, at disse og lignende Uskikke, der kunne bevirke Sygdom og tidlig Død, ere ophørte; kun der, hvor Uvidenheden er størst, i de mest afsides og fattige Egne, kan sligt endnu gaa for sig.

Like inntil begynnelsen av dette århundre gikk nesten ingen barn fri for barnekopper. En utallig mengde døde av denne sykdom, og de, som overstode den, fikk meget ofte sine ansikter utskjemte av stygge Ar. Da gjorde en engelsk lege, ved navn Jenner, en meget viktig oppdagelse. Han fant, at, når man påførte menneskene en annen, meget lett og nesten alltid uskadelig sykdom, nemlig koppesykdommen hos Kjør, eller med andre ord, når man vaksinerte dem, angrep Børnekopperne dem enten slett ikke eller ble dog meget mindre slemme. Følgen derav har i de land, hvor vaksinasjonen er blitt ordentlig innført, vært den, at barnekopper nå kun drepe en, hvor de før drepte over hundre. Men ikke hos alle folkeslag var opplysningen så stor, at man kunne innse nytten av denne kloge forholdsregel. Mange halvvilde Folk i de andre verdensdeler vegre seg ennå for å motta denne velgjerning, som europeerne tilbyde dem; hos dem vedbliver derfor sykdommen ennå å volde de samme ødeleggelser, som den i det forrige århundre voldte hos oss. Og i Europa, ja i vårt eget land, finnes der også mennesker, som mangle den opplysning, der er fornøden til å erkjenne nytten av vaksinasjonen. Enten forsømme derfor disse mennesker av lathet å la sine barn vaksinere, eller de holde dem med forsett borte derfra.

Ennå dør en påfallende stor mengde barn i den spede alder, og især dør der mange fattige barn. På flere steder har man endog funnet, at der i det første leveår dør forholdsvis dobbelt så mange barn av dagarbeidere, som barn av mer velstående Folk. Der er mange ting, som kan bevirke dette: Fattigdommen kan være 100skyld i, at foreldrene ikke have sund og tilstrekkelig næring å gi barna. Huset, hvori de leve, kan være for kaldt eller for lite og luften i samme for slett. Fattigdommen kan tvinge mødrene til å forlate sine barn, for å søke fortjeneste utenfor huset, og mangel på tilstrekkelig pleie kan da fremkalle sykdom og død. Men Uvidenhed uten fattigdom kan også være skyld i, at de spede barn få slet pleie, og at de ikke få sund og passende kost. Før var det i mange Egne alminnelig skikk å innvikle deres lemmer med stramme bånd, ja endog at sammensnøre deres hoder; dengang var man så uvitende, at man trodde, at dette var tjenlig for barna. Nå har en bedre innsikt på de fleste steder ført med seg, at disse og lignende uskikker, der kunne bevirke sykdom og tidlig død, er opphørte; kun der, hvor uvitenheten er størst, i de mest avsides og fattige Egne, kan slikt ennå gå for seg.