Tobak bliver ligesom Kaffe indført til vort Norden fra fremmede Lande, da Tobaksplanten, ligesaalidt som Kaffetræet, kan trives hos os. Til Norge indføres nu omtrent 3 Millioner Pund Tobak om Aaret, og enhver kan saaledes udregne, at denne Nydelse koster Landet store Penge. Uagtet man ligefra den første Tid, da man begyndte at bruge Tobaksblade, har været fuldt vidende om, at Tobaksplanten er giftig, saasom den indeholder baade et bedøvende og et skarpt Giftstof, har dette dog ei kunnet hemme dens Brug og Udbredelse over en stor Del af Kloden. Konger og Paver have fordømt Brugen og belagt den med Straf; men Tobakken har til Trods herfor fundet sin Vei til Folkene, og det gamle Ordsprog har stadfæstet sig, „at forbuden Frugt smager bedst.“ Enten man bruger Tobak i Munden som Skraa og Røg, eller i Næsen som Snus, vil en liden Del af dens giftige Dele altid finde sin Vei ind i Legemet, og Beviset for Sandheden heraf har nok enhver Tobaksrøger gjort paa sig selv i Begyndelsen. Hos den Uvante vil Tobakken volde Kvalme og Brækning, Svindel og Mathed, især om den er af en stærk Slags. Let og fin Tobak føles mindre og bør derfor foretrækkes. I det Hele er det blot Vanens Magt, som kan gjøre os Tobakkens Nydelse behagelig og lade os mærke et Savn, naar vi maa undvære den. I Barndommens og Ungdommens Tid maa det være meget ønskeligt at undgaa Brugen af Tobak, da den ogsaa lægger sin Skjerv til at svække en sund og naturlig Udvikling.

Tobakkens Nytte, forsaavidt der herom kan være Tale, er maaske den, at Nydelsen i Munden kan for en kort Tid stille Følelsen af Hunger, naar Omstændighederne ere saadanne, at Fødemidler ikke strax ere forhaanden, og dernæst synes Nydelsen at bringe den tilvante Bruger en vis selvbehagelig Ro og Tilfredshed. Men Sandheden er dog den, at Tobak er en unødvendig Nydelse, mere til Skade end til Gavn for Samfundet.

Tobakk blir likesom kaffe innført til vårt Norden fra fremmede land, da tobakksplanten, ligesaalidt som kaffetreet, kan trives hos oss. Til Norge innføres nå omtrent 3 Millioner Pund tobakk om Aaret, og enhver kan således utregne, at denne nytelse koster landet store penger. Uaktet man like fra den første tid, da man begynte å bruke tobakksblader, har vært fullt vidende om, at tobakksplanten er giftig, saasom den inneholder både et bedøvende og et skarpt giftstoff, har dette dog ei kunnet hemme dens Bruk og utbredelse over en stor del av kloden. Konger og paver have fordømt bruken og belagt den med straff; men tobakken har til trass herfor funnet sin vei til folkene, og det gamle ordspråk har stadfestet seg, „at forbuden frukt smaker best.“ Enten man bruker tobakk i munnen som skrå og Røg, eller i nesen som snus, vil en liten del av dens giftige dele alltid finne sin vei inn i Legemet, og beviset for sannheten heraf har nok enhver tobakksrøker gjort på seg selv i begynnelsen. Hos den Uvante vil tobakken volde kvalme og Brækning, svindel og matthet, især om den er av en sterk Slags. Lett og fin tobakk føles mindre og bør derfor foretrekkes. I det hele er det blot Vanens makt, som kan gjøre oss Tobakkens nytelse behagelig og lade oss merke et savn, når vi må unnvære den. I Barndommens og Ungdommens tid må det være meget ønskelig å unngå bruken av tobakk, da den også legger sin skjerv til å svekke en sund og naturlig utvikling.

Tobakkens nytte, for så vidt der herom kan være Tale, er maaske den, at nytelsen i munnen kan for en kort tid stille følelsen av hunger, når omstendighetene er sådanne, at Fødemidler ikke straks er forhånden, og dernest synes nytelsen å bringe den tilvante bruker en viss selvbehagelig ro og tilfredshet. Men Sandheden er dog den, at tobakk er en unødvendig nytelse, mer til skade enn til Gavn for samfunnet.