Den Kunst paa forskjellige Maader at udvinde Vinaand (Spiritus) — saa kaldes det stærkeste Brændevin, — af flere af Markens Frugter, er nu allerede gammel. I Begyndelsen var Tilberedelsen vanskelig og kostbar, hvorfor der ei kunde være Tale om at bruge Brændevinet som Drik. Derimod tog man det draabevis som Medicin og kaldte det Livets Vand, (Akkevit — aqva vitæ), da man ved Forsøg havde erfaret, at disse Draaber havde en oplivende 96Virkning. Efterhaanden, som Brændevinsbrænding blev lettere, begyndte man at forsøge dette Vand i større Maal, og man kom da efter, at det bevirkede en, som Folk syntes, behagelig Rus. Endelig blev Erfaringen fuldstændig, da det kom i Brug at tage Drikken glaskevis fra Kramboden istedetfor draabevis fra Apotheket. Man drak og man lærte, at den livlige Rus af „Ildvandet,“ — som de ulykkelige Indianere have kaldt Brændevinet, — tilslut gik over til en ravende og en sandsesløs Tilstand, der, saalænge den varer, sætter det fornuftige Menneske lavere end Dyret. Den stærke Tro, man en Tidlang nærede om Brændevinets styrkende Natur, gjorde, at alle trøstigen nød det uden nogen Tanke om derved at skade sig; ja endog smaa Børn maatte lære dets Virkning at kjende. Saaledes gik det da til, at en i Begyndelsen liden Gnist kom til at volde en stor Ild; Medicinen blev tagen til daglig Brug, og af denne Brug fulgte Misbrugen paa en uimodstaaelig Maade; thi Fristelsen er her for mange større, end nogen gjerne tror. Drankergalskab (Ølkveisa) er en heftig Sindssygdom, der ikke sjelden som en Straf rammer Fylderiets Offer, medens den langvarige og jevne Drikning først senere bringer sin Løn i et usundt og sygeligt Legeme. Denne Sygdomstilstand er nu nøie beskreven og benævnt „langsom Brændevinsforgiftning.“ — De sørgelige Erfaringer, som overalt viste sig ved Brændevinets ustandsede Udbredelse, vakte endelig saavel Menneskevennens som Lovgiverens Opmærksomhed. Ved hensigtsmæssige Lovbestemmelser har Staten baade søgt at hindre Drikkens Tilberedelse i hver Mands Hjem og tillige at hemme dens ubundne Salg. Og frivillige Foreninger af Mænd og Kvinder have dannet sig, for ved Ordets og Exemplets Magt at føre Vidnesbyrd om, at det ei er nødvendigt at nyde Brændevin som daglig Drik, og at vor timelige Lykke og Trivsel er bedst faren med, at Drikken ei findes i Folkets Hjem. Saadanne Afholdsforeninger, der først opstode i Amerika, findes nu næsten i alle Lande, og, hvad de have virket her og andetsteds, og hvorledes de virke fremdeles, derom vil Folket med Lethed kunne faa al ønskelig Oplysning. — Det er fornemmelig til den unge Slægts egen Overveielse, at Afholdsforbundet henvender sine Ord og sit Haab; thi den, der ikke har smagt eller vænnet sig til den fristende Drik, har lettest for at undgaa den. Vil nogen spørge, om ikke Brændevin, skjønt det, ligesom saa mange andre Nydelser, kan misbruges, dog har sin fornuftige Anvendelse, kunne vi gjerne svare, at en maadelig Brug i Forbindelse med en forøvrigt ordentlig Levemaade synes at kunne bestaa med Sundheden. Ja, det kan endog indrømmes, at Drikken især i opblandet Tilstand, kan undertiden være tjenlig til at hjælpe paa Fordøielsen og til at oplive Nervekraften. Men lad os derhos erindre, at Brændevinets oplivende Virkning, ligesom saa mange andre Krydderisagers, ofte blot varer en kort Tid, og lad os fremfor alt ikke glemme, at Brændevin meget ofte viser sig som en falsk Hjælper, naar man i Kulden søger sin Tilflugt til dets varmende Kraft. Hermed forholder det sig saa, at den stærke Vinaand i Brændevinet snarlig flygter bort gjennem Aandedrættet og paa andre Veie, hvorved der opstaar Kulde istedetfor en varig Varme. At nyde Brændevin 97i Kulden har en erfaren Mand sammenlignet med at dyppe sin Skjorte i varmt Vand; den første Følelse er Varmens; men Kulden kommer dobbelt stærk igjen. Skal Brændevin bruges i Kulden, bør det nydes ved Siden af ordentlig Mad og helst opblandet med varmt Vand og Sukker, naar dette kan haves. Flere af de Fartøier, som paa sine Opdagelsesreiser mod Nordpolen have ligget hele Aar i Isen, have intet Brændevin havt ombord, fordi Nydelsen viste sig farlig for Mandskabets Sundhed. Den samme Afholdenhed fra Brændevin iagttages ogsaa paa flere af de Skibe, som fra vort Land seile paa Fangst efter Sælhund i Ishavet. Gode Fødemidler, især naar de ere blandede med fede Sager, sætter Legemet meget bedre istand til at udholde Kulden end alle Slags Drikke, hvori Brændevin findes.
Angaaende Brugen af Brændevin eller dermed lavet Drik i Sygdomme vil den kyndige Læge være den bedste Raadgiver.