Læreplanatlas
Tredie SkoletrinOm det menneskelige Legemes Sundhed.

90. Øl.

94

Baade Øl og Kaffe bruges meget almindelig overalt i Verden, og det er heller ikke uden Grund, at man tillige anser dem som Fødemidler.

Øl er en fra gamle Dage vel kjendt Drik i vort Norden. Vore Forfædre have forstaaet at brygge Øl, som gik i Hovedet og ofte gjorde Drikkelaget til en vild Fest. Men, da de tillige forstode at gjøre Øllet righoldigt paa Kornets Næringsstof, kan man give dem nogen Ret i den udtalte Dom: „at der er Mad i godt Drikke.“ I en Sang, der er skreven i den nyere Tid, fortælles der om vore Forfædre, at „tilsidst smagte Øllet dem ikke, og Mjøden den blev dem for sød,“ — og derfor droge de da til Vinlandene, for at hente en bedre Drik. Hvis dette var sandt, skulde altsaa Vinen være kommen i Øllets Sted i Folkets Hjem; men saaledes er det ikke ment. Sangens Mand har nok villet prise Vinens oplivende Virkninger i et festligt Samlag; men nærmest har han dog villet minde om den svundne Tid, da disse for os fremmede Drikkevarer vare sjeldne, fordi vor Skibsfart ei gik saa vidt og bredt, som den nu gjør. Øllet smager nok Nordmanden ligesaa godt nu som i gamle Dage; men Forskjellen mellem Fortid og Nutid er ikke destomindre ganske stor. Oplysningen er stegen ogsaa i Kunsten at brygge Øl, og istedetfor den simple søde Drik, som bryggedes i Huset og passede godt til dagligt Brug, faa vi nu fra Bryggerierne et mere gjæret Øl, som bærer Navn af „bayersk“, og hvis Indhold af Vinaand (Brændevin) og af stærk Humle gjør den Unge og Uvante fortumlet i Hoved og Krop. Denne „Bayerøllets“ berusende Egenskab ikke mindre end dets Dyrhed for hele Landet og den enkelte Mand maa lade os 95ønske dets Brug som daglig Drik indskrænket saa meget som muligt. Især maa Advarselen gjælde den unge Alder, under Legemets Væxt og Udvikling i Kraft; thi den indre Virksomhed i hver enkelt Del af vort Legeme fremmes ikke ved det bayerske Øl. — I den voxne Alder, under Slid og Slæb og liden Tilgang af sund Føde, kan en maadelig Brug af Øllet gjøre godt, og ligesaa i tærende Sygdomme; men i Længden bliver en god Føde det eneste sande Styrkningsmiddel for os; thi af nærende Melstof indeholder det bayerske Øl saare lidet.

„En god Skive Brød og et Glas Vand,“ sagde den store Menneskeven, Amerikaneren Franklin, „arbeider jeg meget længere paa, end paa en Flaske stærkt Øl.“