Læreplanatlas
Tredie SkoletrinOm det menneskelige Legemes Sundhed.

88. Melk.

92

Mange ere de Emner af Plante- og Dyreriget, som, vel benyttede, kunne give os en god og sund Næring; men intet af dem alle har, hver for sig, den store Betydning, som de to Fødemidler Melk og Brød.

Naar vi betragte Pattedyrenes store Familie og gjøre os lidt nærmere bekjendte med den Naturdrift, hvorefter den nyfødte Afkom strax er istand til selv at søge sin Nærings Kilde, faa vi et overtydende Bevis for, hvor unaturligt det er, at Barnet skilles fra Moderen. Knapt er det lille Dyr kommen til Verden, førend det, drevet af en indre uimodstaaelig Tilskyndelse, med en forunderlig Sikkerhed søger og finder Moderbrystet, der i rigeligt Maal tilbereder den Melk, som i Begyndelsen udgjør dets eneste Næring. Den samme medfødte Drift har ogsaa det nyfødte Menneskebarn; men det er mere hjælpeløst end det unge Dyr og behøver Bistand for at finde, hvad det søger. Lykkeligt er det Barn, som faar sin første Næring af en sund Moder; thi Modermelken lægger den tryggeste Grundvold til et sundt Legeme, og nogen anden Føde behøver Barnet ikke i flere Maaneder. En god Melk er en nøiagtig Blanding af alle de enkelte Næringsemner, som under Fordøielsen med Lethed danne et sundt Blod og af dette igjen alle Legemets Dele. Heri ligger da den simple og naturlige Forklaring paa Melkens store Betydning for Sundhed og Liv. Naar vi altsaa spørge: hvorfor er Melk en saa stor Velsignelse som Næringsmiddel, ligger Svaret lige for os. Den er det, fordi den er den eneste af Naturen selv tilberedte Føde, der samlet indeholder alt, hvad der er nødvendigt, for at underholde en kraftig Livsvirksomhed hos den unge Skabning. Naar desuagtet en anden Tro ytrer sig hos mange Folk, kan dette have sin Grund i Ukyndighed eller deri, at Melken er tynd og unærsom, eller den kan i nogle Tilfælde vise sig utilstrækkelig, fordi den ei ydes Barnet i fuldt Maal. Tyr man under saadan Mangel til anden Melk og som oftest til Komelk, bliver Følgen ofte den, at Barnet ikke trives og faar en uordentlig Fordøielse. Forklaringen herpaa er simpel og nyttig at kjende: Komelk er nemlig rigere paa Ost, fattigere paa Sukker, og derhos bliver den hurtigere sur end Kvindemelk. Naar nu Melken ved Mavesaftens Virkning 93yster sig, det vil sige, deler sig i Ost og Valle, bliver denne sidste sur, og denne melksyrlige Valle taales ei godt af den spæde og svage Mave, medens den let kan fordøies af ældre og stærkere Personer, som ere vante til flere Slags Føde. — Det er et allerede gammelt Raad, at Melk kan bevares fra at blive sur for en længere Tid, naar den strax koges ved jevn Varme og saa hældes paa Flasker, hvis Aabning lukkes med en Kork eller Prop og derpaa omgives med lidt smeltet Talg eller Vox. Forklaringen er den, at al Luft i Melken drives ud ved Kogningen, hvorved Syredannelsen forsinkes, især om Flaskerne siden bevares paa et kjøligt Sted. Vore Sømænd, der skulle gjøre lange Reiser, bruge med stor Nytte denne Fremgangsmaade, og for mangt et Hus paa Landet, hvor Kreaturene ere borte om Sommeren, kunde en saadan i Sæteren kogt frisk Melk blive til en sand Nydelse for Store og Smaa, som ofte maa savne Melken eller nyde den sur, ja ofte bedærvet og usmagelig. Ønsker man at bevare Melken frisk i længere Tid, maa den heldes paa korkede Flasker eller Krukker; disse sættes da i en Gryde med Vand, som koges i flere (4) Timer.

Naturen har visselig i Melken givet os det herligste Fødemiddel, og dets Anvendelse i en Husholdning er mangfoldig; men ogsaa denne gode Gave kan bruges paa en mindre rigtig Maade, naar vi ikke granske Naturens forskjellige Love og give Agt paa dens Lærdomme. Vil en Pleiemoder altsaa byde det spæde Barn Komelk, da bør hun koge den og blande den med lidt rent kogt Vand og Sukker, saa at den kan komme til at ligne den Melk, der er Barnets naturligste Føde. Siden er ublandet Melk den bedste. Kan en eller anden svagelig Mave ikke døie den, da tilsæt et Par Korn af vort Kjøkkensalt; thi derved bliver Melken baade lettere fordøielig og mere nærende for Blodet, som fordrer Salt, for at erholde den rette Kraft.