Vandet er en saa velsignet Frembringelse af Naturen, at vi med fuld Sandhed kunne paastaa, at uden Vand vilde Livet og 91alt Levende paa Jorden ikke være til. Det reneste Vand er det, som Himmelens Regn giver, og som senere kommer op af Jorden, uden at have opløst i sig nogen stor Mængde af Jordbundens Bestanddele. Om Vandets store Betydning for Jordens Dyrkning, for Samliv og Færsel er det ikke Meningen her at tale, da ingen er uden Kundskab herom, og enhver desuden har god Anledning til at læse mere i gode Bøger derom. Derimod kunne vi med Nytte her tænke lidt paa den heldbringende Anvendelse, som Vandet har i det huslige Hjem og til Sundhedens Bevarelse.
Det er en af alle vel kjendt Sag, hvor nødvendigt rent Vand er for vort Husstel, da vi uden dette næsten ikke kunne berede noget af vore Fødemidler eller nogen af vore Nydelser. Men neppe ved enhver saa nøie, at vi, uden videre at tænke derpaa, daglig nyde og haandtere Vand paa forskjellige Maader. Og dog er det saa, at omtrent hver eneste Ting, som vi tage i vore Hænder, indeholder Vand i større eller mindre Mængde, og at uden Vand vilde enhver af disse mange Slags Sager falde sammen og tabe sin eiendommelige Skikkelse, hvilket ogsaa ved kunstig Varme lader sig vise. Selv i vore tørreste Fødeemner udgjør Vandet en vigtig Del, og i de bløde Emner, som til Exempel i Kjød og end mere i Poteter, er Vandet tilstede i større Mængde end de faste og nærende Bestanddele. Af den hele Naturens Husholdning fremlyser det da klarligt, at uden Vand vilde intet levende Væsen kunne bestaa, og, naar det betænkes, at den største Del af Plantens Saft og af Dyrets Blod bestaar af Vand, i hvilket alle de til Ernæring og til Livsophold nødvendige Dele ere opløste, vil al Tvivl om Vigtigheden af det rene Vands Nydelse svinde. — Der gives Folk, som paastaa, at Vand er deres Natur imod, og at de derfor ei kunne drikke bart Vand, men maa have det blandet med stærkere Sager, for at have godt af det. Hvis dette bliver sagt om urent Vand, er det ganske rimeligt; thi ikke nok med, at saadant Vand kan smage ilde; det vil ogsaa kunne volde Sygdomme, om det er taget fra uren Jordbund eller i Nærheden af Steder, hvor Urenligheder fra Huset henkastes. Men naar nogen tror, at rent Vand er Naturen imod, hviler denne Tanke neppe paa en grundig Erfaring; thi Vand som Drik ved Siden af en taalelig god Mad tjener tvertimod til at bringe Liv i de indre Deles Virksomhed, ved hvilken Legemet saa at sige forynges, da nye Stoffe herved lettere udskilles af Blodet, og de brugte hurtigere gaa bort gjennem de naturlige Udsondringsveie, Hud, Lunger og Nyrer. At ikke alle Maver kunne taale Vandet lige koldt, er sikkert; men dette kan man vænne sig til eller afpasse efter Smag og Befindende.
Om Vandets Brug og Nytte som Renlighedsmiddel behøves vel ei mange Ord. Naar det ligger i den hellige Skrifts Bud, at vi skulle behandle vort Legeme som en hellig Gave, indeholder dette ogsaa en Fordømmelse af al Vanrøgt. Hudens uhindrede Uddunstning er saa vigtig en Sag til Sundhedens Vedligeholdelse, at vi bør gjøre os det til en Pligt at holde den fri for al Urenlighed. Pligten bliver snart til en Behagelighed, som enhver, der vænner sig til Renlighed, vil 92nyde godt af, og, naar den Tid kommer tilbage, at det ligesom hos vore Forfædre hører til Folkeskikken at bade og vaske Legemet Sommer og Vinter, da skal tilvisse ogsaa en stor Del af de hæslige og plagende Hudsygdomme, hvormed Folket nu er belagt, blive mere og mere sjelden. I den spæde Barndom bør Vandet ei bruges koldt; men under Fremvæxten vil det kolde Vand vise sig som et sandt Styrkningsmiddel for Huden og da være lige gavnligt for Unge og Gamle.
Hold din Stue og dine Gangklæder og Sengklæder rene! slip Lyset ind igjennem blanke Vindusruder! frygt ikke den friske Luft i det Rum, hvori du lever og sover, og begynd dine Nydelser med et Glas rent Vand om Morgenen! I disse faa Ord er en ligesaa simpel som sand Sundhedslære udtalt.