90

Vandet er en saa velsignet Frembringelse af Naturen, at vi med fuld Sandhed kunne paastaa, at uden Vand vilde Livet og 91alt Levende paa Jorden ikke være til. Det reneste Vand er det, som Himmelens Regn giver, og som senere kommer op af Jorden, uden at have opløst i sig nogen stor Mængde af Jordbundens Bestanddele. Om Vandets store Betydning for Jordens Dyrkning, for Samliv og Færsel er det ikke Meningen her at tale, da ingen er uden Kundskab herom, og enhver desuden har god Anledning til at læse mere i gode Bøger derom. Derimod kunne vi med Nytte her tænke lidt paa den heldbringende Anvendelse, som Vandet har i det huslige Hjem og til Sundhedens Bevarelse.

Det er en af alle vel kjendt Sag, hvor nødvendigt rent Vand er for vort Husstel, da vi uden dette næsten ikke kunne berede noget af vore Fødemidler eller nogen af vore Nydelser. Men neppe ved enhver saa nøie, at vi, uden videre at tænke derpaa, daglig nyde og haandtere Vand paa forskjellige Maader. Og dog er det saa, at omtrent hver eneste Ting, som vi tage i vore Hænder, indeholder Vand i større eller mindre Mængde, og at uden Vand vilde enhver af disse mange Slags Sager falde sammen og tabe sin eiendommelige Skikkelse, hvilket ogsaa ved kunstig Varme lader sig vise. Selv i vore tørreste Fødeemner udgjør Vandet en vigtig Del, og i de bløde Emner, som til Exempel i Kjød og end mere i Poteter, er Vandet tilstede i større Mængde end de faste og nærende Bestanddele. Af den hele Naturens Husholdning fremlyser det da klarligt, at uden Vand vilde intet levende Væsen kunne bestaa, og, naar det betænkes, at den største Del af Plantens Saft og af Dyrets Blod bestaar af Vand, i hvilket alle de til Ernæring og til Livsophold nødvendige Dele ere opløste, vil al Tvivl om Vigtigheden af det rene Vands Nydelse svinde. — Der gives Folk, som paastaa, at Vand er deres Natur imod, og at de derfor ei kunne drikke bart Vand, men maa have det blandet med stærkere Sager, for at have godt af det. Hvis dette bliver sagt om urent Vand, er det ganske rimeligt; thi ikke nok med, at saadant Vand kan smage ilde; det vil ogsaa kunne volde Sygdomme, om det er taget fra uren Jordbund eller i Nærheden af Steder, hvor Urenligheder fra Huset henkastes. Men naar nogen tror, at rent Vand er Naturen imod, hviler denne Tanke neppe paa en grundig Erfaring; thi Vand som Drik ved Siden af en taalelig god Mad tjener tvertimod til at bringe Liv i de indre Deles Virksomhed, ved hvilken Legemet saa at sige forynges, da nye Stoffe herved lettere udskilles af Blodet, og de brugte hurtigere gaa bort gjennem de naturlige Udsondringsveie, Hud, Lunger og Nyrer. At ikke alle Maver kunne taale Vandet lige koldt, er sikkert; men dette kan man vænne sig til eller afpasse efter Smag og Befindende.

Om Vandets Brug og Nytte som Renlighedsmiddel behøves vel ei mange Ord. Naar det ligger i den hellige Skrifts Bud, at vi skulle behandle vort Legeme som en hellig Gave, indeholder dette ogsaa en Fordømmelse af al Vanrøgt. Hudens uhindrede Uddunstning er saa vigtig en Sag til Sundhedens Vedligeholdelse, at vi bør gjøre os det til en Pligt at holde den fri for al Urenlighed. Pligten bliver snart til en Behagelighed, som enhver, der vænner sig til Renlighed, vil 92nyde godt af, og, naar den Tid kommer tilbage, at det ligesom hos vore Forfædre hører til Folkeskikken at bade og vaske Legemet Sommer og Vinter, da skal tilvisse ogsaa en stor Del af de hæslige og plagende Hudsygdomme, hvormed Folket nu er belagt, blive mere og mere sjelden. I den spæde Barndom bør Vandet ei bruges koldt; men under Fremvæxten vil det kolde Vand vise sig som et sandt Styrkningsmiddel for Huden og da være lige gavnligt for Unge og Gamle.

Hold din Stue og dine Gangklæder og Sengklæder rene! slip Lyset ind igjennem blanke Vindusruder! frygt ikke den friske Luft i det Rum, hvori du lever og sover, og begynd dine Nydelser med et Glas rent Vand om Morgenen! I disse faa Ord er en ligesaa simpel som sand Sundhedslære udtalt.

90

Vannet er en så velsignet frembringelse av Naturen, at vi med full sannhet kunne påstå, at uten vann ville livet og 91alt Levende på jorden ikke være til. Det reneste vann er det, som Himmelens Regn giver, og som senere kommer opp av jorden, uten å ha oppløst i seg noen stor mengde av jordbunnens bestanddeler. Om vannets store betydning for Jordens dyrkning, for samliv og Færsel er det ikke meningen her å tale, da ingen er uten kunnskap herom, og enhver dessuten har god anledning til å lese mer i gode bøker derom. Derimot kunne vi med nytte her tenke litt på den heldbringende anvendelse, som vannet har i det huslige hjem og til sunnhetens bevarelse.

Det er en av alle vel kjent Sag, hvor nødvendig rent vann er for vårt husstell, da vi uten dette nesten ikke kunne berede noe av våre Fødemidler eller noen av våre nytelser. Men neppe ved enhver så nøye, at vi, uten videre å tenke derpå, daglig nyte og håndtere vann på forskjellige måter. Og dog er det så, at omtrent hver eneste ting, som vi tar i våre hender, inneholder vann i større eller mindre mengde, og at uten vann ville enhver av disse mange Slags saker falle sammen og tape sin eiendommelige skikkelse, hvilket også ved kunstig varme lader seg vise. Selv i våre tørreste Fødeemner utgjør vannet en viktig del, og i de bløte emner, som til eksempel i kjøtt og enda mer i poteter, er vannet til stede i større mengde enn de faste og nærende bestanddeler. Av den hele Naturens husholdning fremlyser det da klarligt, at uten vann ville intet levende vesen kunne bestå, og, når det betenkes, at den største del av Plantens saft og av Dyrets blod består av vann, i hvilket alle de til ernæring og til livsopphold nødvendige dele er oppløste, vil all tvil om viktigheten av det rene Vands nytelse svinne. — Der gives Folk, som påstå, at vann er deres natur imot, og at de derfor ei kunne drikke bart vann, men må ha det blandet med sterkere saker, for å ha godt av det. Hvis dette blir sagt om urent vann, er det ganske rimelig; thi ikke nok med, at sådant vann kan smake ilde; det vil også kunne volde sykdommer, om det er tatt fra uren jordbunn eller i nærheten av steder, hvor Urenligheder fra huset henkastes. Men når noen tror, at rent vann er Naturen imot, hviler denne tanke neppe på en grundig erfaring; thi vann som drikk ved siden av en tålelig god mat tjener tvertimod til å bringe Liv i de indre Deles virksomhet, ved hvilken Legemet så å si forynges, da nye Stoffe herved lettere utskilles av blodet, og de brukte hurtigere gå bort gjennom de naturlige utsondringsveier, hud, lunger og nyrer. At ikke alle maver kunne tåle vannet like kaldt, er sikkert; men dette kan man venne seg til eller avpasse etter smak og befinnende.

Om vannets Bruk og nytte som Renlighedsmiddel behøves vel ei mange ord. Når det ligger i den hellige Skrifts bud, at vi skulle behandle vårt legeme som en hellig gave, inneholder dette også en fordømmelse av all vanrøkt. Hudens uhindrede utdunstning er så viktig en Sag til sunnhetens Vedligeholdelse, at vi bør gjøre oss det til en plikt å holde den fri for al Urenlighed. Plikten blir snart til en Behagelighed, som enhver, der venner seg til Renlighed, vil 92nyte godt av, og, når den tid kommer tilbake, at det likesom hos våre forfedre hører til folkeskikken å bade og vaske Legemet sommer og vinter, da skal tilvisse også en stor del av de heslige og plagende hudsykdommer, hvormed Folket nå er belagt, bli mer og mer sjelden. I den spede barndom bør vannet ei brukes kaldt; men under fremveksten vil det kalde vann vise seg som et sandt Styrkningsmiddel for huden og da være lige gavnligt for unge og Gamle.

Hold din stue og dine gangklær og Sengklæder rene! slip lyset inn igjennom blanke vindusruter! frykt ikke den friske luft i det rom, hvori du lever og sover, og begynn dine nytelser med et Glas rent vann om morgenen! I disse få ord er en likeså simpel som sann sunnhetslære uttalt.