Læreplanatlas
Tredie SkoletrinTredie Afdeling. Verden.

83. Menneskets Pligt imod Dyrene.

87

Idet Gud har givet Menneskene saa stor Magt over Naturen, saa vil han visselig kræve Regnskab for, hvorledes den af dem benyttes, især mod deres følende Medskabninger, Dyrene. Imidlertid har han indrettet sit jordiske Skaberværk med en saa forunderlig Visdom, at, dersom Menneskene udøve sit Herredømme med Uklogskab, Grusomhed, Begjerlighed og kortsynet Egennytte, ville allerede her i Livet enten de selv eller deres Efterkommere høste Mangel og Lidelser som uundgaaelig Straf for saadan Handlemaade. Saaledes er det gaaet den vilde, dovne, grusomme og graadige Indianer, som blot finder sin Lyst og Glæde i at dræbe sit Lands spiselige Dyr, enten han saa trænger til dem, for at mætte sin Hunger, eller ikke. Ofte fælder han de vilde Oxer i tusindvis, blot for at kunne fraadse i deres lækre Tunger, men lader alt det øvrige ligge til Bytte for Ulve og Gribbe. Efterat Indianerne ved Hjælp af Europæernes Vaaben og af Hesten, som ogsaa er bragt fra Europa til Amerika, kan dræbe hundrede Dyr ligesaa let og hurtig, som de før kunde dræbe ti, har denne vederstyggelige Ødelæggelse formindsket de vilde Oxers Antal saa meget, at de ubetænksomme Indianere nu ofte mangle Føden og dø en elendig Hungersdød.

Ingen af de Dyrearter, som høre til Pattedyrene og Fuglene, taaler en saadan Forfølgelse, uden at deres Antal formindskes, ja selv mange af de frugtbare Fiskesorter kan ved Menneskenes Redskaber fanges i saadan Mængde, at nogle Vasdrag næsten blive fisketomme. Begjerligheden har drevet Fiskerne til at binde sine Garn og Net eller Vad saa finmaskede, at den Yngel, der endnu er saa godt som unyttig til Føde, i hundredetusindvis opfiskes og gaar tilspilde; ofte fanges ogsaa de voxne Fiske i Legetiden, førend de har gydt sin 88Rogn. Paa denne Maade ere mange af vore fordum laxerige Elve nu blevne laxefattige.

De sørgelige Erfaringer, som selv de mest oplyste Menneskesamfund i denne Henseende har gjort, har ogsaa tilsidst nødt dem til ved Love at sætte en Dæmning mod de Ulykker, som truede dem ved en saa ubetænksom uindskrænket Udøvelse af Menneskenes Magt saavel over Dyrene som Væxterne. Ogsaa i vort Land har man været nødt til at give Fredningslove, for at hindre den altfor store Formindskelse eller fuldkomne Udryddelse af nogle for os nyttige Pattedyr, Fugle og Fiske, samt Love, som skulle hindre den altfor store og for Landets fremtidige Velfærd farlige Ødelæggelse af de for vort kolde Jordstrøg saa høist fornødne Skove.

Dersom vi ville vise os som kloge, sparsomme og fremsynte Husholdere og Forvaltere af de Gaver, som Gud har skjænket os i de levende Skabninger, over hvilke han har givet os Herredømmet, da maa vi ret søge at lære deres Natur og Egenskaber at kjende, for at vi ikke ved vor egen Ukyndighed skal komme til at forspilde disse Gaver baade for os selv og de kommende Slægter, som ellers med Rette ville kunne klage over sine Forfædres rovgjerrige Feilgreb, hvis Følger de maa bære.