70. Søfuglen.
En Vildand svømmer stilleVed Øens høie Kyst;De klare Bølger spilleOmkring dens rene Bryst.
En Jæger gaar og bøierSig i den steile UrOg skyder saa for LøierDet smukke Kreatur.
Og Fuglen kan ei drageTil Redens lune Skjød,Og Fuglen vil ei klageSin Smerte og sin Nød.
Og derfor taus den dukkerDybt i den mørke Fjord,Og Bølgen kold sig lukkerOg sletter ud dens Spor.
I Søens dybe GrundeGror Tangen bred og frisk;Derunder vil den blunde,Der bor den stumme Fisk.
70. Søfuglen.
En Vildand svømmer stilleVed Øens høye kyst;De klare bølger spilleOmkring dens rene bryst.
En Jæger går og bøyerSig i den steile UrOg skyder så for løyerDet smukke Kreatur.
Og Fuglen kan ei draTil redets lune Skjød,Og Fuglen vil ei klageSin smerte og sin nød.
Og derfor taus den dukkerDypt i den mørke fjord,Og Bølgen kald seg lukkerOg sletter ut dens spor.
I Søens dype grunnerGror Tangen bred og frisk;Derunder vil den blunde,Der bor den stumme fisk.