Den næste Dag benytte vi det vakre Veir til at gjøre os bekjendt med Ægværet og dets vingede 74Beboere. Øen, hvorpaa Handelsstedet ligger, er den største i Været, flad og myrlændt med enkelte smaa Bjergnabber hist og her. Dog blive disse paa den fra Husene længst bortliggende Del af Øen mere sammenhængende. Paa et enkelt Punkt hæve de sig saa høit, at man har en bekvem Udsigt over hele Været. Allerede nærmest omkring Husene træffe vi mange af de graabrune Ederhunner. De ligge paa sine 4—5 olivengrønne Æg i sine Reder, fyldte med den kostbare Ederdun. Redet er, ligesom de fleste andre Søfugles, kun en simpel Fordybning i Marken, oftest mellem Stene eller smaa Ujævnheder i Grunden, saa at de mindre let falde i Øinene. — I Almindelighed blive vi ikke Fuglene var, før med det samme vi ere komne dem paa nogle faa Skridt nær. Da først reise de sig af Redet, spadsere med sin klodsede, vraltende Gang ganske langsomt et kort Stykke bort og blive derpaa staaende, for at se paa os, indtil vi ere gaaede forbi.
Vor Vært kjender temmelig nøie alle de Ederhunner, der opholde sig nærmest omkring hans Bolig. Han viser os flere af dem; de ere saa tamme, at de, naar vi gaa lidt forsigtig tilværks, lade sig klappe af os paa Ryggen, medens de ligge paa Redet.
Ederfuglens Kjød er tranet og følgelig mindre tjenligt til Menneskeføde. Langt værdifuldere er derimod dens bløde, elastiske Dun, som den aarlig plukker af sig i Mængde, for dermed at udfylde sit Rede. Naar Ungerne ere udklækkede, samles Dunen og renses for den Urenlighed, som findes i den. Da Ederfuglen snart i stort Antal samler sig hen til de Steder, hvor den fredes, er det nylig ved Lov bleven forbudt at skyde eller paa anden Maade dræbe den nordenfor Namsos. Ederfuglen er almindelig langs hele den norske Kyst, og, dersom den blev fredet, vilde den snart overalt blive ligesaa spag og tam som i Nordland.