Læreplanatlas
Tredie SkoletrinIII. Norges Kyststrækning og dens Dyreliv.

67. Rok. Nordishavet.

71

Snart have vi Vaagekallen og med den Rosserne bag os, og Vinden blæser atter jevnt ud gjennem Sundet. Men, som den allerede er bleven betydelig stærkere, end da vi reiste ud, saa øger den fremdeles hurtig paa, og med korte Mellemrum 72sættes en Klo efter den anden paa Baaden, idet Høvedsmanden for hver Gang med høi og klar Stemme kommanderer: „Drag Kloa og træd op i“ (nemlig i den næste Klo). Kun 3 Fjerdingsvei fra Henningsvær styre vi saaledes allerede med 3 Klør tilbords ind mellem en Samling af lave og tildels græsbevoxede Smaaøer, der tilhøre det nærliggende Handelssted Lyngvær og danne et af de bedste Ægvær i Lofoten. Saa morsomt det ogsaa kunde være for en Stund at gaa iland og se os lidt nærmere omkring paa Været, saa falder det dog ingen af os ind under den stærke Fart, som vi nu have, at tænke paa noget Ophold. Vi lade os derfor nøie med under Forbifarten at dele vor Opmærksomhed mellem den hurtige Seilads og den store Mængde Fugle, hvoraf vi paa alle Kanter se os omgivne, indtil vi atter ere komne ud af Været.

Bestandig tiltager Vinden i Styrke, og det begynder smaat at ryge af Bølgetoppene. Den fjerde Klo sættes, og Skydsfolkene trække sine Skindstakke over Hovedet. Nu blæser Stormen Toppen væk af Bølgerne, som derved atter udjævnes, og snart staar hele Søen som i en sammenhængende Røg. Det er nu bleven, hvad Nordlændingerne kalde „Rok- eller Sørok“ (d. e. Sørøg). Den femte og sidste Klo drages. For den øverste smale Strimmel af Seilet render Baaden, styret af en sikker Haand, med rasende Fart gjennem Vandet, som skummende og brusende kløver sig for dens høie og skarpe Stavn. — Med denne Seilads gjøre vi ikke Veien lang til Handelsstedet Gimsøsand ved Enden af Gimsøstrømmen. — Vi ere glade ved at kunne lande i god Behold, eftersom det i saadant Veir ikke er at tænke paa længere at fortsætte Reisen.

I Gimsøsand blive vi liggende veirfaste, indtil Stormen har lagt sig, og styre nu udenom Gimsøen og det fremspringende Forbjerg Kvalnæsaxelen til Handelsstedet Borgevær, der ligger paa en talrig Gruppe af Smaaøer udenfor Vestvaagø. — Da der ingen Skjær eller Øer findes mellem Gimsøsand og Borgevær, have vi under denne Reise paa et Stykke af 2 Mile hele Nordishavet staaende lige ind paa os. Det er første Gang du ser det umaadelige Hav ligge udbredt for dig i en saa vid Strækning, der omfatter mere end den halve Synskreds. Det er et Syn, som uimodstaaelig fængsler dig og opfylder dig med en paa en Gang opløftende og nedtrykkende Følelse, som du til samme Tid baade ønsker at fastholde og at kunne løsrive dig fra.

Det er dig næsten, som du var ene i hele den uendelige Verden. Og dette Indtryk forsvinder ikke, men bliver snarere forstærket ved Synet af en Sildehval, der tumler sig om paa den umaadelige Flade, snart nærmere ved, snart fjernere fra, indtil du endelig ser den dukke nogle Gange op langt ude mod Horisontens yderste Rand, for ikke mere at komme tilsyne.

Vi bruge 4 Timer paa Veien fra Gimsøsand til Borgevær; men, førend vi ere komne halvveis, begynde vi at føle Havets Ensformighed trættende og længes efter mere afvexlende Omgivelser. Vi ere derfor særdeles vel tilmode ved Synet af Borgeværets utallige Skjær og Smaaøer. Inden kort Tid have vi naaet Indløbet.