Skovdriften udgjør især i Hamar og Kristiania Stift og den østlige Del af Kristiansands Stift en vigtig Næringsvei. Ogsaa i det Nordenfjeldske, fornemmelig i nordre Throndhjems Amt, sysselsættes en Mængde Mennesker med Skovdrift. Hvad der især skaffer Landet en betydelig Indtægt af denne Næringsvei, er Gran- og Furutræernes Skur til Planker og Bord, som i stor Mængde (omtrent 300,000 Læster) udskibes til England og Frankrige. En Mængde Trær bliver desuden hugget til Ved eller brændt til Kul, og en stor Del anvendes til Hus- og Skibsbygning, Gjerder o. s. v. Af Fururødderne brændes Tjære. Flere Løvtræers Bark bruges i Garverierne, og Birkens Næver til Tagtækning, Træerne selv til Brændsel, Husgeraad og Redskaber. Ved denne Næringsvei komme Vasdragene til god Nytte; thi ved Hjælp af dem flødes Tømmeret saa nær til Udskibningsstederne som muligt; der skjæres det til Planker og Bord paa Sage, som drives med Vandkraft, men i den senere Tid ogsaa med Dampkraft. Man anslaar Sagproduktionens Værdi til omtrent 4 Millioner Speciedaler. Men Norges Skove ere længe drevne paa Rov, det vil sige, man har, for i Hast at faa Penge, hugget ned baade de gamle og de unge Træer; derfor vil rimeligvis vore nærmeste Efterkommere finde denne Næringsvei meget indskrænket, ja flere Bygdelag ville blive ubeboelige, naar de med Tiden miste sine Skove ved denne uforstandige Hugst.

Træerne behøve mindst 50 Aar til at naa sin fulde Væxt som Gavntræ, og paa veirhaarde, høitliggende Steder kan Skoven, naar den engang er bortryddet, ikke voxe op igjen, da de unge Skud intet Ly har. Nu prøver nok Landsstyrelsen paa at frelse, hvad frelses kan, ved Love og andre Foranstaltninger; men, kommer ikke dette med det første istand og begynder at virke, staar Skoven i Fare for at ødelægges. — I Skovene færdes Vildtet. Dette tjener os ikke blot til Næringsmiddel, men ogsaa til Beklædning og Bedækning; thi mange Dyrs Skind 31skaffer os ypperligt Pelsværk. Dog er Jagten ingen Mands eneste Næringsvei hos os. Til dens Opkomst har man i den senere Tid givet Love, som frede Vildtet i Yngletiden. Saadanne fredede Dyr ere alslags Hjort, Bæver, Hare og de nyttigste Fugle. Det er en Skam, at saa mange overtræde disse Love og skyde Vildtet i Utide, og ligesaa stor Skam er det, at Byfolk og Lækkermunde kjøbe Vildt, som er skudt i ulovlig Tid. For Udryddelse af norske Rovdyr: Graaben, Bjørn, Gaupe og Jerv, Ørn, Høg o. fl. er sat Præmie.

Bergværksdriften i Norge er langtfra saa betydelig, som man skulde vente. Hidindtil har man kun fundet faa Bjerge, der indeholde nyttige Metaller. Sølvværket paa Kongsberg, nogle Kobberværker, hvoraf det paa Røraas er det vigtigste, 15 Jernværker og et Blaafarveværk paa Modum er det Hele. Sølvværket drives for Statens Regning og giver i de senere Aar et Overskud af henved et hundrede Tusinde Daler aarlig. Det hele aarlige Udbytte af Bergværksdriften anslaaes til omtrent en Million Spd. — Af nyttige Stenarter have vi adskillige, saasom Kvernsten fra det Throndhjemske, Brynesten, Skifersten, Granit, Klæbersten, Kalk og Cement. Dog er Indtægten heraf ikke saa særdeles betydelig.

Skogdriften utgjør især i Hamar og Kristiania Stift og den østlige del av Kristiansands Stift en viktig næringsvei. Også i det Nordenfjeldske, fornemmelig i nordre Throndhjems Amt, sysselsettes en mengde mennesker med skogdrift. Hva der især skaffer landet en betydelig inntekt av denne næringsvei, er Gran- og furutrærnes skur til planker og bord, som i stor mengde (omtrent 300,000 lester) utskipes til England og Frankrige. En Mængde trær blir dessuten hugget til Ved eller brent til kull, og en stor del anvendes til Hus- og skipsbygning, gjerder o. s. v. Av Fururødderne brennes tjære. Flere løvtrærs bark brukes i garveriene, og Birkens never til Tagtækning, trærne selv til brensel, husgeråd og redskaper. Ved denne næringsvei komme vassdragene til god nytte; thi ved hjelp av dem fløtes tømmeret så nær til utskipningsstedene som mulig; der skjæres det til planker og bord på Sage, som drives med vannkraft, men i den senere tid også med dampkraft. Man anslår Sagproduktionens verdi til omtrent 4 Millioner Speciedaler. Men Norges skoger er lenge drevne på Rov, det vil si, man har, for i hast å få penger, hugget ned både de gamle og de unge trær; derfor vil rimeligvis våre nærmeste etterkommere finne denne næringsvei meget innskrenket, ja flere bygdelag ville bli ubeboelige, når de med tiden miste sine skoger ved denne uforstandige hugst.

Trærne behøve minst 50 år til å nå sin fulle vekst som Gavntræ, og på værharde, høytliggende steder kan skogen, når den engang er bortryddet, ikke vokse opp igjen, da de unge skudd intet ly har. Nå prøver nok Landsstyrelsen på å frelse, hva frelses kan, ved Love og andre Foranstaltninger; men, kommer ikke dette med det første i stand og begynner å virke, står skogen i fare for å ødelegges. — I skogene ferdes viltet. Dette tjener oss ikke blot til næringsmiddel, men også til bekledning og bedekning; thi mange Dyrs skinn 31skaffer oss ypperlig pelsverk. Dog er jakten ingen Mands eneste næringsvei hos oss. Til dens oppkomst har man i den senere tid gitt Love, som frede viltet i yngletiden. Sådanne fredede dyr er alle slags Hjort, bever, hare og de nyttigste fugler. Det er en skam, at så mange overtre disse Love og skyde viltet i Utide, og likeså stor skam er det, at byfolk og lekkermunner kjøpe vilt, som er skudt i ulovlig tid. For utryddelse av norske rovdyr: Graaben, Bjørn, gaupe og jerv, Ørn, Høg o. fl. er satt premie.

Bergverksdriften i Norge er langtfra så betydelig, som man skulle vente. Hidindtil har man kun funnet få Bjerge, der inneholde nyttige metaller. Sølvverket på Kongsberg, noen Kobberværker, hvorav det på Røraas er det viktigste, 15 Jernværker og et blåfargeverk på Modum er det hele. Sølvverket drives for Statens regning og gir i de senere år et overskudd av henved et hundre tusen daler årlig. Det hele årlige utbytte av bergverksdriften anslåes til omtrent en million Spd. — Av nyttige Stenarter har vi adskillige, saasom kvernstein fra det Throndhjemske, brynestein, Skifersten, granitt, kleberstein, kalk og sement. Dog er inntekten heraf ikke så særdeles betydelig.