Agerbruget er en af Norges vigtigste, ja paa en Maade den allervigtigste Næringsvei; thi den største Del af Landets Befolkning sysler med den. Dermed er ikke sagt, at det er den fordelagtigste, eller den Næringsvei, som er mest overensstemmende med Landets naturlige Beskaffenhed i det Hele taget, ligesaalidt som man tør sige, at det overalt i Landet drives paa den forstandigste Maade. — Ukyndighed, slette Redskaber, seig Vedhængen ved det Gamle, den Uvane at dyrke Korn paa Steder, hvor det ikke er aarvist — alt dette viser, at Agerbruget hos os staar paa et lavere Standpunkt, end det burde, skjønt man ikke tør negte, at det Aar for Aar gaar fremad idetmindste paa nogle Kanter af Landet. Fornys indeholdt Norge ikke mere end omtrent 50 geogr. Kvadratmile dyrkbart Land.
De Kornsorter, der almindelig dyrkes i Landet, er Havre, Byg, Rug og en Del Hvede samt Ærter. Havren er den almindeligste, undtagen i Fjeldbygderne østenfjelds og i Fjordbygderne vestenfjelds, hvor Byg helst dyrkes. De bedste Kornegne findes i Kristiania og Hamar Stift, fornemmeligen i Fogderierne i Smaalenenes og Akershus Amter, samt i Hedemarkens Fogderi, der ikke alene kan brødføde sig selv, men ogsaa i gode Aaringer afsætte 50—60,000 Tønder. Ringerike, Hadeland, Thoten, Grevskaberne, Lister, Jæderen og endel af Ryfylke brødføder ogsaa sig selv. De til Throndhjemsfjorden stødende Egne, især Stør- og Værdalen, Orkedalen samt den nedre Del af Guldalen, ere ogsaa selvhjulpne, ja kan i gode Aaringer afsætte en Del. Men endnu indføres der Aar om andet fra Udlandet, fornemmelig fra Danmark, Tyskland og Rusland, over en Million Tønder Korn, og det er tungt at vide, at mange tusinde Tønder brændes til Brændevin eller brygges til Øl.
Af Rodfrugter dyrkes især Potetes, ofte i altfor stor Mængde, og det Værste er, at Størstedelen af denne Frugt gaar i Brændevinskjedelen. Af Rod- og Havefrugter forøvrigt, saasom Kaalrabi, Næper, Gulerødder og Kaal dyrkes langtfra saa meget, som der burde, skjønt de trives næsten overalt godt, og afgive en sund og nærende Føde baade for Mennesker og Dyr. Dog maa man sige, at der i den sidste Tid anvendes større Iver og Omhyggelighed med Dyrkningen af disse nyttige Produkter. — Værdien af Agerbrugets Frembringelser anslaaes til omtrent otte Millioner Speciedaler.