Langs Middelhavets Kyst i Vest strakte sig Filisterlandet, som kun i korte Tidsrum var undertvunget af Israels Børn. Blandt dets 5 Hovedstæder er især at mærke Gaza, der omtrent har beholdt sit gamle Navn. Den er en ikke saa ubetydelig Handelsstad. Nu er Husene for det meste byggede nedenunder den Haug, hvor de laa i gamle Dage. Vakre Haver findes der endnu. Nordenfor ligger Askalun, det gamle Askalon, hvor Gotfred af Bouillon og en anden Korsfarer-Høvding, Rikard Løvehjerte fra England, til forskjellige Tider vandt glimrende Seire. Ogsaa Asdod, der ligger endnu længer mod Nord og lidt længer fra Kysten, har omtrent sit gamle Navn (Esdud). Den ligger som i en Skov paa Toppen af en græsrig Haug. Filisterne var et paa sin Vis udviklet Krigs- og Handelsfolk, der talte omtrent samme Sprog som Israels Børn, men vare dog blandt disses stadige Fiender. Navnet betød simpelt hen „Fremmede,“ og det var efter dem, at Jødeland fra de ældste Tider kaldtes Palæstina. De havde forskjellige Afguder, hvoriblandt Fiskeguden Dagon især dyrkedes i Gath, og Beel-Sebul havde sin Helligdom i Ekron, som laa længere i Nord og endnu mere inde i Landet end Asdod.
Strax nordenfor Filisterlandet ligger Jaffa eller Joppe, den nordligste By af nogen Navnkundighed ved Middelhavet, førend man kommer til Grændsen mellem Judæa og Samarias Land. Nu har den kun 5000 Indbyggere; men før var den meget større; den ligger paa Nordsiden af et Forbjerg, som springer ud i Middelhavet, er omgiven med Haver og har en deilig Udsigt. Her var det, at Apostelen Peder i Simon Garvers Hus fik Bud fra Kornelius; her er Landingsstedet for Pilegrime; hid stevnede saa mangt et Skib med Korsfarere inden Borde, og herfra gaar den almindelige Vei fra Middelhavet til Jerusalem.