Læreplanatlas
Andet SkoletrinFjerde Afdeling. Kirken.

188. Bethlehem.

171

Gaar man ud af Jaffa-Porten i Sydvest og kommer ned i Hinnomsdal, da har man ogsaa paa Sydsiden af Dalen et Bjerg, ligesom man har Zions-Bjerget paa Nordsiden. Dette Bjerg kaldes „det onde Raads Bjerg,“ fordi Kaifas der skal have havt sit Landsted, hvor det onde Raad om at aflive Frelseren skal have været holdt. Vestenom det Bjerg gaar mod Syd den lige Vei til det Sted, som aldrig glemmes, saalænge der tales og synges om „Barnet født i Bethlehem.“ Det er to Timers Vei, man har at gaa, og paa en Høide derimellem ligger Elias-Klostret, hvor Elias skal have ønsket sig Døden, da han flygtede for Jesabel. Fra dette Punkt har man Udsigt baade til Jerusalem mod Nord og til det høitliggende Bethlehem mod Syd. Paa Sydsiden af Klostret paa en øde Plet findes Rakels Grav, Stam-Moderens, der græd over sine Børn og vilde ikke lade sig trøste. Selve Bethlehem, som før kaldtes Efrata (Frugtbarhed), svarer vel endnu med Vingaardene og Frugttræerne opefter Bjerget, 172hvorpaa den ligger, til sit ældste Navn; men Navnet Bethlehem, som betyder Brødhus, minder os endnu mere om, at det var her „det Livsens Brød kom ned fra Himlen, for at give Verden Liv.“ Smaa-Bække risle ned mellem Haverne over Bjergsiden. Byen, der tæller 3000 Indbyggere, er omgiven af Mure, og mærkeligt er det, at den er kun beboet af „Kristne,“ da Mohamedanernes Kvarter efter et Oprør blev ryddet. Ved den østlige Ende af Byen ligger det latinske Kloster, der ser ud som en Fæstning, og ved Siden deraf Christi Fødsels Kirke, som ogsaa kaldes Marias Krybbe-Kirke. Denne ældgamle, prægtige Bygning med sine Marmor-Støtter og Silke-Forhæng staar i Korsform paa en Klippe, og i Hulen nedenfor skal Stalden og Krybben have været. Dette synes vel underligt for os; men endnu den Dag i Dag er det ikke sjeldent, at man der sætter Kvæget ind i de Huler eller Grotter, hvoraf Palæstina næsten allevegne er opfyldt. Indgangen var naturligvis fordum udenfra; men for at undgaa Fiendevold, er den Indgang tilmuret, og nu stiger man ned fra Kirkegulvet omtrent 12 Fod. Klippevæggene ere for Størstedelen bedækkede med Plader af Marmor og andre slebne Stene, hvori Skinnet fra 32 Lamper underligt bryder sig. Hoved-Kammeret nede i Grotten, som indeholder Fødsels-Stedet, Krybbepladsen og de hellige tre Kongers Tilbedelses-Sted, naar henved 2 Mandshøider og holder 15 Skridt i Længden og 15 Skridt i Bredden. Over Fødselsstedet blinker en Stjerne af Sølv, og omkring den er skrevet paa latinsk Tungemaal: Her er Jesus Christus født af Jomfru Maria.