Læreplanatlas
Andet SkoletrinFjerde Afdeling. Kirken.

185. Jordans Flod.

169

Jordans Flod gaar først gjennem Merom-Søen, hvis Bredder ere tykt bevoxede med Siv og tjene til Opholdsted for Slanger og Vildsvin. I rivende Fart løber den saa videre vel et Par Mils Vei ind i den navnkundige Genezareth Sø, (det galilæiske Hav, Søen ved Tiberias), der endnu dels kaldes Kinnereth, dels Tabarje-Søen. Dens Bredder ere Kalkstens-Bjerge, der imidlertid ikke ere nøgne for al Plantevæxt, og selv paa Tinderne af dem sees enkelte Træer oppe imod Synskredsen. De fem Kløfter, som skjære sig ned mellem Klipperne, ere meget frugtbare, ligesaa de Smaalstrøg af Stranden, hvor Byer enten ligge eller have ligget. Ved Flodens Udløb af Genezareth-Søen har Jordans-Dalen en af sine rigeste Græsgange, og Reisende have havt sin Lyst af at se hele Hjorde svømme over Floden. Paa Strækningen mellem Genezareth Sø og det døde Hav var Bethabara det mærkeligste Sted; her døbte Johannes. — Ved Gilgal, lidt længere nede, gik Israels Børn tørskoede over, da Vandene vege for Jehovas Ark. Hvor mangen Korsfarer og Pilegrim, selv fra det høie Norden, har ikke gjennem Middelalderen badet sig her eller i Nærheden! Selv i de nyeste Tider bliver Jordan, især ved Paasketider, gjæstet af store Pilegrimsskarer af hver Alder og af hvert Kjøn. De komme fra Afrika i Syd og fra Rusland i Nord til den selvgjorte Døbelse. Ved Solens Opgang over Abarim-Bjergene hinsides det døde Hav, ser man da Pilegrimene dels stige, dels styrte sig ned i Floden. Den Klædning, hvori de dykke sig, gjemmes gjerne til Ligklæde, og Jordans-Vandet føre de med sig paa Flasker til de fjerneste Steder.