158

Dyrerigets fjerde Række dannes af de Dyr, hos hvilke Legemets fornemste Redskaber ordne sig som Straaler omkring et Midtpunkt; de kaldes derfor Straaledyr.

Til denne Række høre de Straaledyr, i hvis Hud afsættes Kalk, som enten danner tæt forbundne større Plader eller mindre Stykker, spredte i Huden. Deres Overflade er ofte ujævn af Knuder og Pigge, hvorfor de kaldes pighudede Straaledyr. Herhen høre Søæblerne eller Kraakebollerne, som ogsaa formedelst sine mange spidse Pigger kaldes Søpindsvin. De ere enten kugle- eller ægformige. Munden sidder paa Undersiden, og Gatboret oftest paa Oversiden; fine Rør, som ende sig i en Sugeskive, ere ordnede i fine Straaler og træde ud af Kalkskallet gjennem fine Aabninger. Disse Rør kan Dyret efter Behag forlænge og forkorte. Naar det vil bevæge sig, udstrækker det Rørene paa den Side, hvor den vil hen, og fæster dem til faste Gjenstande. Naar den nu forkorter Rørene, uden at slippe Taget, trækkes Legemet hen mod Sugeskivernes Fæstepunkter. Mange af disse Dyr kan ogsaa flytte sig ved at bevæge Piggene. Hos Søstjernerne eller Korstroldene sees Straaleformen tydeligst. De har Munden og Rørfødderne paa Undersiden. I Havet hos os findes mange Slags Søstjerner, hvoraf nogle ere meget vakre; især en Sort, hvis Straaler forgrene sig, saa at Midtskiven er omgiven af en prægtig Krands af Grene. Søpølserne ere langagtige, med Munden i den ene Ende omgiven af buskede Fangarme, som Dyret kan trække ind i Kroppen. Da Huden hos de fleste kun indeholder smaa spredte Kalkkorn, saa kan Legemet udvides og forkortes, hvorved de langsomt krybe omkring paa Havbunden.

En anden Klasse Straaledyr kaldes Polyper. En Afdeling af disse har en Kropshule, i hvilken er fra Mundaabningen af ophængt en nedad aaben Sæk. Rummet mellem denne Sæk og Kropshulens indre Væg er med Hudvægge delt i Rum, som opad ende sig i hule, i Enden tilspidsede og lukkede Rør, som staa rundt om Munden og kaldes Fangarme. Naar Dyret fylder Rummene med Vand, som det trykker ind i Rørene, forlænges disse; men det kan ogsaa gjøre dem meget kortere, ja endog trække dem ganske ind i Legemet. Fangarmenes Antal er enten otte, tolv eller flere. I Havet ved vore Kyster findes mange Sorter af de store prægtige Søanemoner, der se ud som 159Blomster og sidde fast ved Stene med en bred Fodskive, hvormed de ogsaa kunne krybe omkring; men dette sker saa langsomt, at man knapt kan mærke det. Med udstrakte Arme og aaben Mund sidder den færdig til at fange de Dyr, som komme svømmende og røre ved en af Armene, hvormed de ligesom med engang lammes af en brændende Saft, der virker paa dem som en heftig Gift. Det grebne Bytte bliver nu ført ned i Mavesækken, som snører sig sammen om det, opløser det og udkaster det Ufordøielige gjennem Munden. Søanemonerne leve enkeltvis; men de fleste Polyper sidde sammen og danne de Samlag, som vi kalde Koraller eller Søtræer. De enkelte Dyr i Samlaget ere fremkomne, det ene af det andet, ligesom Knopperne og Blomsterne paa et Træ. Af den Kalk, som Søvandet og deres Næringsmidler indeholde, dannes dels indvendige Kalkaxer, dels faste Omgivelser for de bløde Smaadyr. I de varme Have formere de sig stærkt og danne Koralbanker, som ere yderst farlige for Seiladsen, men som ogsaa give Anledning til Dannelsen af nye Øer. Hos en Sort Koral, som findes i Middelhavet, er Kalkaxen vakker blodrød, saa at den anvendes til Smykker. En anden Afdeling mangler særskilt Mavesæk, og Fangarmene ere ikke hule. Herhen hører Ferskvandspolypen, som er bleven bekjendt ved sin Seiglivethed; thi den kan skjæres i flere Stykker, og hvert af dem vedbliver at leve og voxer ud til en fuldstændig Polyp. I Havet findes mangfoldige Sorter, som leve i Samlag ligesom Korallerne og se ud som fine grenede Planter. Nolge af disse Sorter frembringe de fritsvømmende, gjennemsigtige Skabninger, som hos os kaldes Manæter, Gopler og Kobbeklyser, hvoraf nogle kunne blive meget store. Disse fritsvømmende Dyr lægge Æg, hvoraf fremkomme bitte smaa Dyr, som først svømme omkring ved Hjælp af sine Fimrehaar, derefter sætte sig fast og forvandles til Polyper, som tilsidst ved Knopskydning atter frembringe Manæter. Vor Landsmand, Professor Sars, har gjort sig berømt ved sine mange Undersøgelser af disse og andre Smaadyr, som leve i Havet.

Femte Række. Infusions- eller Paagydningsdyr.

165. Efterat man havde opfundet de stærke Forstørrelsesglas, som man kalder Mikroskoper, opdagede man en Mængde Dyr og Planter, som vare usynlige for det blotte Øie. Nogle Sorter ere saa smaa, at hundrede tusinde kan rummes i en Vanddraabe. Uagtet disse Skabningers ringe Størrelse er deres Mængde saa uhyre stor, at Skallerne af nogle Sorter har dannet svære Banker og Lag under Vandet. Da nu disse ved Jordskorpens Hævninger ere komne op over Vandet, vise de sig som Bjerge. Kridtet og Polerskiferen bestaar af saadanne Smaadyrs Skaller. Alt Vand, hvori der findes opløste Dele af Planter eller Dyr, indeholder saadanne Smaadyr. Saasnart den mindste Fugtighed er tilstede i deres Indre, kan de leve, omendskjønt man ikke mærker nogen Bevægelse hos dem. I denne Tilstand kan de som andet fint Støv svæve om i Luften og derved komme til at falde i Vand, hvorved de atter indsuge den Vædske, som er nødvendig til en fri Brug af deres 160Redskaber, samt til deres Formerelse, som sker baade ved Deling og Æg, og i kort Tid er Vandet opfyldt med Smaadyr, dersom det indeholder tilstrækkelig Næring for dem. Da man ikke kjendte disse Skabningers Seiglivethed, troede man, at de fremkom af sig selv, og at Gud saaledes fremdeles vedblev at skabe her paa Jorden; men nu tro nok de fleste, at alle disse Skabninger ere Afkom af de Sorter, som Gud engang har skabt.

Man har givet alle mikroskopiske Dyr en fælles Benævnelse, nemlig Infusions- eller Paagydningsdyr, fordi man især fandt dem i Vand, som var gydt paa døde Dele af Planter eller Dyr.

Havsvampene regnes ogsaa til Dyrene, og til dem, som leve i Samlag; men de enkelte Dyr i Samlaget smelte ligesom sammen i det tynde Slim, der i sit Indre danner et Net eller Maskeværk af bøielige Traade. Naar det dyriske Slim er bortskyllet ved Udblødning i Ferskvand, har man Maskeværket tilbage, og dette sælges under Navn af Vadskesvamp.

158

Dyrerigets fjerde rekke dannes av de dyr, hos hvilke Legemets fornemste redskaper ordne seg som stråler omkring et midtpunkt; de kalles derfor stråledyr.

Til denne rekke høre de stråledyr, i hvis hud avsettes kalk, som enten danner tett forbundne større plater eller mindre stykker, spredte i huden. Deres overflate er ofte ujevn av knuter og pigge, hvorfor de kalles pighudede stråledyr. Herhen høre sjøeplene eller kråkebollene, som også formedelst sine mange spisse pigger kalles sjøpiggsvin. De er enten kugle- eller ægformige. Munnen sitter på undersiden, og Gatboret oftest på oversiden; fine Rør, som ende seg i en Sugeskive, er ordnede i fine stråler og tre ut av Kalkskallet gjennom fine åpninger. Disse Rør kan dyret etter behag forlenge og forkorte. Når det vil bevege seg, udstrækker det rørene på den side, hvor den vil hen, og fester dem til faste gjenstander. Når den nå forkorter rørene, uten å slippe taket, trekkes Legemet hen mot Sugeskivernes festepunkter. Mange av disse dyr kan også flytte seg ved å bevege piggene. Hos sjøstjernene eller korstrollene sees stråleformen tydeligst. De har munnen og rørføttene på undersiden. I havet hos oss finnes mange Slags sjøstjerner, hvorav noen er meget vakre; især en Sort, hvis stråler forgrene seg, så at Midtskiven er omgitt av en prektig krans av grener. Sjøpølsene er langaktige, med munnen i den ene ende omgitt av buskete fangarmer, som dyret kan trekke inn i kroppen. Da huden hos de fleste kun inneholder små spredte Kalkkorn, så kan Legemet utvides og forkortes, hvorved de langsomt krype omkring på havbunnen.

En annen klasse stråledyr kalles polypper. En avdeling av disse har en kroppshule, i hvilken er fra munnåpningen av opphengt en nedad åpen sekk. Rommet mellom denne sekk og kroppshulens indre vegg er med hudvegger delt i Rum, som oppad ende seg i hule, i enden tilspissede og lukket Rør, som stå rundt om munnen og kalles fangarmer. Når dyret fyller Rummene med vann, som det trykker inn i rørene, forlenges disse; men det kan også gjøre dem meget kortere, ja endog trekke dem ganske inn i Legemet. Fangarmenes antall er enten åtte, tolv eller flere. I havet ved våre Kyster finnes mange sorter av de store prektige sjøanemoner, der se ut som 159blomster og sitte fast ved Steiner med en bred fotskive, hvormed de også kunne krype omkring; men dette skjer så langsomt, at man knapt kan merke det. Med utstrakte Arme og åpen munn sitter den ferdig til å fange de dyr, som komme svømmende og røre ved en av armene, hvormed de likesom med engang lammes av en brennende saft, der virker på dem som en heftig gift. Det grepne bytte blir nå ført ned i mavesekken, som snører seg sammen om det, oppløser det og utkaster det Ufordøielige gjennom munnen. Sjøanemonene leve enkeltvis; men de fleste polypper sitte sammen og danne de Samlag, som vi kaller koraller eller sjøtrær. De enkelte dyr i Samlaget er fremkomne, det ene av det andre, likesom knoppene og blomstene på et tre. Av den kalk, som sjøvannet og deres næringsmidler inneholde, dannes dels innvendige kalkakser, dels faste omgivelser for de bløte smådyr. I de varme Have formere de seg sterkt og danne Koralbanker, som er ytterst farlige for seilasen, men som også gi anledning til dannelsen av nye øyer. Hos en Sort koral, som finnes i Middelhavet, er kalkaksen vakker blodrød, så at den anvendes til smykker. En annen avdeling mangler særskilt mavesekk, og fangarmene er ikke hule. Herhen hører Ferskvandspolypen, som er blitt bekjent ved sin seiglivethet; thi den kan skjæres i flere stykker, og hvert av dem vedbliver å leve og vokser ut til en fullstendig polypp. I havet finnes mangfoldige sorter, som leve i Samlag likesom korallene og se ut som fine grenede planter. Nolge av disse sorter frembringe de fritsvømmende, gjennomsiktige skapninger, som hos oss kalles maneter, Gopler og kobbeklyser, hvorav noen kunne bli meget store. Disse fritsvømmende dyr legge egg, hvorav fremkomme bitte små dyr, som først svømme omkring ved hjelp av sine Fimrehaar, deretter sette seg fast og forvandles til polypper, som til sist ved knoppskyting atter frembringe maneter. Vår landsmann, professor Sars, har gjort seg berømt ved sine mange undersøkelser av disse og andre smådyr, som leve i havet.

Femte rekke. Infusions- eller Paagydningsdyr.

165. Etter at man hadde oppfunnet de sterke forstørrelsesglass, som man kaller mikroskoper, oppdaget man en mengde dyr og planter, som var usynlige for det blotte Øye. Noen sorter er så små, at hundre tusen kan rommes i en vanndråpe. Uaktet disse skapningers ringe størrelse er deres mengde så uhyre stor, at skallene av noen sorter har dannet svære banker og lag under vannet. Da nå disse ved Jordskorpens Hævninger er kommet opp over vannet, vise de seg som Bjerge. Krittet og Polerskiferen består av sådanne smådyrs skaller. Alt vann, hvori der finnes oppløste dele av planter eller dyr, inneholder sådanne smådyr. Så snart den minste fuktighet er til stede i deres indre, kan de leve, omenskjønt man ikke merker noen bevegelse hos dem. I denne tilstand kan de som annet fint støv svæve om i luften og derved komme til å falle i vann, hvorved de atter innsuge den væske, som er nødvendig til en fri Bruk av deres 160redskaper, samt til deres Formerelse, som skjer både ved deling og egg, og i kort tid er vannet oppfylt med smådyr, dersom det inneholder tilstrekkelig næring for dem. Da man ikke kjente disse skapningers seiglivethet, trodde man, at de fremkom av seg selv, og at Gud således fremdeles vedble å skape her på jorden; men nå tro nok de fleste, at alle disse skapninger er avkom av de sorter, som Gud engang har skapt.

Man har gitt alle mikroskopiske dyr en felles benevnelse, nemlig Infusions- eller Paagydningsdyr, fordi man især fant dem i vann, som var gytt på døde dele av planter eller dyr.

Havsvampene regnes også til dyrene, og til dem, som leve i Samlag; men de enkelte dyr i Samlaget smelte likesom sammen i det tynne slim, der i sitt indre danner et nett eller Maskeværk av bøyelige Traade. Når det dyriske slim er bortskyllet ved Udblødning i ferskvann, har man maskeverket tilbake, og dette selges under navn av vaskesvamp.